Lyserød Lørdag - Meget mere end et Fodbold Fitness stævne

Støt kampen imod brystkræft på fodboldbanen. Alt du skal gøre er at samle et hold, tilmelde jer et stævne og så er I med til at gøre en kæmpe forskel!


Støt indsamlingen – stil et hold
6 værtsklubber fordelt i hele Danmark og Bevæg Dig For Livet – fodbold (DIF, DBU og DGI), er i år gået sammen for at støtte kampen imod brystkræft, på den måde vi bedst ved hvordan, nemlig på fodboldbanen.

Værtsklubberne danner den 7. oktober, dagen for Lyserød Lørdag, rammerne for henholdsvis en 5:5 Fodbold Fitness turnering hvor alle kan være med, og en 8:8 kvindeturnering for de lidt mere øvede.

Tilmeldingsgebyret går ubeskåret til kampen imod brystkræft, ligesom al overskud på dagen vil blive doneret til kampen imod brystkræft.

Så tag gerne manden, veninderne eller børnene med, selvom de ikke skal på banen kan de sagtens støtte op om en god sag, og få en god dag.

Værtsklubberne er klar, er i?
De seks værtsklubber står klar med nyslåede baner, og godt humør, så det er bare om at få meldt sig til. 

Værtsklubberne er:

- Skovsgaard Boldklub (Nordjylland)

- Lyseng Fodbold (Midtjylland)

- Holsted FB (Sønderjylland)

- SUB Ullerslev (Fyn)

- Fodboldklubben Sorø Freja (Vestsjælland)

- IF Bytoften (Storkøbenhavn)

Tilmelding
Du kan støtte indsamlingen - ved at stille et hold bestående af enten 5 spillere og op til 3 udskiftere eller 8 spillere og 3 udskiftere ved stævnet. Det koster 700 kroner pr. hold at deltage og pengene går ubeskåret til Støt Brysterne 2017. 

5:5 tilmeld jer her

8:8 tilmeld jer her:

OBS! Sidste frist for tilmelding er den 18. september.

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte din lokale visionskonsulent.

Start indsamling
Ønsker du, dit hold eller din klub at arrangere alternative indsamlinger eller arrangementer i forbindelse med Lyserød Lørdag, er der også masser af muligheder. Medarbejderne fra Lyserød Lørdag ved Kræftens Bekæmpelse sidder klar ved telefon og mails for at guide, inspirere og hjælpe jer i gang med indsamlingen.

Kontakt Lyserød Lørdag staben på lyseroedloerdag@cancer.dk eller tlf. 3525 3512. 

Læs meget mere her: https://www.cancer.dk/stoetbrysterne/

Fodbold Fitness skal hjælpe kvinder opereret for brystkræft
Mandag den 3. april havde holdet Fodbold Fitness ABC, After Breast Cancer, deres første træning. Et hold der består udelukkende af kvinder der er blevet behandlet for brystkræft, og som har sagt ja til at deltage i et forskningsprojekt, hvor de skal spille Fodbold Fitness 2 gange om ugen, for at undersøge de potentielt gavnlige effekter af denne træning.

Du kan læse om det projekt, og hvad det betyder for deltagerne i denne artikel af Hanne Kokkegaard for DBU København. 

Om Bevæg Dig For Livet - fodbold
Bevæg Dig For Livet - fodbold er et samarbejde imellem DIF, DBU og DGI om de to fokusområder, teenagere og voksenmotionister, for at få flere unge og voksne til at spille fodbold frem mod 2025.

Læs meget mere om projektet


Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første