Midlerne fra Udviklingspuljen er blevet uddelt

I alt otte projekter har i denne omgang fået støtte fra DBU’s Udviklingspulje. Et af de projekter er et idékatalog med forslag til indretning af pige- og kvindeomklædningsrum.

Sidste år modtog Herstedøster IC og arkitektfirmaet Keingart midler fra DBU’s udviklingspulje til et procesforløb i forbindelse med indretning af pige- og kvindeomklædningsrum. Der blev derfor holdt en række workshops og i igangsat forskellige processer. Det genererede så megen viden, at klubben, Keingart, Lokale & Anlægsfonden samt projektleder i DBU Annette Westermann i år valgte at søge DBU’s udviklingspulje om ekstra midler. De midler har de nu fået, og de skal bruges til at udvikle et idekartotek, så den viden, der blev skabt i Herstedøster, er tilgængeligt for klubber og kommuner over hele landet.

”Det var nogle meget spændende og givende workshops, som Keingart sidste år fik lavet med Herstedøster, der viste hvor mange overvejelser, som kan bringes i spil for at udvikle attraktive pige- og kvindeomklædningsrum,” siger hun og fortsætter.

”Derfor er det fantastisk, at vi i samarbejdet med Keingart og Lokale og Anlægsfonden får mulighed for at videreformidle den viden til andre klubber og kommuner,” siger Anette Westermann.

Et omklædningsrum kan signalere mange ting

Det er ikke uden betydning, hvordan et omklædningsrum er indrettet. Hvor skabene står, hvordan stikkontakterne sidder og hvor bænkene er i forhold til døren betyder meget i forhold til den oplevelse, man får i et omklædningsrum.

”Der er forskel på, om man sætter bænken, så den er i udsyn fra døren for eksempel eller om man sætter den, så det bliver lidt mere hyggeligt og intimt. Det er hele oplevelsen, man får når man kommer ind i et omklædningsrum, der er interessant at kigge på, og det er godt, at den viden nu kan komme ud til klubber i hele landet,” siger National Projektleder i DBU, Anette Westermann.

I alt er otte projekter blevet tildelt midler fra DBU’s Udviklingspulje. Alle bevillingsmodtagere kan ses nedenfor.

Projekter, der får støtte fra DBU’s Udviklingspulje

  • -          Idékatalog med omklædningsrums faciliteter for piger og kvinder
  • -          Analyse af diversiteten i dansk fodbold
  • -          Tilskud til ”Oaseprojekt” i Maribo BK
  • -          Opprioritering af klubrådgiver ressourcer
  • -          Støtte til afholdelse af uddannelses- og inspirationsaktiviteter for udvalgte klubressourcepersoner i DBU’s ungdomslicenssystem på pige og drengesiden.
  • -          Kampagne om klubskifte for at undgå ”fiskeri” på pigehold
  • -          Fællestræninger og sociale aktiviteter for pigehold i København
  •            Udvikling af ”Herlev-modellen” en helhedsorienteret tværfaglig tilgang til, hvor fodbold, sociale klubaktiviteter, uddannelse og virksomhedspraktik, skal hjælpe sårbare unge langtidsledige ind i samfundets                       fællesskaber

Af: DBU KOMMUNIKATION - 07. december 2018, 11:19

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første