MENU

HER ER UDDANNELSESKATALOGET FOR 2019

I DBU’s online-katalog kan du få overblik over uddannelsestilbuddene i 2019. Der er kurser for både dommere og klubledere samt tilbud til trænere for alle niveauer og aldersgrupper. Visse kurser kan afholdes med tilskud fra DBU, og en række IT-kurser kan fås kvit og frit i foråret 2019.

HER ER UDDANNELSESKATALOGET FOR 2019
Foto: DBU Foto

AF: Marie Lauridsen, DBU Jylland Kommunikation//

Uddannelse og klubudvikling er afgørende for at skabe de bedst mulige rammer for børn, unge og voksne i landets fodboldklubber. 

Derfor har DBU en mængde uddannelsestilbud på hylderne til både trænere, klubledere og dommere. 

Om du er nystartet børnetræner eller rutineret ungdomstræner, har dommerambitioner eller sætter dit frivillige præg i klubbens kulisser, er der mulighed for uddannelse. Og du kan altid bygge mere på. Uanset om du vælger enkeltstående kurser eller strukturerede uddannelsesforløb, kan du videreuddanne dig.

Få overblikket i kataloget her

Gratis IT-kurser og andre tilskud
I nogle tilfælde yder DBU tilskud i 2019. Det gælder C-træneruddannelsen, hvor priserne er stærkt reducerede, samt Klubbens IT-værktøjer, hvoraf de fleste er 100 procent finansierede og gratis i foråret 2019 første gang, klubben bestiller det enkelte kursus.

Mange kommuner giver desuden mulighed for at søge kursusrefusion, så det kan meget vel være værd at undersøge.

Find dit kursus
Find aktuelle kurser ved at søge her – eller kontakt din lokalunion

Log ind