MENU

Niels Frederiksen sætter navne på U21

Niels Frederiksen har sat navne på den U21-landsholdstrup, der netop er udtaget til de to testkampe mod hhv. Belgien på Slagelse Stadion onsdag d. 20. marts og Frankrig i Brest d. 24. marts i næste uge. Truppen byder på en mulig debutant i Jonas Wind fra F.C. København.

Niels Frederiksen sætter navne på U21
U21-landsholdet kvalificerede sig i oktober til EM. I marts spiller de holdets eneste hjemmekamp i foråret i Slagelse. Foto. www.dbufoto.dk/anders Kjærbye

AF: Pia Schou Nielsen//

I går var der præcist 100 dage til det danske U21-landshold sparker EM i gang mod Tyskland d. 17. juni i Udine. Derfor er de to kommende landskampe en vigtig del af forberedelsen frem mod det, der er U21-landsholdets tredje EM-slutrunde i streg.

Truppen er tæt på stærkest mulige, hvis man ser bort fra de tre spillere, der er rykket op i A-landsholdstruppen til Herre A-landsholdets to kampe mod Kosovo og Schweiz.

Dog er der blevet plads til en enkelt mulig debutant i Jonas Wind, der er med for første gang i U21-regi.

Hør hvad Niels Frederiksen siger om sin trup, og de kommende kampe via videoen fra pressemødet på www.facebook.com/u21herrelandsholdet

Se hele U21-truppen herunder.

Spiller Klub Født Pos K/M Ungd Debut
Daniel Iversen Oldham Athletic A.F.C 19-07-1997 10/0 54/0 31-08-2017
Jacob Pryts Larsen Næstved Boldklub 25-06-1998 1/0 12/0 14-11-2018
Andreas Poulsen Borussia Mönchengladbach 13-10-1999 Fo 5/0 33/7 07-09-2018
Asger S. Sørensen SSV Jahn Regensburg 05-06-1996 Fo 7/0 25/3 31-08-2017
Jacob Rasmussen Empoli 28-05-1997 Fo 15/0 50/1 10-06-2017
Joakim Mæhle K.R.C. Genk 20-05-1997 Fo 2/0 3/0 06-10-2017
Joel Kabongo Brøndby IF 05-04-1998 Fo 2/0 13/3 14-11-2018
Jonas Bager Randers FC 18-07-1996 Fo 3/0 22/0 20-01-2016
Mads Pedersen FC Nordsjælland 01-09-1996 Fo 11/0 32/0 20-01-2016
Rasmus Nissen Kristensen AFC Ajax 11-07-1997 Fo 20/7 39/10 02-09-2016
Victor Nelsson FC Nordsjælland 14-10-1998 Fo 13/0 22/0 31-08-2017
Jacob Bruun Larsen BV Borussia 09 Dortmund 19-09-1998 Mi 13/3 47/10 04-08-2016
Jens Stage AGF 08-11-1996 Mi 1/0 2/0 16-10-2018
Magnus Kofod Andersen FC Nordsjælland 10-05-1999 Mi 2/0 10/0 14-11-2018
Mathias Jensen Celta de Vigo 01-01-1996 Mi 10/2 25/3 10-06-2017
Oliver Abildgaard Nielsen AaB 10-06-1996 Mi 7/1 8/1 20-01-2016
Anders Dreyer ST. Mirren F.C 02-05-1998 An 6/0 19/3 07-09-2018
Andreas Skov Olsen FC Nordsjælland 29-12-1999 An 5/1 16/5 10-06-2017
Carl Johan Holse Esbjerg fB 02-06-1999 An 0/0 28/6 01-01-0001
Jonas Older Wind FC København 07-02-1999 An 0/0 24/9 01-01-0001
Marcus Ingvartsen K.R.C. Genk 04-01-1996 An 25/17 40/19 03-09-2015
Mikkel Duelund Dynamo Kiev 29-06-1997 An 20/6 41/20 06-09-2016

Holdet samles i Korsør og spiller d. 20. marts kl. 18.30 i Slagelse. Kampen vises på 6’eren og kan naturligvis også opleves LIVE på stadion. Det er helt gratis og billetter kan hentes på www.U21landskamp.dk.

Herefter tager holdet til Frankrig, hvor de to hold mødes d. 24. marts kl. 21 i Brest – en kamp, der også kan ses på 6’eren.

U20 mod Rumæniens U21 EM-deltagere

Også det danske U20-landshold skal i aktion.

I Marbella i Spanien møder Danmark Rumæniens U21-landshold, der lige som Danmark er i gang med EM-forberedelse frem mod sommerens slutrunde.

Holdet, der har Lars Knudsen i spidsen, samles torsdag d. 21. marts og spiller kamp den 25. marts.

Se U20 truppen her

Log ind