Fodboldevent-praktikant

DBU A/S søger en praktikant til forårssemestret 2018 i vores kommercielle eventafdeling. Praktikperioden strækker sig fra start februar til ultimo juli.

Vil du være med til at skabe et brag af en fodboldfest, når DBU Tour turnerer rundt i hele Danmark? Som praktikant i eventafdelingen bliver du en del af et dynamisk team, der sammen vil skabe en kæmpe fodboldfest, der bliver afviklet i perioden i juni – juli 2018. DBU Tour skal til næste år afvikles for 8. år i træk og der er store forventninger til endnu et succesfuldt år.

Er du den rette til at skabe de bedste rammer sammen med os? Vi søger en praktikant, som har mod på at løse en lang række opgaver, særligt inden for planlægning og udførelse af events og projekter – små som store. Vi arbejder tæt sammen med fodboldens samarbejdspartnere, klubber, kommuner, eventpartnere, sponsorer, frivillige etc.

Vi forventer:

  • at du har teoretisk og gerne praktisk indsigt i at arbejde med ideudvikling, markedsføring, pr-arbejde, projektstyring, branding og/eller praktisk afvikling af events.
  • at du er god til at formulere dig skriftligt – både på dansk og engelsk
  • at du er en holdspiller, struktureret og en dygtig organisator, der kan holde overblikket, selv når du har mange bolde i luften
  • at du er praktisk anlagt, serviceminded og ikke er bange for at tage fat, både i dagligdagen og når det brænder på

Vi kan tilbyde:

  • udfordrende arbejdsopgaver, som taler både til din hjerne, hjerte og krop
  • en kreativ arbejdsplads med højt til loftet, humoristisk omgangstone og plads til udfoldelse

Praktikken er ulønnet, men du bliver en aktiv del af DBU’s glimrende frokostordning.

En motiveret ansøgning og CV sendes til event@dbu.dk og ”Praktikophold fodboldevent” noteres i emnefeltet.

Samtalerne vil blive afholdt løbende efter ansøgningsfrist og finder sted i Fodboldens Hus i Brøndby.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte eventkoordinator Mads Damgaard på tlf. 43262209 eller via mail på mada@dbu.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

DBU
DBU A/S er DBU's kommercielle afdeling og er fysisk placeret i Fodboldels Hus med adresse på DBU Allé 1, 2605 Brøndby.

DBU er fodboldens forbund med 330.000 aktive spillere og mere end 50.000 frivillige trænere, holdledere, dommere mm. fordelt på godt 1650 klubber over hele landet. DBU er landets største idrætsforbund og beskæftiger sig med udvikling og uddannelse af spillere, trænere, ledere, dommere og andre funktioner i fodboldens verden. 

DBU ønsker at gøre en markant forskel i det danske samfund ved aktivt at tage ansvar – og være en del af noget større. Vi ønsker at skabe bedre resultater i samspil med klubber, medlemmer og frivillige – både på fodboldbanen med børn, unge og ældre og indenfor sundhed og motion, sammenhold og fællesskab, integration og inklusion.