Årets Gjensidige Kvindeliga-spiller 2019


Kvindelandsholdets fløjspiller Nicoline Sørensen er Årets Gjensidige Kvindeliga-spiller 2019!

Studieveninden Nanna overraskede Nicoline med prisen midt i ingeniør-undervisningen på DTU og tog fuldstændig fusen på landsholdsspilleren. Se den store overraskelse ovenfor.

 

Caroline Møller, nomineret Årets Gjensidige Kvindeliga 2019

Caroline Møller, Fortuna Hjørring
I en tidlig alder har Caroline Møller vist sig som en lederskikkelse. Hun har et højt niveau med bolden og fået produkt på sine aktioner. Hun er udfordrende, har et godt drev med bolden og er særdeles målfarlig, hvilket har gjort hende til at blive målscorer for sit hold.

Emma Snerle, nomineret Årets Gjensidige Kvindeliga 2019

Emma Snerle, Fortuna Hjørring
I en alder af kun 18 år har Emma Snerle slået sit navn fast på landsholdsniveau, hvor hun har spillet sig til en startplads på kvindelandsholdet i EM-kvalifikationen. Tilmed har hun vist højt niveau i den hjemlige liga, hvor hun nu er afgørende profil i Gjensidige Kvindeligaen. Emma er løbestærk, boldfast og en kreativ spiller, der har imponeret med sine gode vendinger og relationer til sine medspillere.

Nanna Christiansen, nomineret Årets Gjensidige Kvindeliga 2019

Nanna Christiansen, Brøndby IF
Nanna Christiansen er en målfarlig spiller for Brøndby, hvilket hendes nuværende placering på topscorerlisten tredjeplads i sæsonen 19/20 tydeligt viser. Udover at score mange mål, er Nanna også dygtig til at være i den assisterende rolle, hvor hun elegant og med god teknik sætter sine holdkammerater i favorable situationer.

Nicoline Sørensen, vinder Årets Gjensidige Kvindeliga 2019

VINDER: Nicoline Sørensen, Brøndby IF
Nicoline er en dedikeret og alsidig spiller, der udfylder en stor rolle på Brøndbys hold. Hun er blevet mere målfarlig, hvortil hun driblestærk, hurtig med og uden bold og sikker i sine afslutninger. Det betyder, at Nicoline ofte er kampafgørende for sit hold, hvor hun arbejder defensivt, men i den anden ende også viser gode takter med sine styrker pasningsspillet og i situationerne 1mod1.

 

2018 Nanna Christiansen, Brøndby IF
2017 Stine Larsen, Brøndby IF
2016 Florentina Olar, Fortuna Hjørring