DBU mener

Jepser Møller på talerstolen, tæt på Jesper Møller, Bestyrelsesformand i DBU. Foto: fodboldbilleder.dk

VM i Qatar er en kontroversiel beslutning

DBU er ikke enige i beslutningen om at placere VM 2022 i Qatar. Vi har ikke stemt for den, og vi mener, at den er særdeles kritisabel. Med udgangspunkt i vores danske værdier, vil DBU påvirke UEFA, FIFA og VM-2022 arrangørerne til at skabe bedre forhold for migrantarbejdere i Qatar.

Blandt andet med Amnesty International som rådgivende og tæt partner, har DBU, som et af de første fodboldforbund i verden, sat fokus på vigtigheden af at overholde menneskerettigheder i forbindelse med slutrunden.

DBU tager medansvar for kritisk dialog

DBU mener, at kritisk dialog med arrangørerne og politisk tilstedeværelse i Qatar lægger et nødvendigt pres og skruer tempoet op den positive udvikling for både menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder i Qatar frem mod VM i 2022. Derfor vil DBU for nuværende heller ikke boykotte VM i Qatar i 2022.

DBU vil i stedet igennem kritisk dialog og tilstedeværelse i Qatar, tage et aktivt medansvar for at skabe bedre forhold for migrantarbejdere, der arbejder med afviklingen af VM i Qatar. Samt bruge DBU’s stemme til at skabe kritisk opmærksomhed om problemerne i Qatar.

Boykot og isolation er et ringe alternativ

DBU tror ikke på, at isolation og boykot fører til forandring. Det gør dialog, samarbejde, kritiske markeringer og kontinuerligt internationalt pres til gengæld. Ved at arbejde for at fremme og styrke menneske- og arbejdstagerrettighederne vil DBU bidrage til, at migrantarbejderne får bedre forhold. Det er ikke muligt, hvis vi bliver hjemme.

Hvis du er interesseret i mere fakta? Find Q/A her.