Forskning

FC Prostata 7 Foto: Anders Kjærbye

Fodbold for Hjertet er et evidensbaseret koncept, der bygger på 15 års forskning, som viser, at fodbold er en sund, alsidig, intensiv og effektiv form for intervaltræning, der kombinerer udholdenhedstræning, høj-intens intervaltræning og styrketræning. 


Motionsfodbold for utrænede voksne med hjerte-kar-sygdomme har stor effekt: 

  • 12-16 uger i 2x1 time om ugen øger konditallet med 11%, hvilket svarer til en 40-50 procents reduktion i risikoen for hjerte-kar-sygdomme (1).

  • 12-26 uger i 2x1 time om ugen sænker blodtrykket med 11/7 mmHg for 30-75-årige med mildt-til-moderat forhøjet blodtryk, hvilket svarer til succesfuld pillebehandling mod forhøjet blodtryk (3).
     
  • 12-26 uger i 2x1 time om ugen sænker fedtmassen med 1,7 kg og niveauet af kolesterol med 0,2 mmol/l, mens muskelmassen stiger med 0,5 kg (3). 

  • 2x1 time om ugen i 3-4 måneder øger hjertets funktion, herunder elasticitet, og skaber på 6-12 måneder positive effekter på hjertets struktur og dimensioner (5).

  • Motionsfodbold i 2-3x1 time om ugen har positive effekter for mandlige og kvindelige præ-diabetes og type 2 diabetespatienter på kondital, blodtryk, langtidsblodsukker og knogletæthed i ben og hofte (5).

  • Den bedste evidens vedrørende sundhedseffekter af sport er fundet for fodbold og løb, særligt i forhold til positive hjerte-kredsløbs-effekter og metaboliske effekter, dvs. kroppens drift og omsætning af næringsstoffer (2).

  • Motionsfodbold er en overraskende effektiv træningsform for 55-70-årige kvinder med prædiabetes, med markante effekter på både kondital, blodtryk, fedtprocent og kolesterol, også for de kvinder der aldrig før har spillet fodbold (7). 

  • Mere info? Skriv til os på fodboldforhjertet@dbu.dk