Talepapir

Skal du tale om En Del af Noget Større, finder du de vigtigste fakta og budskaber herunder.

FAKTA
• DBU har i 2014 lanceret en ny fortælling med navn ’En Del af Noget Større’
• En Del af Noget Større er lanceret for at gøre op med, at mange danskere anser DBU for at være ’støvet’, ’indelukket’ og til tider også ’arrogant’ og ’lukket’.
• En Del af Noget Større skal være udgangspunkt for ny vision og ny strategi – og at DBU i højere grad skal tilpasse sig behov og ønsker hos kunder og samfundet i øvrigt.
• En Del af Noget Større er dermed et visions- og strategi-projekt – og samtidig udgangspunktet for et nyt brand og en ny fortælling.
• En Del af Noget Større er præsenteret på landsholdets træningstøj samt bannere i Parken og andre platforme. Senere vil det blive fast sætning under DBU’s logo.
• En Del af Noget Større bliver brugt i nye aftaler med kommercielle partnere – som eksempelvis i skabelsen af Stemningspuljen med Carlsberg. Flere er på vej.
• En Del af Noget Større hænger sammen med DBU’s nye fanstrategi, hvor fans skal tættere på landsholdet med en masse forskellige aktiviteter.
• En Del af Noget Større bliver i efteråret 2014 implementeret i DBU, Lokalunioner samt overfor de godt 1600 klubber, 50.000 frivillige og 3-400.000 spillere i hele landet.

BUDSKABER
Følgende budskaber og pointer er gode til at konkretisere En Del af Noget Større:
• DBU ønsker at være en del af noget større og tage større rolle i samfundet.
• DBU arbejder i dag med en masse projekter, der fremmer sundhed, integration og læring i skolen. DBU ønsker at styrke dette arbejde – og tydeliggøre det meget mere.
• DBU ønsker, at dansk fodbold hele tiden forholder sig til modtagerne – hvad er behovet hos klubber, spillere, frivillige og andre. Dét er at være en del af noget større..
• Landsholdsspillere siger, at de føler sig som en del af noget større, når de går ind i Parken fyldt med fans og nationalsangen spiller – det er stort.
• Frivillige siger, at de gerne bruger 10-15-20 timer om ugen på at arbejde som holdleder, træner, dommer eller andet – fordi de føler sig som en del af noget større.
• SUNDHED: Fodbold er ifølge undersøger en af de sundeste sportsgrene. Mange klubber arbejder med sundhed i en række projekter – blandt andet Fodbold Fitness.
• INTEGRATION: Fodbold har i mange tilfælde vist sig god for integration. DBU arbejder med integration i mange klubber – og også i projektet Get2Fodboldskole.
• SKOLE/LÆRING: DBU arbejder med en række klubber og kommuner om at lade fodbold bidrage til mere og bedre motion i skoletiden – særligt ift. ny skolereform. Af: Maria Bach -

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første