Fairplay-anførerbind
DBU Fairplay har ad flere omgange udsendt anførerbindet med det officielle fairplay logo til samtlige landets klubber, med opfordring til at klubben udvælger tre hold, hvis anfører vil bære anførerbindet.
Anføreren har et naturligt ansvar for at gå forrest - også når det kommer til fairplay. DBU opfordrer alle trænere til at gøre deres anførere opmærksom på dette ansvar.
Anførerbindene er blevet meget populære. Mange hold i Superligahold samt de danske landshold bruger fairplay anførerbindet.
Send en mail til dbu@dbu.dk, hvis du ønsker at få fingrene i et fairplay anførerbind.