Hvad er VM i Straffe?

Succes-konceptet gentages, når vi ruller landet rundt med VM i Straffe i forbindelse med DBU Tour.

Sammen med fire holdkammerater kan du tilmelde dig til årets turnering og være med i kampen om trofæet - hvis I er gode nok!

Der sparkes på et 11-mandsmål, og underlaget er et speciallavet græstæppe, som lægges over hele banen, således at målmanden uden problemer kan kaste sig efter bolden.

VM i straffe er for alle over 18 år. Du deltager ved at stille med et hold på fem deltagere til turneringen, hvorfra én af spillerne også står på mål.
Turneringen spilles i 10 forskellige danske byer, hvor alle semifinalister fra hver værtsby kvalificerer sig til finalestævnet.

I hver by kan der maksimum tilmeldes 32 hold. Ved 32 tilmeldte hold spilles der efter VM strukturen, med 8 puljer af 4 hold. De bedste to i hver pulje går videre til knock out kampene. 
Ved færre tilmeldte hold, bliver der stadig lavet en turneringsform med gruppespil efterfulgt af knock out kampe, blot med færre puljer. 

Rækken til VM i Straffe er en mix række, så begge køn er velkomne.

Læs alle reglerne her.

Tilmeld dit hold her.



VM i Straffe er en del af DBU Tour 2017, som også byder på DM i Street-fodbold for teenagere (13-18 år), mens de yngste kan prøve masser af gratis fodboldaktiviteter.

Danmarksmesterskaberne i Streetfodbold
For syvende år i træk afholder DBU DM i Streetfodbold for alle 13-18-årige piger og drenge.
Der spilles tre mod tre på en bane med bander, og der kan være op til fem spillere på et hold. 

Læs mere om DM i Streetfodbold og tilmeld dit hold her. 

Ud over VM i Straffe og Danmarksmesterskaberne i Streetfodbold er der på DBU Tour også masser af gratis fodboldaktiviteter for alle aldre:

  • Driblebane
  • Speed cage
  • Panna cage
  • Bordfodbold
  • Futchi
  • Konkurrencer med fede præmier

Det bliver et brag af en fodboldfest, som vi håber at se DIG til i 2017!

VM i Straffe

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første