Regler

Her finder du alle spillereglerne ved VM i Straffe 2017.

Regler for VM i straffe


§1 – Holdet 

  • Stk. 1:Holdet skal bestå af i alt fem spillere. Alle fem sparker, mens én person også er målmand.
  • Stk. 2: Alle personer skal være min. 18 år gamle.

§2 – Kampstart 

  • Stk. 1: Det bestemmes ud fra møntkast, hvilket hold der sparker først. 
  • Stk. 2: Hver kaptajn vælger en side på mønten (plat eller krone), og vinderen bestemmer hvilket hold, der starter.

§3 – Kampafvikling

  • Stk. 1: Hvert hold har fem spark i alt. Ét per person på holdet (markspillere + målmand). Disse skal tages i fast rækkefølge gennem hele kampen. Alle fem spark til hvert hold skal sparkes selvom kampen er tabt inden, da det har betydning for målscoren.
  • Stk. 2: Sparkene tages skiftevis mellem holdene.
  • Stk. 3: Det hold med flest scorede mål efter fem spark vinder.
  • Stk. 4: Er stillingen uafgjort efter fem spark, sparker hvert hold på skift, indtil det ene hold scorer, og det andet brænder. Ved dette gælder samme regler som før; hver person har ét spark, indtil alle på holdet har skudt. Derefter starter rækkefølgen forfra.’Hvis en kamp går i ekstra spark, får det vindende hold +1 mål til den oprindelige stilling. F.eks. kampen ender 3-3 efter fem spark til hvert hold. Vinderen af kampen vinder dermed kampen 4-3, uanset hvor mange mål der bliver scoret i ekstra spark´. 

§4 – Dommeren 

  • Dommeren holder regnskab med antal udførte spark og dommeren har altid det afgørende ord ved tvivlsspørgsmål- og kendelser.

§5 – Målmanden 

  • Målmanden er fast målmand under hele kampen/straffesparkskonkurrencen. Dvs. at der ikke må skiftes målmand i løbet af kampen/straffesparkskonkurrencen. Der må derimod gerne skiftes målmand mellem to kampe. Ved en skade må der dog gerne skiftes målmand under en kamp (se afsnittet §9 - skade).

§6 – Mellem spark 

  • Stk. 1: Hver spiller har 15 sekunder til at sparke. 
  • Stk. 2: Tiden starter, når spilleren slipper bolden efter at have lagt denne på straffesparkspletten.
  • Stk. 3: Efter modstanderholdet har sparket, har den næste sparker 45 sekunder til at få lagt bolden på straffesparkspletten.
  • Stk. 4: Bliver bolden ikke placeret på straffesparkspletten inden 45 sekunder, eller sparkes der ikke inden 15 sekunder efter, at bolden er sluppet fra straffesparkspletten, kan dommeren regne dette som et mislykket forsøg, og turen vil derfor gå tabt.
§7 – Antal personer/sparkere
  • Møder et hold op til en kamp med mindre end fem personer, fratrækkes holdet et spark pr. manglende person. Denne regel gælder også hvis holdet har en skade og ikke kan lave en udskiftning (se afsnittet §9 – skade).
§8 – Ankomst 
  • Stk. 1: Alle deltagende hold skal melde deres ankomst ved dommerbordet senest 30 minutter før turneringsstart. Gør holdet ikke det, kan det diskvalificeres – det er udelukkende stævneledelsen der vurderer om et hold skal diskvalificeres.
  • Stk. 2: Da stævneledelsen kan forlange fremvisning af ID f.eks. sundhedskort, SKAL alle deltagere medbringe dette som dokumentation for alder.
  • Stk. 3: Kan en spiller ikke fremvise gyldigt ID på forlangende, vil spilleren ikke være spilleberettiget.

§9 – Skade 

  • Stk. 1: Bliver en spiller skadet undervejs i kampen, er det tilladt for holdet at spille videre med fire mand i den . Rækkefølgen fortsætter da som normalt.
    Se eksempel:
  1. Markspiller A - sparker
  2. Markspiller B - sparker (bliver skadet)
  3. Markspiller C - sparker
  4. Markspiller D - sparker
  5. Målmand - sparker
  6. Markspiller A - sparker
  7. Markspiller C - sparker
  8. Markspiller D - sparker
  9. Målmand - sparker
  10. Markspiller A - sparker
  • Stk. 2: I tilfælde af en skadet spiller, kan denne udskiftes med en ny. Udskiftningen kan kun ske imellem kampe. Udskiftning skal godkendes af stævneledelsen.
  • Stk. 3: I tilfælde af skade til en målmand undervejs i kampen, er det tilladt at udskifte denne med en markspiller selvom kampen er i gang.
  • Stk. 4: Ingen spillere må stille op på flere hold på samme turneringsdag.

§10 – Forstyrrelser 

  • Forstyrrer én eller flere tilskuere sparkeren eller målmanden så meget, at dommeren vurderer, at det har haft indflydelse på enten spark eller redning, tages sparket om.

§11 – Usportslig optræden

  • Opfører et hold sig usportsligt overfor enten dommer, modstander eller andre tilstedeværende, kan dommeren taberdømme holdet. Holdet kan efterfølgende blive diskvalificeret af stævneledelsen, hvis det vurderes nødvendigt.

§ 12 – Pointgivning

  • I indledende runder sparker begge hold fem spark, uanset om kampen er afgjort inden da. Det hold der har scoret flest mål vinder.
  • Er resultatet uafgjort efter de fem spark afgøres kampen i henhold til §3 stk. 4.
  • En sejr giver 3 point og nederlag 0 point. Der kan ikke spilles uafgjort.
  • Hvis to- eller flere hold har det samme antal point i en pulje, findes vinderen ved følgende prioritering:
  1. Målforskel
  2. Indbyrdes kamp  
  3. Flest scorede mål
  4. Lodtrækning 


  • Stk. 1: Bliver en spiller skadet undervejs i kampen, er det tilladt for holdet at spille videre med fire mand i den igangværende kamp. Rækkefølgen fortsætter da som normalt.
    Se eksempel:

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første