Fodbold Fitness for kvinder

Fodbold Fitness for kvinder er et motionstilbud kun for kvinder, der kombinerer fitness og fodbold.

Fodbold Fitness for kvinder er sundt, sjovt og socialt. Det kombinerer fitness- og fodboldtræning, og så er det målrettet kvinder uden stor fodbolderfaring.

Mange forbinder automatisk fodbold med mænd!
Men det vil DBU og projektet "Bevæg dit for livet - Fodbold" gerne ændre på, og med Fodbold Fitness for kvinder har vi gjort et ihærdigt forsøg på at skabe et motionstilbud, der er både sundt, sjovt og socialt – og kun for kvinder!

Måske har kvinderne aldrig selv spillet fodbold, og måske har de spillet for mange år siden. Bolderfaringen er ikke så vigtig, for med Fodbold Fitness for kvinder får de nu muligheden for selv at lege sig i form med Danmarks nationalsport på en fleksibel og social måde.

Konceptet bygger på et 12 ugers motionsforløb, hvor intensitet og sværhedsgrad øges undervejs. Vi anbefaler derfor, at forløbets opbygning følges, men man må naturligvis gerne bytte rundt eller lade sig inspirere af andre uger.

To sæt øvelseskort med hhv. fodboldøvelser og fitnessøvelser i praktisk A5-størrelse, der er lette at tage med ud på træningsbanen, udgør materialet til Fodbold Fitness for kvinder. Øvelseskortene beskriver og illustrerer fitness-og fodboldtræningen på let forståelig vis og gør det muligt for kvinderne selv at organisere træningen:

   
   

Idéen er, at ugens fitnessøvelser bruges som opvarmning efterfulgt af fodboldøvelserne, der hver uge består af en teknisk øvelse samt ’leg med bolden’, som kan være både småspil og lege. Til sidst spilles der på to mål, så den sidste energi kan brændes af.

De første mange klubber er fundet
De første mange klubber, der tilbyder Fodbold Fitness for kvinder er allerede fundet, og der kommer hele tiden flere til.
Du kan finde en kvindeklub nær dig på vores kort

Er Fodbold Fitness for kvinder noget for din klub? 
Hvis din klub er interesseret i at udbyde Fodbold Fitness for kvinder eller blot ønsker at høre mere, så hold dig ikke tilbage med at kontakte en af vores konsulenter. Find kontaktoplysninger her

Vil du vide mere om Fodbold Fitness for kvinder ? - vi har samlet forskellige materialer om Fodbold Fitness her

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første