Træningsforløb

Motionsfodbold for mænd bygger på et 12 ugers motionsforløb, der kombinerer styrkeøvelser (opvarmning) og fodboldøvelser.

Styrke- og fodboldtræningen er beskrevet og illustreret på praktiske øvelseskort i A5-størrelse og slidstærkt materiale, så de er lette at tage med ud på træningsbanen. Med til kortene følger også en minimanual, der kort fortæller om tankerne bag konceptet.



Eksempler på kortene med styrkeøvelser (til venstre) og fodboldkortene (til højre), der er lavet på praktiske A5-kort i slidstærkt materiale.
____________________________________________________________________________________________________________


Øvelseskortene beskriver og illustrerer styrke- og fodboldtræningen på let forståelig vis, så de deltagende mænd selv kan organisere træningen. Det er dog en fordel, hvis én eller to fungerer som igangsættere, der styrer øvelserne og tiden. Rollen som igangsætter kan evt. gå på skift. Idéen er, at styrkeøvelserne bruges som opvarmning efterfulgt af fodboldøvelserne. Til sidst spilles der på to mål, så den sidste energi kan brændes af.

Motionsfodbold for mænd er effektiv og sjov motion, der kan dyrkes med venner, gamle holdkammerater og kolleger.

Læs mere
Noget for din klub?
Så sundt er Fodbold Fitness

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første