Futsal



Foto: www.fodboldbilleder.dk

Futsal anses for at være en af de hurtigst voksende sportsgrene med ca. 2 millioner spillere på verdensplan. Oven i dette tal skal ligges de anslået ca. 30 millioner mennesker, der dyrker indendørs fodbold i den ene eller anden afskygning, men ikke er registrerede.

I takt med den stigende popularitet, har spillet i nogle dele af verden status af, at være sin egen sportsgren og løsrevet sig fra egentlig fodbold. Således findes der professionelle ligaer i bl.a. Brasilien, Spanien, Portugal og Japan.
 
Med fokus på teknik og hurtighed, er underholdningsværdien i futsal også i top. Og med FIFA som aktiv udbreder af spillet, har det også potentialet til, at blive den største selvstændige indendørssport i verden.

Futsals betydning for udviklingen af fodbold kan næsten ikke vurderes højt nok. Mange af de primært brasilianske spillere, der har været med til at sætte nye standarder for offensiv fodbold, har deres fodboldmæssige baggrund i futsal. 

Fra fodboldens første superstjerne, Pelé, til den seneste i form af Neymar. Den dag i dag, starter de fleste brasilianske fodboldspillere med at spille futsal og mange af dem begynder først på egentlig fodbold, når de bliver teenagere. 

På den måde er futsal til stadighed med til at præge og påvirke moderne fodbold, gennem leg, teknik, hurtighed og fornyelse.

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første