Om DBU Pokalen - DBU's Landspokalturnering

DBU's landspokalturnering er blevet spillet siden 1954 med den første finale i 1955. Turneringen har imidlertid haft flere navne.

Fra 1990 til og med finalen i 1996 hed turneringen Giro Cup, og fra 1997 til og med finalen i 1999 hed turneringen Compaq Cup.

I foråret 2000 overtog DONG Naturgas A/S sponsoratet, som fortsatte indtil DONG i 2004 i samarbejde med Arla overtog hovedsponsoratet for DBU's herrelandshold, og som konsekvens heraf ophørte som sponsor for DBU's landspokalturnering.

Ekstra Bladet overtog sponsoratet for turneringen i juni 2008, og i den periode hed turneringen Ekstra Bladet Cup.

Fra 2011 hedder turneringen DBU Pokalen.


Landspokalturneringens historie

Inspirationen til den danske pokalturnering blev hentet fra England. 

Allerede i 1872 spillede briterne den første af de senere så traditionsrige FA Cup-finaler, da de to London-klubber, Wanderers og Royal Engineers, spillede finale på the Kennington Oval i London i overværelse af blot 2.000 tilskuere.

I 1910 forsøgte Københavns Boldspil-Union sig med en lokal pokalturnering, som B93 vandt med en finalesejr over KB på 2-0.
Først fem år senere spredte pokalturneringerne sig til de øvrige lokalunioner med Lolland-Falster i 1915, Fyn i 1920, Jylland i 1926, Bornholm i 1927 og endelig Sjælland i 1949. Turneringen på Lolland-Falster holdt pause i årene 1933-36, men ens for stort set alle seks turneringer var, at de blev nedlagt inden sæsonen 1941.


Danmarkspokalturneringen

Årsagen hertil var etableringen af den nye, landsdækkende "Danmarkspokalturneringen", der havde deltagelse af 48 klubber. KB vandt den første - og eneste - finale i den nye turnering med en sejr på 2-0 over AB.

Anden Verdenskrig satte nemlig en stopper for nyskabelsen, og der skulle gå 10 år efter krigens afslutning, før DBU atter etablerede en landsdækkende cup-turnering; DBUs Landspokalturnering.


Landspokalturneringen

Den første finale blev spillet i Københavns Idrætspark på samme adresse som nutidens Parken.
AGF havde vundet grundspillet i den daværende 1. division med samme pointantal som det københavnske storhold, AB, og startede foråret som klare favoritter til Danmarksmesterskabet i sæsonen 1954/55. AGF vandt imidlertid ikke blot mesterskabet, men tog også pokaltitlen i den nyligt indstiftede Landspokalturnering med en finalesejr på 4-0 over Chang fra Aalborg.


Snydt for sølvmedaljerne

Det var en favoritsejr, idet Chang på det tidspunkt lå i 3. division. Holdet var til gengæld med i kampen om oprykning til 2. division, men det mislykkedes, så finalepladsen i Landspokalturneringen var en kompensation for skuffelsen.

Der var nu ikke meget personlig kompensation til Chang-spillerne for nederlaget. DBU havde på daværende tidspunkt kun ét sæt medaljer, og det var naturligvis guldmedaljerne. Propositionerne foreskrev ikke, at finalens tabere skulle modtage sølvmedaljer.

Spillerne fra det nordjydske er dermed de eneste pokalfinalister, der aldrig har modtaget et sæt medaljer.


Ændrede regler

AB var på toppen i de år. Det havde klubben været allerede før krigen, og holdet havde netop i sæsonerne 1951 og 1952 vundet det danske mesterskab for henholdsvis syvende og ottende gang.

I 1956 stod den så på pokalfinale for akademikerne, der dog tabte til arbejderklubben Frem.

Indtil midten af halvfjerdserne var der pæn tilskuerinteresse til finalerne i Landspokalturneringen. 33.500 mennesker så således AGF slå til igen med en 2-0 sejr over KB i 1961, men sidst i halvfjerdserne nåede man bunden med blot 1.800 tilskuere til den anden af de tre finalekampe mellem Esbjerg og Frem.

Såvel i 1982 som i 1990 og 1991 måtte man spille to finalekampe for at finde pokalvinderen, og der var således blot 2.000 der så på, da Lyngby udspillede AGF med 6-1 i de to klubbers andet forsøg i 90érne.

Først efter de to finalekampe mellem AaB og OB i 1991 ændrede DBU reglerne således, at vinderen nu skal findes på selve finaledagen; Kristi Himmelfartsdag.

Efter meget svingende tilskuertal, var der 20.000 primært århusianske tilskuere, da AGF på "neutral" bane på Århus Stadion slog B 1903 med 3-0 i 1992. Finalen var lagt til Århus, mens Idrætsparken blev forvandlet til Parken.

Spørgsmålet om at flytte finalen til provinsen, når de to finalehold ikke er fra København, blev igen aktuelt i 1993, da kun 8.332 tilskuere overværede de to provinsklubber, OB og AB, spille Giro Cup-finale i den nybyggede Parken i København.


En tradition med svingende interesse

Men for det store flertal - såvel tilskuere som spillere - ligger det specielle i turneringen i, at finalen spilles på det nationale stadion.

Og i 1996 væltede i bogstaveligste forstand 36.103 mennesker indenfor Parkens porte til opgøret mellem AGF og Brøndby, hvor AGF forhindrede Brøndby IF i at vinde "the double" (mesterskabstitlen og pokaltitlen samme sæson). 
Det var ny tilskuerrekord for turneringen, men det tal blev overgået allerede to år senere, da 41.044 tilskuere så Brøndby vinde over FC København.

Mens finalen i England er blevet en tradition i sig selv uanset hvilke to hold, der kvalificerede sig, kan man tydelig se en anderledes tendens herhjemme.

Klubbernes geografiske tilhørsforhold og aktuelle placering i Danmarksturneringen har gennem de fleste år haft indflydelse på tilskuerinteressen for finalen.

Måske er det imidlertid ved at ændre sig med de pæne tilskuertal de seneste år. For på trods af for en klar udvikling i forskellen i det sportslige niveau i spillet i Superligaen og resten af divisionerne, er det lykkedes den danske pokalturnering at opretholde cup-elementet; det charmerende i, at underhundene slår overhundene!

Og i et forsøg på give kampene i de indledende runder endnu et løft, har der siden sæsonen 1997/98 været indført en ny regel om hjemmebanefordel, således at det lavest rangerende af de to hold automatisk tildeles hjemmebane. I de tilfælde at to hold fra samme række trækker hinanden, vil det fortsat være det hold, der trækkes først, der får fordel af hjemmebane.

I 2006 vedtog DBUs repræsentantskab en omlægning af den danske pokalturnering, så den blev skåret ned fra otte til syv runder, hvor nummer 5 til 12 i SAS Ligaen allerede indtræder i turneringens anden runde og 1 til 4 i tredje runde, mod tidligere først at træde ind i turneringens fjerde og femte runde i DBU-regi – henholdsvis turneringens sekstendedels- og ottendedelsfinaler.

 

Vejen til UEFAs Europa League

Endelig er der de senere år kommet det ekstra incitament ind i billedet, at en sejr i DBU Pokalen er den direkte vej til Europa League.

Sådan har det naturligvis altid været, men med den sportslige udvikling blandt de danske topklubber i takt med en væsentlig stigning i entré- og tv-indtægterne fra kampene i de europæiske klubturneringer er europæisk deltagelse forbundet med muligheden for ekstra indtægter for klubberne.

Indtil sæsonen 2000/2001 har vinderen af den danske pokalturnering haft direkte adgang til først Europa Cup'en for Pokalvindere, siden UEFA Cup'en og i dag Europa League. Men i øjeblikket skal den danske pokalvinder ud i kvalifikation til turneringen. Det sker som følge af de danske klubbers placering på UEFAs rangliste.