Retningslinjer for dommere

PRAKTISKE ANBEFALINGER

Disse anbefalinger indeholder praktiske råd til dommere, som supplerer bestemmelserne i afsnittet om fodboldloven.

I fodboldlovens § 5 henvises til, at dommere skal operere inden for rammerne af spillets regler samt ånden i spillet. Dommerne forventes at bruge sund fornuft og at anvende ånden i spillet ved anvendelsen af spillets love. Især når der træffes beslutninger om, hvorvidt en kamp skal spilles, fortsætte eller skal afbrydes.

Dette gælder især for de lavere niveauer (breddefodbold), hvor det ikke altid er muligt at anvende loven i dens strengeste betydning. Eksempelvis bør dommeren, medmindre banen er farlig at spille på, tillade at en kamp spilles, selv om:

• Der mangler et eller flere hjørneflag,
• Græsset er for langt,
• Der er unøjagtigheder med markeringerne på banen såsom hjørnefeltet, midtercirklen,
sidelinjer, mållinjer m.v.,
• Der er ingen net på målene.
• Målstænger eller overliggere ikke er hvide.
I sådanne tilfælde bør dommeren, efter aftale med holdene, spille kampen, og herefter
indsende en rapport til de relevante myndigheder.

PLACERING, BEVÆGELSE OG SAMARBEJDE

Hvor der refereres til grafiske eksempler henvises til PDF udgaven.

Dommerens placering og bevægelse.
Den bedste placering er én, hvorfra dommeren kan tage den korrekte beslutning. Alle anbefalinger om placering skal justeres med specifikke oplysninger om hold, spillere og de begivenheder, der sker i kampen.

De placeringer, der anbefales i grafikken nedenfor er grundlæggende retningslinjer. Henvisningen til en ”zone” understreger, at en anbefalet placering er et område, hvor dommeren sandsynligvis er mest effektiv. Zonen kan være større, mindre eller anderledes formet, afhængig af omstændighederne.

Anbefalinger:
• Spillet bør foregå mellem dommeren og den linjedommer, som er nærmest. • Den nærmeste linjedommer bør være i dommerens synsfelt, så dommeren bør normalt benytte sig af et bredt diagonalsystem.
• Ved at opholde sig i yderområdet af spillet bliver det nemmere at holde spillet og linjedommeren i dommerens synsfelt.
• Dommeren skal være placeret tæt på spillet uden at være til gene for spillerne.
• Det som ’skal ses’ er ikke altid i nærheden af bolden. Dommeren bør således også være opmærksom på:
»» Spillerkonfrontationer uden for boldområdet.
»» Mulige overtrædelser i området, hvor spillet bevæger sig hen.
»» Overtrædelser som forekommer, efter at bolden er spillet væk.

Linjedommer og mållinjedommers placering.
Linjedommeren skal placere sig på linje med den næstsidste forsvarsspiller eller bolden, hvis bolden er nærmere mållinjen end den næstsidste forsvarsspiller. Linjedommeren skal altid vende ansigtet mod banen, også når der løbes. Sidestep bør altid anvendes på korte afstande. Dette er især vigtigt, når der dømmes offside, da det giver linjedommeren et bedre overblik over spillet. Mållinjedommeren placerer sig bag mållinjen, medmindre det er nødvendigt at flytte sig ind på mållinjen for at bedømme en scoring / ikke scorings-situation. Mållinjedommeren må ikke bevæge sig ind på banen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Placering og samarbejde.

Kontakt mellem dommer og linjedommer
Når det drejer sig om disciplinære spørgsmål, kan øjenkontakt og meget diskrete håndmarkeringer fra linjedommeren til dommeren være tilstrækkeligt. Såfremt der måtte opstå behov for, at dommeren skal tale med linjedommeren, kan linjedommeren om nødvendigt rykke 2-3 meter ind på banen. Når dommeren og linjedommeren taler sammen, bør de begge vende front mod banen for at undgå at blive hørt af andre, samt for at observere spillerne og banen.

Hjørnespark
Markering sker ved, at linjedommeren ca. 1 meter fra hjørneflaget har front mod banen og peger med flaget skråt ned mod hjørneflaget. Linjedommerens placering ved et hjørnespark er bag hjørneflaget på linje med mållinjen. Dette gælder også, hvis hjørnesparket tages fra modsatte side. Linjedommeren må ikke genere den spiller, der tager hjørnesparket og skal kontrollere, at bolden er korrekt placeret.

Frispark
Linjedommerens placering i forhold til et frispark er på linje med den næstsidste forsvarsspiller for at kontrollere offsidelinjen. Linjedommeren skal dog være klar til at følge bolden ved at flytte sig langs linjen mod hjørneflaget, hvis der er et direkte skud på mål.

Godkendelse af scoring
Når en scoring godkendes, og der ikke er tvivl om beslutningen, skal dommeren og linjedommeren få øjenkontakt, og linjedommeren skal herefter spurte 25-30 meter langs sidelinjen mod midterlinjen uden at løfte sit flag, og uden at bruge den frie arm. Efterfølgende skal linjedommeren have opmærksomheden rettet mod spillerjubel.

I stuationer, hvor hele bolden ikke har passeret mållinjen, og spillet fortsætter, fordi der ikke er scoret, skal der være øjenkontakt mellem dommer og linjedommer samt om nødvendigt en diskret markering med hånden. 

Når en scoring godkendes, men bolden stadig synes at være i spil, skal linjedommeren først hæve flaget for at tiltrække sig dommerens opmærksomhed og få øjenkontakt, og så fortsætte med den normale procedure at spurte 25-30 meter langs sidelinjen mod midterlinjen uden at løfte sit flag, og uden at bruge den frie arm. Efterfølgende skal linjedommeren have opmærksomheden rettet mod spillerjubel.

I situationer, hvor scoringen ikke kan godkendes på grund af en forseelse eller overtrædelse af regler, skal linjedommeren blive stående og hæve flaget samt blafre med det og retningsmarkere. Hvis scoringen ikke kan godkendes på grund af en offside forseelse, hæver linjedommeren flaget, og skaber øjenkontakt med dommeren. Efter at dommeren har fløjtet, anviser linjedommeren stedet for strafbarhed.

Målspark
Linjedommeren skal først kontrollere, at bolden ligger i målfeltet. Hvis bolden ikke er placeret korrekt, skal linjedommeren blive stående, få øjenkontakt med dommeren og løfte flaget. Så snart bolden er placeret korrekt i målfeltet, skal linjedommeren bevæge sig til kanten af straffesparksfeltet for at sikre, at bolden forlader feltet (bold i spil), samt at angriberne er uden for feltet. Slutteligt skal linjedommeren indtage en placering, så han er på linje med næstsidste forsvarsspiller.

Hvis der er en mållinjedommer, skal linjedommeren placere sig på straffesparkslinjen og herefter offside-linjen. Mållinjedommeren skal placere sig ved mållinjen for at sikre sig, at bolden er placeret inden for målfeltet. Hvis bolden ikke er placeret korrekt, skal mållinjedommeren kommunikere dette til dommeren.

Målmanden frigiver bolden
Linjedommeren skal placere sig på kanten af straffesparksfeltet og kontrollere, at målmanden ikke berører bolden med hænderne uden for straffesparksfeltet. Så snart målmanden har frigivet bolden, skal linjedommeren placere sig, så han er på linje med næstsidste forsvarsspiller.

Begyndelsesspark
Linjedommeren skal være på linje med den næstsidste forsvarsspiller.

Straffesparkskonkurrence
Den ene linjedommer skal placere sig i krydset, hvor målfeltets grænselinje skærer mållinjen. Den anden linjedommer skal placere sig i cirklen ved midterlinjen for at holde øje med spillerne.

Hvis der er mållinjedommere, skal de placere sig i hvert sit kryds, hvor målfeltets grænselinje skærer mållinjen, mens begge linjedommere placerer sig i cirklen ved midterlinjen, medmindre der anvendes mållinjeteknologi, og der derfor kun er brug for én mållinjedommer. Mållinjedommer-2 og linjedommer-1 overvåger spillerne i midtercirklen, mens linjedommer-2 og 4. dommeren overvåger det tekniske område.

Straffespark
Linjedommeren skal placere sig i krydset, hvor straffesparksfeltets grænselinje skærer mållinjen.

Når der er en mållinjedommer, skal denne placere sig i krydset, hvor straffesparksfeltets grænselinje skærer mållinjen, mens linjedommeren placerer sig på sidelinjen på linje med straffesparksmærket (offsidelinjen).

Massekonfrontation
I situationer med massekonfrontation mellem spillere kan den nærmeste linjedommer bevæge sig ind på banen for at assistere dommeren. Den anden linjedommer skal observere og efterfølgende notere detaljerne i episoden. Fjerdedommeren bør forblive i området omkring det tekniske område.

Afstandsregel
Når der tildeles et frispark meget tæt på linjedommeren, kan linjedommeren bevæge sig ind på banen (normalt på dommerens opfordring) for at hjælpe med at sikre, at spillerne er placeret 9,15 meter fra bolden. I dette tilfælde skal dommeren vente med at igangsætte spillet, til linjedommeren er tilbage til sin placering på sidelinjen.

Udskiftning

Hvis der ikke er en fjerdedommer skal linjedommeren bevæge sig til midterlinjen for at assistere med udskiftningsproceduren. Dommeren skal vente med at igangsætte spillet, til linjedommeren er tilbage til sin placering på sidelinjen.

Hvis der er en fjerdedommer, behøver linjedommeren ikke bevæge sig til midterlinjen, da fjerdedommeren udfører udskiftningsproceduren. Hvis der er flere udskiftninger på samme tid, bevæger linjedommeren sig til midterlinjen for at assistere fjerdedommeren.

KROPSPROG, KOMMUNIKATION OG FLØJTE

Dommeren

Kropssprog:
Kropssprog er et værktøj, som dommeren kan benytte til
• at hjælpe med at kontrollere kampen,
• at udvise autoritet og selvkontrol.

Kropssprog er ikke en forklaring på en beslutning.

Markeringer:
Se § 5.

Fløjte:
 Fløjten anvendes til
• at begynde kampen (1. og 2. halvleg af den ordinære kamp og den forlængede spilletid) og efter en scoring.
• standse spillet:
»» for et frispark eller et straffespark
»» hvis en kamp udsættes eller afbrydes
»» ved afslutningen af hver halvleg
• at genoptage spillet:
»» ved frispark, hvor den korrekte afstand er udmålt
»» ved straffespark
• at genoptage spillet efter det har været standset:
»» for at advare eller udvise en spiller
»» ved skader
»» ved indskiftninger/udskiftninger

Fløjten er ikke nødvendig
• for at standse spillet:
»» ved målspark, hjørnespark og indkast.
»» som udgangspunkt anvendes fløjten ikke ved scoring. Imidlertid kan der være situationer, hvor fløjten med fordel kan anvendes, for eksempel i forbindelse med en scoring, hvor bolden lige har passeret mållinjen.
• for at genoptage spillet,
»» efter de fleste frispark, målspark, hjørnespark, indkast eller lade bolden falde.

En fløjte, som benyttes for ofte og unødvendigt, vil have en mindre effekt, når den er nødvendig.

Hvis dommeren ønsker, at en spiller skal vente med at igangsætte spillet, indtil fløjten har lydt (eksempelvis fordi dommeren skal sikre sig, at modspillerne er 9,15 meter væk fra åstedet), skal dommeren informere den angribende spiller om dette. Dette kan markeres ved tydeligt at vise spilleren fløjten.

Hvis dommeren anvender fløjten ved en fejl og spillet stopper, genoptages kampen ved at lade bolden falde.

Linjedommeren.

Linjedommeren er dommerens hjælper, men det er altid dommeren som har den endelige afgørelse. Dommeren har ret til at vinke linjedommeren af. Før kampen skal der altid gennemføres en linjedommerinstruktion, hvor dommeren informerer sine hjælpere om,hvordan han ønsker, at samarbejdet skal gennemføres.

Bip-flag:
Bip-flag er et ekstra system, som benyttes til at få dommerens opmærksomhed.

Situationer, hvor systemet kan benyttes, er eksempelvis ved:
• offside
• overtrædelser (uden for dommerens synsfelt)
• indkast, hjørnespark, målspark eller mål (tætte beslutninger)

Elektronisk kommunikationssystem:
Når et elektronisk kommunikationssystem benyttes, skal dommeren i sin linjedommerinstruktion informere linjedommerne om, hvornår det er passende at benytte systemet sammen med – eller i stedet for – et fysisk signal.

Flagteknik:
Ved indtræden på banen skal flaget være sammenrullet og på ydersiden af trioen. Linjedommerens flag skal altid under kampen være foldet ud og synligt for dommeren. Dette betyder, at flaget som udgangspunkt skal bæres i hånden tættest på dommeren. Når der skal markeres, skal linjedommeren stoppe sit løb, vende sig mod banen, få øjenkontakt med dommeren og løfte flaget i en bevidst (ikke for hurtig eller overdreven) bevægelse.
Flaget skal være som en forlængelse af armen. Linjedommeren skal løfte flaget med den hånd, som skal benyttes ved næste signalering. Hvis omstændighederne skifter, og den anden hånd skal benyttes, skal linjedommeren skifte flaget til den anden hånd ved en bevægelse under taljen. Såfremt linjedommeren har taget flaget over hovedet, skiftes hånden over hovedet. Hvis linjedommeren markerer, at en bold er ude af spil, skal markeringen opretholdes, indtil dommeren godkender dette.

Hvis linjedommeren markerer for en forseelse, som er til udvisning, og markeringen ikke • hvis spillet har været standset, skal igangsættelsen ske i overensstemmelse med spillets love (frispark, straffespark osv.)
• hvis spillet er genoptaget, kan dommeren stadig sanktionere overtrædelsen, men ikke give frispark eller straffespark.

Negative markeringer:
Som en generel regel skal linjedommeren ikke benytte negative markeringer. Der kan dog være enkelte situationer, hvor en diskret markering kan assistere dommeren. Negative markeringer skal have en klar betydning og bør være aftalt indbyrdes i dommerteamet inden kampen.

Markeringer:
Se § 6.

Hjørnespark / målspark:
Når bolden passerer helt over mållinjen nær linjedommeren, løfter linjedommeren flaget i højre hånd (bedre udsyn) for at informere dommeren om, at bolden er ude af spil, og hvis
• bolden er tæt på linjedommeren - indikere om der er målspark eller hjørnespark
• bolden er langt fra linjedommeren - holde øjenkontakt og følge dommerens markering.

Når bolden tydeligt har passeret mållinjen, er det ikke nødvendigt for linjedommeren at løfte flaget for at vise en udemarkering. Hvis afgørelsen om målspark eller hjørnespark er åbenlys, er det ikke nødvendigt at markere retningen, især ikke hvis dommeren giver en markering.

Frispark:
Linjedommeren skal hæve flaget, når en forseelse er begået i umiddelbar nærhed eller ude af dommerens synsfelt. I alle andre situationer må linjedommeren vente og tilbyde sin vurdering, hvis det er nødvendigt, og herefter informere dommeren om, hvad der blev set og hørt, samt hvilke spillere der var involveret.

Før linjedommeren markerer for en forseelse skal det sikres:
• at forseelsen var uden for dommerens synsfelt, eller at dommerens synsfelt var blokeret
• at dommeren ikke ville benytte fordelsreglen.

 Når der sker en forseelse eller overtrædelse af reglerne, som kræver, at linjedommeren markerer til dommeren, så skal linjedommeren:
• løfte flaget med den samme hånd, som også benyttes under den resterende del af signaleringen, da det giver dommeren et klart signal om, hvem der skal tildeles frisparket,
• holde øjenkontakt med dommeren,
• blafre roligt frem og tilbage og undgå overdrevne og aggressive bevægelser.

Linjedommeren skal benytte ’vent og se-teknikken’ for at tillade, at spillet fortsætter og ikke hæve flaget, når holdet, som der er begået en overtrædelse imod, kan udnytte fordelsreglen. Det er derfor vigtigt, at linjedommeren har øjenkontakt med dommeren.

Overtrædelser i straffesparksfeltet:
Når der er begået en forseelse af en forsvarer i straffesparkfeltet uden for dommerens synsfelt, især hvis det er i nærheden af linjedommerens placering, skal linjedommeren først få øjenkontakt med dommeren for at se, hvor dommeren er placeret og hvilke beslutninger, der er truffet. Hvis dommeren ikke har truffet en beslutning, skal linjedommeren markere med flaget, bruge det elektroniske bipsystem og derefter synligt bevæge sig ned langs linjen mod hjørneflaget. 

Overtrædelser lige uden for straffesparksfeltet:
Når der er begået en forseelse af en forsvarer lige uden for straffesparksfeltet (eller på
kanten til straffesparksfeltet), skal linjedommeren først få øjenkontakt med dommeren for
at se, hvor dommeren er placeret og hvilke beslutninger dommeren har truffet, og herefter
markere med flaget om nødvendigt.

I omstillingsspil bør linjedommerne kunne give oplysninger, hvorvidt en forseelse er
begået, og om en forseelse er begået i eller uden for feltet, og hvad der bør tages af
disciplinære foranstaltninger. Linjedommeren bør signalere gennem en klar bevægelse
langs sidelinjen mod midterlinjen for at angive, hvis forseelsen skete uden for feltet.

Scoring – ikke scoring:
Når det er klart, at bolden har passeret mållinjen og ind i målet, skal linjedommeren få øjenkontakt med dommeren uden at markere yderligere.

Når der er scoret et mål, men det er usikkert, hvorvidt bolden har passeret over mållinjen,skal linjedommeren løfte flaget for at få dommerens opmærksomhed, og så bekræfte målet.

Offside:
Det første linjedommeren foretager sig ved en offside-beslutning, er at hæve flaget (ved hjælp af højre hånd, hvilket giver linjedommeren et bedre udsyn) og derefter, hvis dommeren standser spillet, bruge flaget til at angive det sted på banen, hvor forseelsen opstod. Hvis flaget ikke straks ses af dommeren, skal linjedommeren fastholde markeringen, indtil markeringen er blevet godkendt af dommeren, eller det forsvarende hold klart har kontrol over bolden.

Straffespark:
Hvis målmanden åbenlyst bevæger sig væk fra mållinjen, inden bolden er sparket, og der ikke scores, skal linjedommeren hæve flaget.

Udskiftning:
Når linjedommeren er blevet underrettet (af fjerdedommeren eller en holdleder) om, at der anmodes om en udskiftning, så skal linjedommeren signalere dette til dommeren ved næste standsning i spillet.

Indkast:
Når bolden har passeret helt over sidelinjen
• i nærheden af linjedommeren – skal der gives en direkte markering, som viser den retning indkastet skal kastes
• langt fra linjedommeren, og beslutningen om indkast er indlysende – skal linjedommeren give en direkte markering for at indikere retningen af indkast
• langt fra linjedommeren, og der er tvivl retningen af indkastet – skal linjedommeren hæve flaget for at informere dommeren om, at bolden er ude af spil, få øjenkontakt med dommeren og følge dommerens markering.

Mållinjedommere
Mållinjedommere benytter radiokommunikationssystem (ikke flag) til at kommunikere
med dommeren. Hvis radiokommunikationssystemet ikke virker, benytter mållinjedommerne
det elektroniske bipsystem i flagpinden. Mållinjedommerne benytter normalt ikke
åbenlyse negative markeringer, men i nogle tilfælde kan en diskret negativ markering give
værdifuld støtte til dommeren. Negative markeringer skal have en klar betydning, og
sådanne markeringer bør aftales inden kampstart.

Den mållinjedommer, som vurderer, at bolden har passeret over mållinjen skal,
• straks underrette dommeren, via kommunikationssystemet, om at der er scoret
• give et klart signal med den venstre arm vinkelret på mållinjen og pege mod midten af banen (flagpinden skal holdes i venstre side). Dette signal er ikke påkrævet, når bolden tydeligt har passeret mållinjen og ligger i målet

Dommeren træffer altid den endelige beslutning.

Andre råd

Fordelsregel:
Dommeren kan benytte fordelsreglen ved en forseelse eller overtrædelse af reglerne, men bør overveje følgende, før det besluttes om spillet skal fortsætte eller standses:
• alvorligheden af forseelsen – hvis forseelsen eller overtrædelsen af regler berettiger til en udvisning, skal dommeren standse spillet og udvise spilleren, medmindre der er en klar mulighed for at score et mål.
• det sted, hvor forseelsen blev begået – jo tættere på modspillernes mål, des mere effektiv kan fordelen være
• chancen for et øjeblikkeligt lovende angreb
• atmosfæren i kampen
• beslutningen skal tages inden for få sekunder.

Tillæg for tid, som er gået tabt:
Mange ophold i spillet er helt naturlige (f.eks. indkast og målspark). Der skal kun lægges tid til, hvis igangsættelsen forsinkes ud over det normale.

Holde en modspiller:
Dommerne skal være proaktive og skride effektivt ind i forbindelse med forseelser, hvor en spiller holder en anden – især i straffesparksfeltet, ved hjørnespark og frispark.

 For at håndtere disse situationer skal dommeren:
• påtale det for enhver spiller, der holder en modspiller, før bolden er i spil
• advare spilleren, hvis handlingen fortsætter før bolden er i spil.
• tildele et direkte frispark eller straffespark og advare spilleren, hvis det sker når bolden er i spil.

Offside

Der henvises til de grafiske eksempler i FDP versionen

Behandling / vurdering af en spiller efter en advarsel / udvisning:

Tidligere skulle en skadet spiller, som havde modtaget lægehjælp på banen, forlade banen før spillet blev genoptaget. Dette kan være en urimelig fordel, idet det hold, der forårsagede skaden, nu har en numerisk fordel, når spillet genoptages.

Imidlertid blev dette krav indført, fordi spillere ofte usportsligt brugte en skade til at
forsinke genoptagelsen af taktiske grunde.

Som en balance mellem disse to urimelige situationer har IFAB besluttet, at ved en fysisk handling, hvor modspilleren modtager en advarsel eller udvises, kan en skadet spiller hurtigt behandles, og derefter forblive på banen.

I princippet bør forsinkelsen ikke vare længere end perioden, fra det lægelige personale kommer på banen og indtil de har vurderet skaden. Forskellen er, at det tidspunkt, som dommeren benyttede til at hidkalde det lægelige personale og bede spilleren forlade banen, nu er det tidspunkt, hvor det lægelige personale skal forlade banen, men spilleren kan blive.

For at sikre, at den skadede spiller ikke bruger / forlænger forsinkelsen uretfærdigt, rådes dommeren til,
• at være opmærksom på kampsituationen og eventuelle taktiske grunde til at forsinke igangsættelsen,
• at informere skadede spillere om, at hvis lægehjælp er påkrævet, skal den være hurtig,
• at signalere til det lægelige personale (ikke bårebærerne), og om muligt minde dem om at være hurtige.

Når dommeren beslutter, at spillet skal genoptages, skal dommeren enten
• lade det lægelige personale forlade banen og lade spilleren forblive, eller
• lade spilleren forlade banen til videre behandling (signalering til bårebærerne kan være nødvendig).

 Som en generel regel, bør genoptagelse ikke forsinkes i mere end ca. 20-25 sekunder ud over det tidspunkt, hvor alle var klar til at genoptage spillet.

Dommeren skal tillægge den tid som skadesbehandlingen tager.

Fodboldloven 17/18