§ 14 - Straffespark

Straffespark
Et straffespark er en igangsættelse, dømt mod et hold, som har begået én af de 10 forseelser, som medfører direkte frispark til modspillerne. Forseelsen skal være begået i eget straffesparksfelt, og bolden skal værei spil.

Der kan scores direkte på straffespark.

Der lægges tid til, for at et dømt straffespark kan blive taget, såvel i begge halvlege som i begge halvlege i en evt. forlænget spilletid.

Bolden og spillernes placering
Bolden:
  • straffesparket skal tages fra straffesparksmærket.

Sparkeren:
  • det skal tydeligt tilkendegives, hvem der skal sparke.

Den forsvarende målmand:

  • skal forblive på mållinjen mellem målstængerne med front mod sparkeren, indtil sparket er taget.

Øvrige spillere skal befinde sig:
  • på banen.
  • uden for straffesparksfeltet.
  • bagved straffesparksmærket.
  • mindst 5 m fra straffesparksmærket.

Udførelse
Efter at spillerne har taget opstilling i overensstemmelse med loven, giver en af dommerne tegn til straffesparkets udførelse:
  • sparkeren skal sparke bolden fremad.
  • han må ikke røre bolden igen, før den er rørt af en anden spiller.
  • bolden er i spil, når sparket er taget, og den bevæger sig fremad.

Når et straffespark udføres inden for den ordinære spilletid, eller der er blevet lagt tid til i en af halvlegene eller i den eventuelle forlængede spilletid, for at straffesparket kan tages eller tages om, skal et mål anerkendes, selv om bolden – inden den går i mål – har:
  • rørt en eller begge målstænger og/eller overliggeren og/eller målmanden.
Dommerne afgør, hvornår udførelsen af et straffespark er afsluttet.

Overtrædelser/straffebestemmelser
Hvis sparkeren, der tager straffesparket, ikke sparker bolden fremad:
  • standser dommerne spillet og genoptager spillet med et indirekte frispark til det forsvarende hold fra straffesparksmærket, jf. dog §13. Hvis straffesparket tages af en medspiller til den spiller, som er identificeret som sparker:
  • standser dommerne spillet, advarer den pågældende spiller for usportslig opførsel, og genoptager spillet med et indirekte frispark til modspillerne fra straffesparksmærket, jf. dog §13

Når dommerne har givet signal til, at et straffespark kan tages, og en af følgende situationer opstår før bolden er i spil:
En medspiller til sparkeren overtræder spillets love:

  • tillader dommeren, at sparket tages.
  • hvis bolden går i mål, tages sparket om.
  • hvis bolden ikke går i mål, standser dommerne spillet, som genoptages med et indirekte frispark til det forsvarende hold fra det sted, hvor forseelsen blev begået, jf. dog §13.

En modspiller til sparkeren overtræder spillets love:
  • tillader dommeren, at sparket tages.
  • hvis bolden går i mål, anerkendes målet.
  • hvis bolden ikke går i mål, tages sparket om.

En spiller fra både det forsvarende og det angribende hold overtræder spillets love:
  • tages sparket om.
Hvis, efter at et straffespark er taget:
Sparkeren rører bolden igen (undtagen med hånd/arm), før den er spillet af en anden spiller:
  • dømmes et indirekte frispark til modspillerne fra det sted, hvor forseelsen blev begået, jf. dog §13.

Sparkeren rører bolden forsætligt med hånd/ arm:
  • dømmes et direkte frispark til modspillerne fra det sted, hvor forseelsen blev begået, jf. dog §13, og holdet noteres for et akkumuleret frispark.

Bolden på sin vej mod målet bliver rørt af noget spillet uvedkommende:
  • tages sparket om

Bolden kommer tilbage på banen fra målmanden, overliggeren eller målstangen og bliver rørt af noget spillet uvedkommende:
  • standser dommerne spillet.
  • genoptages spillet ved at dommerne lader bolden falde på det sted, hvor den kom i berøring med det uvedkommende, med mindre berøringen med det spillet uvedkommende foregår i straffesparksfeltet, i så fald lader dommerne bolden falde på straffesparksfeltets grænselinje nærmest det sted, bolden var, da spillet blev standset (dog ikke mållinjen).

Bolden punkterer eller bliver defekt, mens den er i spil og ikke har rørt målstængerne, overliggeren eller en anden spiller:
  • tages sparket om.