Propositioner for Futsal-DM for Kvinde og Ungdom


 

 Propositioner for Futsal (Kvinde og Ungdom-DM)

 

 l. Turneringens navn og administration

§ 1.1  Turneringernes navn er henholdsvis »Futsal-DM for Kvinder«, »Futsal-DM for U19 Drenge«, »Futsal-DM for U17 Drenge«, »Futsal-DM for U15 Drenge«, »Futsal-DM for U17 Piger« samt »Futsal-DM for U15 Piger«.
§ 1.2  Alle spørgsmål vedrørende turneringen afgøres af DBU.
§ 2.1  Turneringens daglige administrator (herefter kaldet »administrator«) er i de indledende stævner de enkelte lokalunioner/regioner og i finalestævnet DBU selv.
§ 2. Alle henvendelser vedrørende turneringen skal indsendes til administrator, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af disse propositioner.
§ 3 En klub og dennes eventuelle samarbejdspartner(e) i henhold til lovenes § 17.4, eller i henhold til en aftale om delvis fusion, en overbygningsaftale eller lignende

II. Turneringsperioden

§ 4 Turneringsperioden løber fra primo november til ultimo marts. Starttidspunkt for de indledende kvalifikationsstævner, jf. § 8, kan variere fra lokalunion/region til lok

III. Deltagelse

§ 5.1 Alle klubber som er medlem af DBU inviteres til at deltage i turneringen. Invitationer udsendes direkte fra lokalunionerne.
§ 5.2 En klub kan deltage med et ubegrænset antal hold i de indledende stævner, men i det afsluttende DBU-finalestævne kan en klub kun deltage med ét hold.
§ 5.3 Tilmelding - der er bindende - foretages til lokalunionen/regionen på et af lokalunionen nærmere fastsat tidspunkt.
§ 5.4 lokalunionen/regionen fastsætter tilmeldingsgebyret.
 

 IV. Spilleberettigelse

§ 6.1 En spiller er spilleberettiget i turneringsperioden for den klub, som på spilletidspunktet er i besiddelse af spillercertifikatet. Dog er det tilladt at benytte spillere fra andre klubber under forudsætning af, at skriftlig accept foreligger fra klubben, hvor spillercertifikatet er hjemmehørende og at spilleren er medlem af begge klubber. Accepten skal foreligge inden spillerens første kamp i turneringen og senest d. 31. december. Én spiller kan i turneringen kun deltage for en klub.  
§ 6.2 Turneringen står åben for kontraktspillere, hvis kontrakt er godkendt i henhold til DBUs loves § 17.4. Dog skal § 6.1 være overholdt.
§ 6.3 Karantæner, idømt for forseelser i ordinære udendørs turnerings- eller pokalkampe, kan ikke afvikles i Futsal-DM.
§ 6.4  Karantæner, idømt under lokalunionernes futsal-kvalifikationsturneringer, skal afsones under DM-finalestævnet (Final 4).  

V. Spilleregler

§ 7.1 Der henvises til "Futsalloven" på dbu.dk
§ 7.2  Spilletiden ved DM-finalestævnet er 2x20 minutters effektiv spilletid for Kvinder og 2x20 minutter med løbende ur for ungdom. Dog spilles 2. halvlegs to sidste minutter for Ungdom med effektiv spilletid, det samme gør sig gældende ved en eventuel forlænget spilletid.  

VI. Kvalifikationsstævner

§ 8 Deltagerne ved DM-finalestævnet findes via kvalifikationsstævner afholdt af lokalunionerne/regionerne.

VII. Finalestævnet

§ 9.1 Finalestævnet for Kvinder: finalestævnet afvikles over en weekend med semifinaler lørdag og bronzekamp samt finale søndag. Finalestævnet bliver afholdt med herrernes finalestævne og DBU's Futsalgruppe udvælger et egnet spillested til brug herfor.

Finalestævnet for Ungdom: Finalestævnet afvikles en lørdag eller søndag i februar/marts. DBUs Futsalgruppe udvælger et egnet spillested til brug herfor
§ 9.2 Finalestævnet for Kvinder, U19 Drenge, U17 Drenge, U15 Drenge, U17 Piger og U15 Piger beståer alle af 4 hold. Der deltager 2 hold fra Vest (DBU Fyn/DBU Jylland) og 2 hold fra Øst (DBU Lolland-Falster, DBU Sjælland, DBU Bornholm og DBU København)
§ 9.3 Såfremt der tages entré til finalestævnet, modtager hvert af de kvalificerede hold vederlagsfrit 10 stk. adgangskort til finalestævnet.
§ 9.4 Vinderen af finalestævnet modtager en DBU pokal.
§ 9.5 Herudover får hver deltager på det vindende hold DBU's guldmedalje for Futsal-DM, mens hver af deltagerne på det tabende finalehold får DBUs sølvmedalje for Futsal-DM. Hver af deltagerne på det vindende hold i bronzekampen, modtager DBU's bronzemedaljer. 

VIII. Befordringstilskud

 §10.1

Der ydes befordringstilskud til finalestævnet, hvor DBU Turneringer opgører et teoretisk, men nogenlunde realistisk beløb for de deltagende holds rejser.
DBUs tilskud udgør den del af den teoretiske bruttorejseudgift, der overstiger kr. 3.500. Satserne for beregningen af holdenes teoretiske bruttorejseudgifter, er af DBUs Futsalgruppe, fastsat som følger:

1. Rejse fra Bornholm: kr. 10.574,00

2. Øst-Vest rejse: kr. 1.940,00
Dette gælder såvel over Kattegat, Storebælt og Langelands-bæltet. Vigtigt er det, at der beregnes km via Storebælt, og dette uanset hvilken vej man rejser.

3. Kørt km uanset hvordan - pr. km: kr. 10,00

Klubberne modtager en opgørelse, og der bliver udbetalt til klubbernes kontonr. såfremt de i henhold til DBU's beregninger, er berettiget til tilskud. 

§ 10.2 Der ydes ikke befordringstilskud i forbindelse med kvalifikationsstævner.

IX. Dommere

§ 11.1 DBU's Futsalgruppe udpeger og påsætter dommerne til finalestævnet.
§ 11.2 Honorarer og rejsegodtgørelse ydes i henhold til aftale, indgået mellem DBU og Dansk Fodbolddommer-Union.

X. Øvrigt

§ 12

 

Alle tvivlsspørgsmål vedrørende turneringen afgøres af DBU's Futsalgruppe.