Eksempler og tidligere sager

Matchfixing defineres ved handlinger, der medfører en uregelmæssig ændring eller påvirkning af forløbet af en fodboldkamp for at opnå en fordel eller gevinst for sig selv eller andre, fjerne hele eller dele af den usikkerhed, der normalt er forbundet med forløbet og udfaldet af en kamp.

Kort fortalt: Du skal til enhver tid yde dit bedste mulige.
Alle former for forsøg på og medvirken til matchfixing er forbudt efter idrættens regler. Det er ligeledes forbudt i strafferetslig forstand og kan medføre fængselsstraf!

Eksempler på hvad der er matchfixing eller anden uetisk adfærd, og hvad der ikke er :

SPIL PÅ EGEN KAMP/RÆKKE
 
Q: Må en spiller fra 1 division indgå et væddemål på 1.000 kr. på, hvem der vinder 1 division. Han spiller ikke på sit eget hold, da han forventer, at de skal kæmpe for at undgå nedrykning.
 
A: NEJ, der spilles indirekte på eget hold. Selvom væddemålet i alt omhandler 198 kampe, så indgår der i alt 33 af hans egne kampe.

Q: En Serie 1 spiller indgår væddemål på en kamp i Superligaen. Er det lovligt?
 
A: JA, spilleren indgår et væddemål i en anden række end den han selv spiller i.

Q: Må en spiller i Serie 1 indgå et bet på 2000 kr. om, hvem der vinder DBU-pokalens 4. runde mellem 2 hold fra Superligaen. Spilleren skal selv samme aften spille kamp mod et hold fra 1. division ligeledes i DBU-pokalens 4. runde.

A: NEJ, spillere må ikke indgå væddemålet, da hans eget hold deltager i pokalturneringen (samme række).

Q: En spiller beder sin kæreste om at indgå et bet på 1000 kr. på ham som første målscorer i den træningskamp, som hans hold skal spille næste dag. Er det tilladt?
 
A: Nej, spillere indgår indirekte et væddemål på eget hold, idet han opfordrer kæresten til at indgå væddemålet.

Kort fortalt: Du må under ingen omstændigheder indgå eller får andre til at indgå væddemål på kampe, rækker eller turneringer hvori du selv eller dit hold deltager i.   

BEMÆRK: DBU har indført en særregel der forbyder spil på kampe i den række man selv deltager i! Man må dog godt spille på egen turnering når man ikke selv deltager længere – f.eks. hvis man er slået ud af pokalturneringen, eller hvis man skifter til en klub i en anden række.
 
INTERN VIDEN
 
Q: En spiller i serie 2 har læst i avisen, at en anden klub fra serie 1 er hårdt ramt af skader. Han kontakter deres holdleder, som han kender. Holdlederen bekræfter skaderne, hvorefter spilleren indgår et væddemål på 1.500 kr. på nederlag til holdet, som skal spille en serie 1 kamp senere samme aften. Er væddemåler tilladt?
 
A: JA, spilleren udnytter en på forhånd offentlig kendt viden, eftersom han har læst det i avisen, og spilleren indgår væddemål på en kamp i en anden række end den han selv spiller i.

BEMÆRK: Hvis oplysningerne ikke havde været offentliggjort, ville spilleren have brudt reglerne, idet han udnyttede intern viden til at indgå et væddemål. Hvis holdlederen ligeledes var bekendt med at oplysningerne skulle bruges til at indgå et væddemål, ville han også have overtrådt reglerne.

Q: En 1 divisions-spiller har hørt fra sin bror, som spiller i Danmarksserien, at de vil spare 5 spillere, og derfor stiller meget svækket op til aftenens 1. divisions kamp. Må Superliga-spilleren indgå væddemål på broderens kamp?
 
A: NEJ, selvom der indgås væddemål på en anden række, så udnytter broderen en intern viden til at indgå væddemål.

 Kort fortalt: Du må aldrig modtage eller videregive hemmelige oplysninger som skal misbruges til at indgå væddemål.
 
MODTAGELSE AF GAVER
 
Q: En spiller bliver kontaktet af sin agent efter kampen, og oplyser ham om, at han har en gave til ham, som han har fået af en ukendt tilskuer. Gaven består at et dyrt ur. Må spilleren modtage gaven?

A: NEJ, gaven kommer fra en ukendt person, og gaven gives ikke i naturlig tilknytning til kampen.

Q: En spiller modtager en rejsegavekort på 1 uges ferie sydpå fra en af klubbens sponsorere. Gaven gives fordi spilleren blev kåret til årets spiller i forbindelse med sidste hjemmekamp. Må spilleren modtage gaven?
 
A: JA, da gaven gives af en af klubbens sponsorer, og fordi det umiddelbart skønnes, at være som en naturlig del af konkurrencen; Hvem har været bedst i hele sæsonen.

Kort fortalt: Du må aldrig modtage eller give gaver eller ydelser som ikke hænger naturligt sammen med den kamp eller turnering, som du deltager i.
 

Se listen over tidligere sager

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første