UEFA Træneruddannelser

UEFA PRO
UEFA PRO

UEFA PRO

Uddannelsen henvender sig til trænere med A-licens, der ønsker at arbejde på højeste senior niveau.

Eksamen
Eksamen

Eksamen

For kursister der har gennemført UEFA Pro og har bestået de 5 hovedområder:

Fodboldfaglighed
Praktiske trænerfærdigheder
Fodboldledelse og personlig udvikling
Fysiologi
Fodboldanalyse

samt det individuelle skriftlige projekt.

UEFA PRO-Licens
UEFA PRO-Licens
PRO

UEFA PRO-Licens

UEFA PRO licensen er den højeste internationale trænerlicens, som kvalificerer til at træne spillere på øverste niveau i Danmark og internationalt.

UEFA PRO

Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til trænere med A-licens, der ønsker at arbejde på højeste senior niveau.


Formål og indhold

Formålet er, at du erhverver dig viden, forudsætninger og kompetencer til at træne spillere på højeste niveau i Danmark og internationalt.

Indholdet omfatter blandt andet følgende emner:

  • Fysiologi og test
  • Case-baseret fodboldledelse
  • Mediehåndtering
  • Observation, statistik og analyse af både tv- og livekampe
  • 3 x supervision i egen klub
  • Talentudvikling i Danmark og udlandet
  • Fremtidens træner - Toptrænerprofil
  • Individuelt projekt i selvvalgt emne (Ca. 30-40 sider)

Afvikling
Uddannelsen er estimeret til 360 timer som afvikles over 1½ år fra januar til ultimo juni. Der er 10 samlinger a 2 dage. Typisk tirsdag/onsdag fra kl. 10.00 til 15.30 næste dag. Du skal forvente en studietur på 5-6 dage samt en individuel studietur på 3-4 dage. Dertil skal påregnes tid til hjemmearbejde, hvor det individuelle projekt er meget tidskrævende. Uddannelsen afvikles som udgangspunkt hos DBU i Brøndby, men enkelte samlinger kan efter behov afvikles andetsteds. Undervisningsformen er en blanding af eksterne oplægsholdere, oplæg fra trænerudviklere og medkursister, gruppediskussioner og plenumdebatter.

Optagelseskrav
For at blive optaget på UEFA Pro skal du have gyldig A-licens og fungere som cheftræner for et hold på følgende niveau:

Herre = 3F Superliga, 1. eller 2. division
Herre ungdom = U17 eller U19 Liga, 
Kvinde = Gjensidige Kvindeligaen
Kvinde ungdom = U18 DM piger

DBU´s landshold på både kvinde- og herresiden
Andet (dispensation)

Derudover skal der normalt gå minimum 3 år mellem afslutning af UEFA A og opstart på UEFA PRO. Ved udvælgelse af kursister indgår en vurdering af:

Karakter/udtalelse fra DBU A-træner/UEFA A
Erfaring som træner på eliteniveau
Fodboldrelevant uddannelse i øvrigt

Der er mødepligt til alle samlinger. Det forventes, at du deltager aktivt i forløbet, overholder aftalte deadlines og indgår løbende i dialog med din trænerudvikler og medstuderende.

DBU Træneruddannelse kan tage beslutning om at afbryde dit UEFA Pro-forløb, hvis aftaler og deadlines gentagende gange ikke overholdes. 


Ansøgning om optagelse
Ansøgningsfristen for 24/25 er overskredet. Alle ansøgere uanset optagelse vil få svar inden udgangen af september 2023.

Der bliver mulighed for at søge igen medio 2025.

Pris
Kr. 110.500,- (24/25)

Kursusgebyret opkræves ca. to måneder før uddannelsesstart. Eksamen er ikke inkluderet og opkræves særskilt (kr. 7400,-).

Kompetence
UEFA Pro-licens kvalificerer til at træne elitehold nationalt og internationalt på højeste professionelle niveau.

Spørgsmål kan rettes til
Træneruddannelseschef Henrik Clausen - tlf. 43262260 / mail: hecl@dbu.dk eller Uddannelseskoordinator Kit Vagner - tlf. 43262232 / mail: kit@dbu.dk