Linjedommer 1

Det internationale fodboldforbund, FIFA, udviklede i 1990’erne specialfunktionen linjedommer i erkendelse af, at der gælder helt specielle forhold for funktionen på linjen og som assisterende dommer.

DBU Linjedommer 1 er et praktisk orienteret kursusforløb, der sætter dig i stand til at virke i den specialiserede funktion som linjedommer.
   
Formål Giver dig de grundlæggende forudsætninger for at virke som linjedommer.

Du vil komme til at beherske udvalgte og relevante områder inden for fodboldloven. Du får endvidere kendskab til de nødvendige og specielle relationer mellem linjedommer/dommer samt linjedommer/spillere, linjedommer/træner og linjedommer/tilskuere.

Kurset byder tillige på konkrete, handlingsorienterede redskaber, herunder indsigt i de grundlæggende linjedommermarkeringer
   
Målgruppe Dommere med praktisk erfaring, der er motiverede for at forsøge sig i en specialiseret rolle som linjedommer, der primært benyttes i de øverste rækker. Da kurset er første niveau i en række, er målgruppen kommende linjedommere, samt dommere der har fungeret som linjedommere i få kampe
   
Optagelseskriterier  DBU Dommer i praksis samt 3 måneders erfaring som dommer i seniorrækkerne. Du skal desuden have en relevant indplacering, hvor du kan bruges som linjedommer.
   
Kursusbeskrivelse

Praktisk orienteret kursus med blandt andet følgende emner: 

  • Hvad skal der markeres for og hvordan?
  • Hvad "siger" Fodboldlovbogen? 
  • Fortolkning af offside-reglen - skriftlige spørgsmål og video 
  • Praktiske øvelser - markeringer
  • Oplæg til praktiske øvelser under spil 
  • Dommertrioen som team - instruktion 
  • Opvarmning
  • Praktiske øvelser under spil
  • Opfølgning på og evaluering af praktiske øvelser
  • Din personlige udviklingsplan
  • Evaluering og afslutning
Varighed og forløb 8 timer (9-17).
Bemærk: Udendørs praktiske øvelser indgår i kurset.
   
Tilmelding Søg efter kurset her eller kontakt din lokalunion for nærmere information om næste kursus.
   
Pris 385 kr.
   
Kompetence Giver dig formel kompetence til at fungere som liniedommer i de lavere rækker.
Adgangsgivende til kurset DBU Linjedommer 2.
   

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første