DBU Elitedommer

DBU Elitedommer er en række obligatoriske efteruddannelsesaktiviteter for dommerne på niveauerne DBU Elitedommer og DBU FIFA-dommer. Den årlige weekendsamling afvikles af DBU Divisions-, DBU Elite- og DBU FIFA dommer i fællesskab.

 

Formål At fastholde og videreudvikle niveauet blandt de højest rangerende danske dommere med henblik på et fortsat højt nationalt niveau i de bedste danske rækker. Aktiviteterne har samtidig til formål at videreuddanne gruppen DBU Elitedommer med henblik på at tilvejebringe et felt af kandidater til udvælgelse til international status.

 

Målgruppe Obligatorisk kursusforløb for grupperne DBU Elitedommer og DBU FIFA-dommer.
   
Optagelseskriterier DBU Elitedommer.
   
Kursusbeskrivelse
  • Dommerudvalget orienterer
  • Videotræning med fokus på Superligaen 
  • Kommunikation og ledelse
  • Dommer og udvikler samspil
  • Log-bøger 
  • Fair-play
  • Retningslinjer – dommerlinjen i dansk fodbold
  • DBU Turnering orienterer
  • Fysisk og teoretisk test
  • Personlige samtaler
Varighed og forløb Et weekendkursus samt fire testsamlinger på fire hverdagsaftener.

Weekendkurset er et internatkursus fra fredag aften til søndag eftermiddag normalt i januar/februar måned.

De fire testsamlinger ligger på én hverdagsaften i henholdsvis marts, maj, juli og oktober måned.

En af testsamlingerne omfatter en personlig samtale mellem dommer og dommerudvalg, ligesom dommeren skal aflevere en logbog til dommerudvalget én gang årligt normalt 1. december.
   
Dato/periode/ undervisningssted
Testsamlingerne afholdes i København for dommere med bopæl øst for Storebælt og i Århus for dommere med bopæl vest for Storebælt.
   
Praktisk Varmt tøj og praktisk fodtøj kan anbefales da udendørs aktiviteter kan forekomme. 
   
Tilmelding Kurset er obligatorisk.
   
Pris Gratis. Opholds- og forplejningsudgifter dækkes af DBU.
   
   
Kompetence DBU Elitedommer er forudsætning for at fungere som dommer i Superligaen og mulighed for international status.
   
Statistik I 2007 er der syv dommere med status som DBU FIFA-dommere.

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første