Træneruddannelse

Træneruddannelse

Den nye træneruddannelse

Den 1. januar 2018 træder den nye C-uddannelse i kraft målrettet trænere af børn U5-U12 og trænere af ungdomsspillere U13-U19. Uddannelsen vil bestå af færre og mere intense kurser, der bliver målrettet udvikling og fastholdelse af alle børne- og ungdomsspillere i hele Danmark.
Den nye C-uddannelse er en mere målrettet og intens tilgang til træneruddannelse, hvor træneren kan vælge spor efter den aldersgruppe, som vedkommende træner.

Først skal kursisten tage et basis børne- og ungdomskursus. Herefter vælger kursisten at arbejde med den aldersgruppe, der er relevant for hans eller hendes trænergerning. C-uddannelsen afsluttes med en test i det aldersrelaterede indhold. 

Vil man have en C-licens kræver det, at der tages en B1, og at man efterfølgende går til eksamen.

Du kan se den nye uddannelse grafisk her: 


Den nye ordning træder i kraft pr. 01.01.2018.

Det betyder, at du i 2017 kan færdiggøre din C-uddannelse efter de kendte regler og kvaliteten er stadig den samme.

Du har så din C-licens og skal fremover vedligeholde denne jf. tidligere retningslinjer.

Hvis du ikke når at færdiggøre din C-uddannelse eller gå til eksamen inden d. 31.12.17 – kan du benytte dig af overgangsordningen.

Det betyder, at du kan flytte dine nuværende timer over i den nye C-uddannelse.

Retningslinjerne for selve overgangsordningen kan du læse meget mere om her, hvor du også kan se, hvad dine nuværende timer svarer til i den nye ordning.


Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer: