DBU A-Elite Youth træner

Målgruppe
Kurset er henvender sig til ungdomselitetrænere med UEFA A- eller P-licens, der ønsker at specialisere sig i træning af spillere i alderen 13-19 år.

Formål

Kurset styrker deltagernes trænerfærdigheder samt viden om talentudvikling på højeste niveau, så de bliver i stand til at forberede elitespillere til en karriere på professionelt plan. Deltagelse på uddannelsen udelukker ikke, at trænerne på et senere tidspunkt kan blive optaget på P-træner.

Næste forløb

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat datoer for et nyt forløb. Kurset er ved at blive justeret i et nyt format. Nedenstående information er en beskrivelse af pilotforløb i 2015. Der sendes mail ud til alle med A- eller P-licens med orientering når der åbnes for tilmelding. Som kursist har du selv mulighed for at ajourføre dine data ved at logge ind på Mit DBU.

Indhold
  • Talentets udvikling fra det 13-19 år.
  • Trends fra højeste nationale og internationale eliteniveau.
  • Kend dig selv – Insigths personlighedsprofil.
  • Hvordan leder du forskellige personligheder?
  • Organisering og udførelse af individuel teknisk træning.
  • Kostens indflydelse på præstationen.
  • Feedback.
  • Træningsplanlægning.
  • Praktiske moduler – Praktisk træning med fokus på specifikke spillere.
  • 1 x Individuel supervision i egen klub og 2 x gruppebaseret supervision i klub.
  • Spillersamtaler og udviklingsplaner.
  • Gruppebaseret studietur (Studietursrapport).
  • Individuelt projekt (Ca. 20-30 sider). 
  • Logbog til refleksion af træning/Kamp.
  • Eksamen (Ekstra gebyr).
Forløb og tidsforbrug
Kurset er af UEFA estimeret til 80 timer. Det reelle timeantal inklusiv individuel studietur, hjemmearbejde og projektskrivning er nærmere 160 timer. Kurset er en blanding af 1 og 2-dages samlinger. besøg i egen klub samt en individuel studietur til klub i udlandet.

Afvikling
Samlinger holdes på DBU i Brøndby.

Kvalifikationskrav
Optagelse kræver UEFA A-licens i minimum 3 år eller UEFA P- licens, samt minimum 3 års trænererfaring med elitespillere. Desuden skal du under forløbet være træner på et af følgende niveauer:
  • Cheftræner i den bedste U13 - U15 række el. U17/U19 division/liga for drenge.
  • Cheftræner i den bedste U18 række for piger.
  • DBU lands- eller talenttræner eller DBU A+ eller T+ træner.
  • Anden relevant funktion, med mulighed for at låne elitært hold til supervision.
Optagelse på Elite Youth A-træner er en udvælgelse blandt mange kompetente trænere. I tilfælde af afslag er det muligt at ansøge igen på et senere tidspunkt.

Pris for uddannelse
Afventer

Pris for eksamen
Afventer

Eksamination:
Kursister der har gennemført og bestået pensum kan gå til UEFA Elite Youth A-licens eksamen. Eksamen har en varighed på ca. 1,5 time. Pris for eksamen er ikke inkluderet i kursuspris.

Bevis
Ved gennemførelse af kurset modtager kursisten et bevis og et UEFA Elite Youth A-licenskort

Kompetence
Som Elite Youth A-licenstræner er du kvalificeret til at træne ungdomselitehold på højeste nationale og europæiske niveau.

Statistik
Se hvem der har UEFA Elite Youth A-licens i licenstrænerdatabasen

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første