Store Trænerdag 2010

Vellykket trænertræf i Brøndby 

Årets Store Trænerdag Kristi Himmelfartsdag den 13. maj i Brøndby tiltrak et rekord stort antal trænere fra hele landet – ikke mindre end 563 trænere overværede Troels Bech og landstræner Morten Olsen da de delte ud af erfaring og viden i Michael Laudrup Loungen.  
 
 
 
 
Første indlæg var superliga træner Troels Bech, som fortalte om boldbesiddelse og forberedelse til gennembrud. På Brøndby Stadion viste Brøndbys U/17 spillere de deltagende hvorledes lange og korte afleveringer, henholdsvis svære og lettere afleveringer kan fungere.
"Troels Bech havde en god pædagoisk og humoristisk indgangsvinkel til stoffet. Jeg er er sikker på at med lidt tilpasning af øvelserne, kan jeg også bruge det i min træning," sagde Henrik Gyllan fra AIK 65 i Strøby.
 
Forberedelserne til VM
Efter frokost var det Morten Olsens tur bag mikrofonen. Morten Olsen kom godt rundt om VM og de forberedelser som Morten Olsen, spillerne og holdet omkring landsholdet allerede er godt i gang med. Morten Olsen startede med en kort orientering omkring VM med udgangspunkt i VM 1958. Derfra bevægede han sig frem til de forberedelser han har gjort sig i forbindelse med udtagelsen af spillere og de udfordringer han og spillerne står overfor. Han lagde ikke skjul på at specielt kampen mod Holland kunne blive svær, og at Japan kunne overraske.
 
Til sidst tegnede Morten Olsen et meget detaljeret billede af landsholdets tur til Sydafrika. Morten Olsen takkede af efter halvanden time på scenen efterfulgt af klapsalver og autografskrivning.
 
’Vi er mange trænere fra Fyn som hvert år tager sammen i bus til Store Trænerdag. Det er spændende at høre sådan en som SAS ligatræner Troels Bech og få noget inspiration og så er det jo ligeledes spændende at få noget insider viden af landstræneren inden de drager til slutrunden i Sydafrika, siger den fynske træner fra Vindinge BK, Nicolai Skibdal.
 
Årets træner
 
Dansk træner Union benyttede lejligheden til at kåre Morten Olsen til Årets træner. Morten Olsen fik overrakt vandrepokalen og en håndtryk af formanden for Dansk Træner Union.
 
Program 2010:
 

08.45–10.00
Ankomst og registrering
10.00–10.15
Velkomst og introduktion: DBUs træneruddannelseskonsulent Peter Rudbæk    
10.15–11.45
Del 1: Praktisk træning ved SAS Liga-træner Troels Bech
11.45–12.30
Frokost
12.30–13.45
Del 2: Landstræner Morten Olsen om forberedelser til VM
13.45
Afslutning – og afgang til Pokalfinalen i Parken (ingen fællestransport)
 
 
 
 
Pris:
Store Trænerdag: Kr. 425,-
   
 
Store Trænerdag og pokalfinale i Parken: Kr. 675,-
 
Deltagerne i Store Trænerdag vil få mulighed for at købe DBUs nye taktikmappe til særlig kampagnepris: 200 kr. Normalpris 250 kr.
 
   
Spørgsmål:
Kirsten Christensen, SBU: Tlf. 4632 3366 eller Kit Vagner, DBU: Tlf. 4326 2232
 
 

 
Kvindernes Pokalfinale starter kl. 13.30

Herrernes Pokalfinale starter kl. 17.00
 
 
Store Trænerdag arrangeres i samarbejde mellem DBU, SBU og Dansk Trænerunion (DTU)

 
Læs mere om arrangementet her

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første