Nyheder

U/21-landsholdets EM-trup udtaget

18-årige Nicklas Bendtner, Arsenal, var Flemming Serritslevs ’kanin' i hatten’, da U/21-landsholdets træner i eftermiddags udtog 22 spillere til EM-slutrunden i Portugal. De første 11 spillere samles allerede i Helsingør onsdag den 10. maj.


Ventetiden har været lang for kandidaterne til U/21-landsholdets EM-trup, der rejser til EM-slutrunden i Portugal den 19. maj, men i dag klokken 14.00 udløste holdets træner Flemming Serritslev spændingen. 

Danmark var den første af de otte deltagere, der løftede sløret, og som annonceret tidligere havde Flemming Serritslev en 'kanin’ i hatten'. 

Kaninen havde skikkelse af den 18-årige angriber fra Arsenal, Nicklas Bendtner, der debuterede på U/19-landsholdet tidligere i år, og som endnu har sin debut på U/21-landsholdet til gode, men som via en række fremragende kampe for Arsenals reservehold, hvor han også er topscorer, fik gjort sit U/21 kandidatur gældende. Derudover har angriberen allerede fået debut på Arsenals førstehold.

"Efter at have fulgt Nicklas under de seneste træningssamlinger med U/19-landsholdet og have set ham spille på reserveholdet mod West Ham, er jeg ikke i tvivl om, at Nicklas er en af de mest spændende angribere i Danmark. Han er en type, der selv er i stand til at afgøre en fodboldkamp," lyder det fra Flemming Serritslev i begrundelsen for valget af den 18-årige angriber, der også loves spilletid i Portugal.

Og angriberen selv var også stolt over udtagelsen: 

”Jeg er da rigtig glad, det er utroligt stort at skulle med til EM. Det fortæller jo mig, at det jeg gør i Arsenal også bliver bemærket, så selvfølgelig er jeg stolt. EM er jo desuden, hvis jeg får spilletid, en fantastisk mulighed for at vise, hvad man kan overfor et stort publikum,” lyder det fra en glad Nicklas Bendtner, der deltog ved dagens pressemøde i Fodboldens Hus.
 
Forventningerne til holdet og Danmarks EM-deltagelse er store.
 
”Jeg kender naturligvis ikke så meget til holdet og truppen endnu, men jeg ved at truppen består af rigtig mange gode spillere. Jeg har selvfølgelig fulgt med i holdets kampe, og har også set flere af spillerne i SAS Ligaen. Vi har efter min mening både kvaliteten og holdet til forhåbentligt at nå finalen,” lyder det fra Nicklas Bendtner, der på dagens pressemøde havde selskab af den nykårede danmarksmester, Martin Bergvold fra FC København, samt U/21-landsholdets anfører, Rasmus Würtz.
 
Nicklas Bendtner er desuden noteret for to kampe for U/19-landsholdet, 15 for U/17 og tre landskampe er det blevet til for U/16-landsholdet.

Truppen


 
Nr
Spiller
Klub
Født
P
K/M
Debut
1
23-05-1983
16/0
2
02-01-1986
Fo
9/0
3
23-04-1983
Fo
4
12-12-1984
Fo
5
09-10-1983
Fo
27/0
6
18-09-1983
Mi
25/0
7
20-02-1984
Mi
8
12-02-1983
Mi
9
03-05-1983
An
10
20-03-1983
Mi
11
31-01-1985
An
12
07-07-1983
Fo
13
19-04-1985
Mi
1/0
14
18-03-1985
Fo
6/0
15
23-02-1983
Fo
9/0
16
12-07-1984
3/0
17
04-03-1985
Fo
18/0
18
22-10-1984
Mi
19
16-09-1985
An
20
07-10-1984
An
6/0
21
16-01-1988
An
0/0
22
31-03-1985
0/0
 
Desværre blev truppen noget nemmere at udtage end Flemming Serritslev på forhånd havde håbet.

Det skyldes skader til flere at spillerne omkring holdet i foråret 2006.

Således har Esbjergs Nicolai Høgh været ude hele året. Kasper Lorentzen fra Brøndby nåede ikke at blive klar ovenpå sin skade, og det det samme er tilfældet ved Steffen Kielstrup fra Vejle Boldklub. Desuden måtte den kommende Ajax-spiller Michael Krohn-Dehli tidligere på året melde fra grundet en operation i knæet, og i søndags forsvandt Dennis Cagaras EM-drømme, da han var så uheldigt at rive akillessenen over.

Desuden er Morten 'Duncan' Rasmussen fortsat usikker. 

"Vi ved endnu ikke om 'Duncan' når at blive 100 % klar til EM, men jeg håber da selvfølgelig at vi får en afklaring inden for den nærmeste fremtid. Hans tilstand vil i den kommende tid blive overvåget af DBUs og Brøndby IFs sundhedssektor, der i fællesskab vil afgøre, om han kan nå at blive klar til EM-slutrunden," lyder det fra Serritslev.

11 samles i morgen

11 af de 22 spillere mødes allerede i holdets træningslejr i Helsingør i morgen formiddag. Det drejer sig om Nicklas Bendtner, Simon Busk Poulsen, Jonas Kamper, Jakob Poulsen, Martin Pedersen, Mikkel Thygesen, Jesper Hansen, Jacob Sørensen, Henrik Kildentoft, Johan Absalonsen og Martin Bergvold.

De øvrige 11 spillere støder til lejren søndag aften, hvor holdet i dagene efter forbereder sig på venskabskampen mod Spanien den 17. maj på Brøndby Stadion.

Truppen flyver til Portugal fredag den 19. maj klokken 18.25. 


EM i landsholdsklubben

Landsholdsklubben er med på sidelinjen under hele EM slutrunden. 

Allerede nu kan du se EM truppens profiler, stille spørgsmål til spillerne, læse interivews og deltage i konkurrencer. Under slutrunden kan du desuden læse dagbog fra spillerne og læse interviews fra Portugal. 

Landsholdsklubben er DBUs loyalitetprogram på internettet, som i øjeblikket omfatter mere end 13.000 medlemmer. 

Se mere på www.landsholdsklubben.dk

Læs mere

EM-programmet
Spillesteder i Portugal
Træningsbanen i Portugal
Vejen til EM-slutrunden
Benyttede spillere i EM-kvalifikationskampene

Af: Jacob Wadland/Pia Schou Nielsen

09. maj 2006, 11:38

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



 
 
Glemt adgangskode?
Indtast dit brugernavn eller email her, så vi din adgangskode til dig.
Brugernavn / E-Mail:
ELLER
 
Lav ny profil uden Facebook