Flemming Serritslev klar med aftenens startopstilling mod Chile. Jeppe Curth og Morten 'Duncan' Rasmussen starter i front, mens Jakob Poulsen spiller i centerforsvaret. Kasper Lorentzen og Jonas Troest sidder over.
Flemming Serritslev har offentliggjort de 11 spillere, der torsdag aften skal starte inde mod det chilenske U/21-landshold. Den første af de to landskampe mod Chile spilles i Antofagasta i det nordlige Chile. Og der er blevet plads til et par interessante rokeringer i forhold til de seneste EM-kvalifikationskampe.
Jeppe Curth, der sidst startede inde i U/21-landsholdets første to EM-kvalifikationskampe mod Tyrkiet og Albanien i 2004, er tilbage i front.
”Jeppe Curth har spillet godt på det sidste. I aften kommer han til at ligge lige bag Morten ’Duncan’ Rasmussen i det danske angreb, hvor hans rolle bliver at lave de dybe afleveringer til Morten,” siger Flemming Serritslev.
I centerforsvaret er Jakob Poulsen, der tidligere har haft stor succes med at spille i centerforsvaret under U/21-landsholdets sidste træningstur til Panama, blevet rykket fra midtbanen til centerforsvaret.
”Vi mangler flere spillere i vores normale centerforsvar og har desuden også et par skadede forsvarere tilbage i Danmark. Derfor er kampene i Chile en oplagt mulighed for at finde ud af, hvor bred vores trup er, og Jakob Pousen har tidligere vist, at han kan spille i den position,” siger landsholdstræner Flemming Serritslev.
Både Kasper Lorentzen, der har haft en mindre hævelse i knæet og Jonas Troest, der har haft en hævet ankel, sidder over i aftenens kamp og er derfor ikke med i truppen i aften.
Der er til aftenens kamp aftalt i alt fem udskiftninger. Kampen spilles på Estadio Regional de Antofagasta og starter klokken 19.00 lokal tid (23.00 dansk tid).
Startopstilling: