Tilbyd kampe til alle børn, der ønsker det

Collage 3

Det skal sikres, at alle børn har mulighed for at spille kamp eller stævne to til fire gange om måneden. Det betyder, at det er en god idé at planlægge sæsonen, så det sikres, at der på hver årgang er nok hold tilmeldte, så alle børn, der vil, kan spille kampe.

 

Sådan kan I arbejde med at imødekomme anbefalingen:

  • Det er vigtigt at vide hvor mange spillere, der er til rådighed på hver enkelt årgang. Derefter tilmeldes passende antal hold til turneringen. Hvis årgangen oplever en stor fremgang af spillere i løbet af sæsonen og mangler et kamptilbud til en del af spillerne, så tag fat i jeres lokalunion, og hør mere om mulighederne.
  • Spørg forældrene i god tid, og fortæl dem, at det forpligter, når der er tilmeldt hold.
  • Tjek lokalunionens hjemmeside for flere kamptilbud.
  • Udover 3- og 5-mands stævner, samt 8-mands-turneringen, så kan der arrangeres træningskampe både interne i klubben og mod andre klubber, ture til stævner osv.
  • Der kan ligeledes tænkes i alternative kampformer.