Betingelser og vilkår

BETINGELSER OG VILKÅR

1. Generelt

Disse betingelser og vilkår gælder, når du tilmelder dig Dansk Boldspil-Unions (DBU) nyhedsbreve og konkurrencer samt køb af produkter på www.billet.dbu.dk.

 

2. Elektroniske nyhedsbreve

2.1. Tilmelding

Når du tilmelder dig DBU’s nyhedsbreve, giver du samtidig dit samtykke til, at DBU må sende dig markedsføringsmateriale til din elektroniske adresse. Sådan materiale kan indeholde – men er ikke begrænset til – tilbud om konkurrencer arrangeret af DBU samt øvrige tilbud.

 

2.2. Afmelding

Hvis du ikke ønsker at modtage DBU’s nyhedsbreve, kan du gebyrfrit og til enhver tid afmelde disse. Det gør du ved at afkrydse boksen nederst i nyhedsbrevet: Afmeld mig nyhedsbrevet.

 

3. Konkurrencer

3.1. Tilmelding

Når du deltager i konkurrencer arrangeret af DBU, giver du samtidig dit samtykke til, at DBU må sende dig markedsføringsmateriale til din elektroniske adresse. Sådan materiale kan indeholde – men er ikke begrænset til – DBU’s nyhedsbreve, tilbud om øvrige konkurrencer, gode tilbud mv.

 

3.2. Tilbagekaldelse af samtykke

Hvis du ikke ønsker at modtage markedsføringsmateriale fra DBU, kan du til enhver tid og gebyrfrit tilbagekalde dit samtykke. Det gør du direkte i den tilsendte e-mail.

 

4. Markedsføring og reklame

Hvis du har givet dit samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra DBU, vil du modtage e-mails fra os ca. et par gange månedligt.

 

5. Cookies

DBU’s websites anvender cookies. Cookies er små tekstfiler, som gør det muligt at lagre oplysninger eller tilgå allerede lagrede oplysninger på brugerens elektroniske enhed med formålet at indhente data om brugeren. Du kan til enhver tid slette eller blokere for cookies på din computer. Bemærk, at du ved at blokere cookies risikerer, at websitet ikke fungerer optimalt, samt at der er indhold, som du ikke kan få adgang til.

 

6. Ansvarsfraskrivelse

DBU er ikke ansvarlig for materiale produceret og tilgængeliggjort af tredjeparter, herunder DBU’s sponsorer og samarbejdspartnere, uanset at der via DBU’s hjemmeside, nyhedsbreve eller e-mails kan opnås adgang hertil. DBU er ikke ansvarlig for manglende eller utilstrækkelig information i forbindelse med disse links.

Hvis brugeren fx benytter et sådant link til en underside indeholdende reklame, er indehaveren af undersiden ansvarlig for at gøre brugeren opmærksom herpå i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler i Markedsføringsloven.

 

7. Immaterielle rettigheder

Med mindre andet er udtrykkeligt angivet, har DBU eller DBU’s licensgiver den intellektuelle ejendomsret til indholdet på DBU’s hjemmeside og i DBU’s nyhedsbreve og e-mails. Alle rettigheder hertil forbeholdes i alle lande.

Det er ikke tilladt helt eller delvist at offentliggøre, dele eller gengive indholdet på DBU’s hjemmeside eller i DBU’s nyhedsbreve og e-mails uden DBU’s forudgående skriftlige tilladelse. Logoer og øvrige varemærker må ikke offentliggøres, deles eller gengives uden DBU’s skriftlige tilladelse.

Lagring på egen private computer og udskrift til personligt privat brug må ske uden forudgående tilladelse.

Citation må anvendes i henhold til gældende lovgivning.

 

8. Privacy Policy

8.1. Indhentning og registrering af personoplysninger

DBU indhenter personoplysninger om dig, når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, samt når du tilmelder dig vores konkurrencer og arrangementer eller bestiller vores produkter. Oplysningerne benyttes til at gennemføre den service, de er indhentet i forbindelse med. Desuden bruges oplysninger til at målrette vores tilbud til dig og dine interesser. DBU registrerer alene de oplysninger, du indtaster og aldrig uden, at du selv har givet os dine oplysninger ved registrering.

Der indsamles udelukkende personoplysninger via DBU’s websites, såfremt du giver dit udtrykkelige samtykke hertil.

 

8.2. Håndtering af personoplysninger

DBU er underlagt gældende dansk lovgivning, herunder Persondataloven, og dine personoplysninger behandles fortroligt i overensstemmelse hermed. Dine personoplysninger vil på intet tidspunkt blive solgt eller videregivet til nogen af DBU’s samarbejdspartnere, sponsorer, annoncører eller øvrig tredjepart uden dit samtykke.

 

8.3. Opbevaring af personoplysninger

DBU sikrer, at opbevaringen af dine personoplysninger sker sikkert og fortroligt i overensstemmelse med gældende lovgivning. Dine personoplysninger lagres i en krypteret medlemsdatabase og vil blive slettet, når de ikke længere opfylder det formål, de blev indhentet til og i henhold til gældende lovgivning.

DBU forbeholder sig retten til at ændre nærværende retningslinjer samt procedurer for behandling og opbevaring af dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning. I så fald vil du blive informeret herom, og du vil få mulighed for at slette eller tilbagekalde dine oplysninger.

 

8.4. Indsigtsret

Når dine personoplysninger er registreret i DBU’s medlemsdatabase, har du til enhver tid ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Henvendelse herom rettes til dbu@dbu.dk. Hvis dine oplysninger er urigtige eller vildledende, har du til enhver tid ret til at få dem berigtiget, slettet eller blokeret, ligesom du til enhver tid kan tilbagekalde dit samtykke.

 

8.5. Indsigelse

Når dine personoplysninger er registreret i DBU’s medlemsdatabase, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod registreringen ved at henvende dig til dbu@dbu.dk.

 

8.6. Klageadgang

Når dine personoplysninger er registreret i DBU’s medlemsdatabase, kan du til enhver tid påklage behandlingen af dine personoplysninger til DBU eller indgive en klage til Datatilsynet.

 

9. Værneting

Ovenstående betingelser og vilkår er underlagt dansk lovgivning, og eventuelle tvister udspringende heraf skal behandles ved de danske domstole.

Handelsbetingelser for køb på billet.dbu.dk

10. BILLETTER

Du skal være fyldt 18 år for at foretage køb på billet.dbu.dk. Det er billetkøbers og billetindehavers ansvar at være orienteret om og acceptere købsbetingelser, adgangsforhold, visitation, ordensreglement, kommerciel anvendelse af billetter m.m.

Overtrædelse af betingelser og reglement kan være forbundet med afvisning, bortvisning og/eller erstatningsansvar og medfører ikke tilbagebetaling af billetpris eller dækning af nogen anden form for omkostning, direkte eller indirekte relateret til arrangementet eller episoden.

 

10.1 Refundering af produkter købt på billet.dbu.dk

Købte produkter på billet.dbu.dk, dvs. billetter, sæsonkort, abonnementer, mv. refunderes ikke

Opkrævet billetgebyr, andre gebyrer samt evt. forsendelsesomkostninger refunderes ikke.

Der gøres opmærksom på, at billetter er omfattet af ”Lov (2013-12-17 nr. 1457) om forbrugeraftaler” § 18, stk. 2, nr. 12, hvorfor billetter ikke kan ombyttes eller refunderes.

 

10.2 Ulovlig videresalg

Billetter må ikke videresælges til et højere beløb, end den er erhvervet for eller videresælges i erhvervsmæssigt øjemed. Det bemærkes hertil, at det ifølge ”Lov (2007-05-23 nr. 458) om videresalg af billetter til kultur- og idrætsarrangementer" er forbudt at søge opnået fortjeneste gennem videresalg af billetter.

DBU har i øvrigt intet ansvar for kopiering og/eller videresalg af billetter.

 

10.3 Bortkomne billetter

Der er kun adgang til stadion mod forevisning af gyldig billet. Bortkommen billet refunderes eller erstattes ikke.

 

10.4 Stregkoder

Til landskampe i Parken benyttes stregkodekontrol for verificering af billetters gyldighed. Det er køberens/indehaverens ansvar, at stregkoden på billetten ikke er beskadiget. Beskadigede billetter betragtes som bortkomne billetter.

Billetter accepteres kun med gyldig stregkode/QR kode. Billetter er kun gyldige, hvis stregkoden er aktiveret. Det vil sige, at billetter der er blevet annulleret hos DBU, fx pga. bortkomst, køb i strid med købsbetingelser eller lignende, ikke er gyldige adgangstegn. Stregkoden accepteres kun én gang. Billetter kan altså ikke kopieres eller på anden måde forsøges anvendt flere gange.

 

10.5 Pris

Billetpriserne er dynamiske og offentliggøres forud for hver kamp.

Billetten må kun videresælges til en pris, der er identisk med eller mindre end billettens pålydende værdi. Billetter solgt til en pris over den pålydende værdi betragtes som sortbørshandel. Sortbørshandel politianmeldes.

Gældende priser kan ses på www.billet.dbu.dk

 

10.6 Tilskuerafsnit

Tilskuerafsnittene til landskampe er af sikkerhedsmæssige årsager og i henhold til myndighedernes og FIFA/UEFA’s krav herom inddelt i afsnit for tilhængere af hjemmeholdet (typisk 90% af stadionkapaciteten) samt ét eller flere tilskuerafsnit for tilhængere af det gæstende landshold (typisk op til 10% af stadionkapaciteten). Det er billetkøberens og billetindehaverens ansvar at gøre sig bekendt med købsbetingelserne og alene erhverve sig billetter til det eller de afsnit, der er dedikeret til tilhængere af det landshold, som køberen og indehaveren er tilhænger af.

Såfremt én eller flere personer i samme selskab ikke er tilhængere af det landshold, som tilskuerafsnittet er dedikeret til, er det de pågældendes ansvar i sprog, gestikulation samt påklædning ikke at optræde stødende eller provokerende overfor majoriteten af tilskuerne i det pågældende afsnit. Kontrollører og politi kan af sikkerhedsmæssige årsager vælge at afvise eller bortvise tilskuere, der ikke respekterer dette forhold.

Af sikkerhedsmæssige årsager foretager DBU løbende kontrol af billetkøb i perioden, hvor billetter er sat til salg. Ved overtrædelse af købsbetingelserne kan DBU annullere billetten. Annullation medfører ikke tilbagebetaling af billetpris eller dækning af nogen anden form for omkostning direkte eller indirekte relateret til arrangementet eller episoden.

 

10.7 Visitation

Alle tilskuere visiteres ved indgangene. Der gives kun adgang efter visitation af stadions kontrollører. Visitationstiden ved indgangene afhænger typisk af påklædning (årstid).

 

10.8 Adgang og ophold

Billetten giver adgang til dét indgangs-, service- og tilskuerområde, som fremgår på billetten. Forsøg på adgang til eller ophold i andre områder er forbundet med bortvisning fra stadion.

 

10.9 Alkohol

Alkohol og euforiserende stoffer må ikke medbringes og indtages. Kun alkohol købt på stadion må indtages.

Beruselse og påvirkning af euforiserende stoffer er forbundet med risiko for den pågældende og for andre tilskuere. Berusede og påvirkede tilskuere vil blive afvist ved indgangen eller bortvist efter indgang til stadion. Læs også: dbu.dk/billetsalg/ordensreglement.

 

10.10 Ordensregler

Tilskuere er underlagt DBU’s ordensreglement og stadions ordensreglement samt eventuelle forskrifter fra lokale myndigheder eller politiet.

Fyrværkeri (kanonslag, romerlys (pyroteknik, raketter m.m.) må hverken medbringes eller antændes. Flasker m.m. må ikke medbringes. Enhver adgang til baneområdet er forbudt. Overtrædelse af DBU's og stadions ordensreglementer kan være forbundet med bortvisning og/eller erstatningsansvar. For detaljeret ordensreglement: dbu.dk/billetsalg/ordensreglement.

For stadions ordensreglement henviser vi til stadions website og/eller skiltning på stadion.

 

10.11 Afvisning og bortvisning

Overtrædelse af købsbetingelser, ordensreglement mv. i henhold til ovenstående kan være forbundet med afvisning til eller bortvisning fra stadion.

DBU's arrangementsansvarlige, kontrollører og politi har hjemmel til at afvise og bortvise tilskuere, der tilsidesætter ovenstående betingelser.

Afvisning eller bortvisning medfører ikke tilbagebetaling af billetpris eller dækning af nogen anden form for omkostning direkte eller indirekte relateret til arrangementet eller episoden.

 

10.12 Ansvar

Landskampe spilles og gennemføres arrangementsmæssigt under henvisning til Fodboldloven (Laws of the Game).

DBU har intet ansvar, herunder erstatningsansvar af enhver art, for afbrydelser eller aflysning af kampe med henvisning til Fodboldloven og regler for turneringen, som defineret af turneringens arrangør. For henvendelser herom henvises til arrangøren: Dansk Boldspil-Union, DBU Allé 1, 2605 Brøndby eller mail billetsalg@dbu.dk.

 

10.13 Konkurrencer og markedsføring

Billetter må ikke benyttes som præmie i konkurrencer eller i andre kommercielle sammenhænge uden forudgående skriftlig aftale med DBU.

Kommerciel anvendelse af billetter til DBU's landskampe er i et kontraktligt defineret omfang alene forbeholdt DBU's sponsorer.

 

FORDANMARK - medlemskabsprogram for de danske landshold

11. Medlemskaber af FORDANMARK

Disse regler er gældende for medlemskab af Landsholdets fordelsklub, FORDANMARK. DBU forbeholder sig retten til at ændre og tolke alle regler/gebyrer, som vedrører FORDANMARK samt at afvikle FORDANMARK med passende varsel.

 

Bemærk at dele af FORDANMRK er et abonnementsprodukt. Nedenstående abonnementsbetingelser gælder for alle abonnementer købt hos DBU. Når du køber et abonnement, accepterer du samtidig DBU’s abonnementsbetingelser, som vi forudsætter, du har læst forud for købet.

 

11.1. Medlemskab på abonnement

Enhver person over 18 år, der ønsker at støtte op om DBU's landshold, kan optages som abonnementsmedlem af FORDANMARK. Medlemskab udstedes af DBU. Medlemmerne opnår en række fordele via medlemskabet.

Medlemskabet er personligt og kan ikke overdrages. Det er medlemmernes eget ansvar altid at holde sine personlige oplysninger opdateret.

 

11.1.1 Pris

Gældende priser fremgår af www.billet.dbu.dk

 

11.1.2 Betaling og fornyelse

Alle, der tegner et medlemskab af FORDANMARK, bliver tilknyttet en abonnementsaftale. Vi trækker automatisk beløbet på det betalingskort, abonnementet blev oprettet med. Såfremt vi ikke kan trække pengene, sender vi dig en mail med mulighed for at tilmelde et nyt betalingskort. Alle abonnementer er forudbetalte. Vi sender en opkrævning for den kommende periode, inden udløbet af den forrige. Alle abonnementer fornys automatisk, medmindre andet er oplyst. Hvis betalingsfristen bliver overskredet med 10 dage, udsender vi en påmindelse om betaling tillagt et gebyr på 50 kr. DBU forbeholder sig retten til at indsende misligholdte aftaler til inkasso. Din betalingshistorik kan du se, når du logger ind på din bruger på billet.dbu.dk

11.1.3. Indhentelse af CPR-nummer: DBU indhenter ved tegning af abonnement CPR-nummer/NemId fra den pågældende kunde og samtykke hertil. En kunde med et CPR-nummer kan godt oprette flere abonnementer. CPR-nummeret bruges til at identificere personens aktuelle adresse ved evt. inkasso. Tilbagetrækkes samtykket kan DBU ikke længere opretholde aftaleforholdet, og abonnementet betragtes som opsagt samtidig med at samtykket tilbagetrækkes. 

 

11.1.4. Opsigelse af abonnement: Alle abonnementer forudbetales og løber, indtil de opsiges. Du kan først opsige et nyt abonnement efter 5 måneder med en opsigelsesperiode på løbende betalingsmåned plus 1 måned.

Opsigelse hvis du er udenfor din bindingsperiode (5 måneder)

Eksempel: Din betalingsdato er d. 15. i måneden.  

Du opsiger dit abonnement d. 16. april (efter bindingsperiodens ophør). Dit abonnement vil herefter løbe indtil 15. juni (løbende betalingsmåned = 16. april -15. maj + én måned = 16. maj-15. juni). 

Du opsiger dit abonnement d. 14. april (efter bindingsperiodens ophør). Dit abonnement vil herefter løbe indtil 15. maj (løbende betalingsmåned = 16. marts -15. april + én måned = 16. april-15. maj). 

Opsigelse hvis du er inden for din bindingsperiode (5 måneder)

Eksempel: Købsdato er 15. februar – din bindingsperiode ophører 15. juli. Din betalingsdato er d. 15. i måneden.

Du opsiger dit abonnement før 15. juni. Dit abonnement vil herefter løbe indtil 15. juli (løbende betalingsmåned = 16. maj -15. juni + én måned = 16. juni-15. juli). 

Du opsiger dit abonnement 16. juni. Dit abonnement vil herefter løbe indtil 15. august (løbende betalingsmåned = 16. juni -15. juli + én måned = 16. juli-15. august). 

Dit abonnement er naturligvis aktivt helt frem til sidste dag i faktureringsperioden. Så længe dit abonnement er aktivt, kan du fortryde din opsigelse.

 

11.1.5 Opsigelse af medlemskab

Medlemskabet kan når som helst opsiges ved fremsendelse af e-mail herom til fanklub@dbu.dk. En udmelding medfører ikke refusion af allerede indbetalt medlemskontingent.

DBU forbeholder sig retten til at annullere et medlemskab, hvis ovennævnte betalingsbetingelser ikke overholdes eller hvis medlemskabet misbruges. Ligeledes forbeholder DBU sig retten til at annullere et medlemskab, hvis medlemmet ikke overholder de retningslinjer, der gælder for tilskuere til DBU's landskampe.

 

11.2 Sæsonkort

Kun kampe i VM 2022-kvalifikationen, som er planlagt ved købstidspunktet er dækket af sæsonkortet. Evt. venskabskampe, Playoff-kampe og slutrunder, indgår ikke i sæsonkortet.

11.2.1. Anvisning af anden plads: DBU forbeholder sig retten til at anvise sæsonkortholdere en anden plads / tribune ved meddelelse pr. e-mail eller SMS senest 5 dage inden kampens afholdelse. Er der kortere end 5 dage fra kampens fastsættelse til kampens afholdelse, meddeles dette minimum 2 dage efter kampens fastsættelse. Ligeledes kan DBU’s personale til enhver tid og senere end det angivne varsel af sundheds- og/eller sikkerhedsmæssige hensyn, anvise sæsonkortholdere til en anden plads / tribune. Sæsonkortholdere kompenseres ikke i anledning heraf. 

 

11.3 Ratebetaling af produkter på billet.dbu.dk

Personer over 18 år har ved køb af produkter, dog ikke abonnementer på billet.dbu.dk, mulighed for at indgå aftale om en afdragsordning. Det er en forudsætning for at tegne afdragsordning, at man ikke har skjult adresse og validerer sig med CPR-nr og NemID.

Kreditomkostningerne forbundet med afdragsordningen udgør 10% af købssummen. Dog min. 50 kr. og maksimalt 100 kr.

Rate plus ratebetalingsgebyret betales via kreditkort i forbindelse med køb af produktet og efterfølgende rater opkræves via betalingslink sendt på e-mail og SMS. Det er ikke muligt, uanset årsag, at få delvist eller samlet refundering af det samlede beløb.

Betalingsfristen for hver rate er 10 dage hvorefter et rykkergebyr efter gældende takst, p.t. 100 kr. tillægges det udestående beløb. Der sendes op til 3 rykker pr. rate opkrævning, hvorefter sæsonkortet spærres, og restbeløbet sendes til inkasso.

 

11.4 Personoplysninger og information

DBU har ansvaret for, at de personoplysninger, der oplyses ved medlemskab af FORDANMARK, behandles i henhold til persondataloven.

Ved indmeldelse i FORDANMARK accepterer du, at DBU registrerer dine personoplysninger for at administrere dit medlemskab og for at kunne tilpasse målrettede tilbud til dig.

Personoplysninger og oplysninger om konto og køb foretaget gennem FORDANMARK vil blive gemt og behandlet. Formålet med at registrere disse data er at sikre det bedste grundlag for at opfylde vores forpligtelser over for dig som medlem og for at give dig den bedst mulige service. Derudover bruges disse data til markedsføringsformål. Som medlem af FORDANMARK vil du automatisk være tilmeldt DBU’s nyhedsbreve – disse kan afmeldes i nyhedsbrevet.

 

11.4.1 Som medlem af FORDANMARK er det dit eget ansvar at holde dine personlige oplysninger ajour via din profil på billet.dbu.dk.

 

11.5 Loyalitetsprogram

 

11.5.1 Forkøbsret

Medlemmer af FORDANMARK får individuel forkøbsret til landskampsbilletter til alle Landsholdets hjemmekampe. Forkøbsretten er tidsbegrænset og kun gældende indtil start på det offentlige billetsalg. Forkøbsretten kan desuden være betinget af antallet af dine opsamlede point, og den kan være begrænset i forhold til antallet af billetter, det enkelte medlem kan købe.

 

Medlemmer af Landsholdets Fanklub får individuel forkøbsret til landkampsbilletter til alle Landsholdets udekampe, herunder slutrunder, hvor Danmark er kvalificeret. Forkøbsretten er tidsbegrænset og kun gældende indtil start på det offentlige billetsalg på www.billet.dbu.dk, hvis ikke andet er kommunikeret. Til udekampe og slutrunder med begrænset antal billetter sker fordelingen af billetter som beskrevet under ”Loyalitetsprogram”.

 

11.5.2 Loyalitetspoint

Loyalitetspoint gives kun til billetter købt online.

Loyalitetspoint gives kun til billetter som er solgt af DBU.

Loyalitetspoint kan kun efterregistreres for kampe i indeværende år.

Vi retter ikke point fra før 2019.

Loyalitetspoint har en gyldighed på løbende 2 år.

 

11.5.3 Ansvarsfraskrivelse

Dansk Boldspil-Union skal altid indrette sig efter gældende UEFA og FIFA regler. Alle regler omhandlende billetsalg, antal billetter, krav om billetsalg til offentligheden og lignende vil derfor blive fulgt, uagtet at disse regler mod forventning måtte have indflydelse på alle ovenstående regler. Dansk Boldspil-Union fralægger sig ethvert ansvar for UEFA’s og FIFA’s eventuelle regelændringer, der kommer til at påvirke de nuværende regler.

 

 

11.6 Kommunikation

Al kommunikation til medlemmer af FORDANMARK vil foregå via e-mail. Således bliver tilbud, nyheder, forkøbsret med videre sendt direkte til den opgivne e-mail adresse.

11.6.1. Nyhedsbrev kommunikation: Når du køber et produkt på billet.dbu.dk vil du modtage e-mails og sms’er fra DBU, som omhandler det købte produkt i den periode, hvor produktet er gyldigt, eller frem til og med afviklingsdagen, og i en periode på seks måneder efter gyldighed. Det er derfor også vigtigt, at du altid sørger for, at din rette mail er koblet op med dit produkt på billet.dbu.dk.

Disse kan være om tekniske problemer, betaling, kampændringer, ændringer af vilkår m.m. Derudover vil du modtage velkomstmails og sms'er ved dit køb, ligesom du får tilsendt tilbud om fordele, tilkøbsmuligheder o. lign. Men også for at kunne give dig de fordele, der følger af at have været kunde hos FORDANMARK og DBU, såsom gentegningsrabatter, pointopsparing o. lign.

11.6.1.1. Under produktrelateret kommunikation indbefatter det også kommunikation om Loyalitetsprogrammet, som man automatisk opnår medlemskab af ved køb af sæsonkort eller abonnement. DBU udsender løbende information om særlige arrangementer og andre aktiviteter og fordele, som medlemskabet giver adgang til.

11.6.1.2. Afmelder du dig nyhedsbrev kommunikation, skal du være opmærksom på, at DBU ikke længere har mulighed for at udøve sine forpligtelser overfor dig i forhold til dit køb. 

 

FORDANMARK kan træffes på e-mail: fanklub@dbu.dk

 

Gavekort

12. BETINGELSER FOR GAVEKORT TIL BILLET.DBU.DK

12.1. Generelt: Nedenstående betingelser gælder for gavekort købt hos DBU på billet.dbu.dk. Når du køber et gavekort, accepterer du samtidig DBU’s betingelser, som vi forudsætter, at du har læst forud for købet.

12.2. Produkt: Ved køb af gavekort udstedes en pdf med en rabatkode, som kan benyttes på billet.dbu.dk til køb af produkter. Gavekort kan dog ikke benyttes til køb af abonnementer.

12.3. Udløbsdato: Gavekortets udløbsdato fremgår af gavekortet.

12.4. Gyldighed: Gavekort købt via billet.dbu.dk er gyldige 12 måneder efter udstedelsen.

12.5. Refundering: 

Al refundering sker ved henvendelse til billetsalg@dbu.dk 

Inden udløbet af gyldighedsperioden:

Gavekortindehaver kan få pengene retur mod at betale et gebyr på DKK 50,-. 

Ved gyldighedsperiodens udløb og op til 1 år efter:

Gavekortet kan returneres uden betaling af gebyr.

Mere end 1 år efter udløb af gyldighedsperioden:

Det er ikke muligt at få refunderet gavekortet. 

 

13. ÆNDRING AF HANDELSBETINGELSERNE

13.1. Køb af produkter sker på de til enhver tid gældende handelsbetingelser. DBU gør opmærksom på, at ændringer af disse handelsbetingelser kan forekomme løbende.

13.2. DBU forbeholder sig retten til at ændre handelsbetingelserne, gebyrer og priser. Sådanne ændringer kan forekomme i de situationer, der er angivet nedenfor.

13.2.1. Ændringer i priser og gebyrer kan forekomme i følgende situationer:

13.2.1.1. En evt. rabatperiode eller rabataftale, som er tilknyttet dit produkt, udløber.

13.2.1.2. DBU foretager større investeringer for at forbedre kundens oplevelse, hvilket bl.a. kan omfatte ansættelse af mere personale eller opdatering, udskiftning og modernisering af faciliteter.

13.2.1.3. Priserne reguleres som følge af markedsforholdene og samfundsudviklingen, herunder pga. forøgede omkostninger og inflation, indførelsen af nye lovgivningsmæssige krav, vedtagelsen af nye sikkerhedsmæssige krav, medarbejderoverenskomster mv.

13.2.1.4. Niveauet af prisstigningen vil blive fastsat forholdsmæssigt ud fra DBU’s forøgede omkostninger

13.2.2. Ændringer i DBU’s handelsbetingelser kan forekomme i følgende situationer:

13.2.2.1. Det er nødvendigt for at sikre, at DBU overholder lovgivningen, anbefalinger, påbud fra myndigheder, UEFA eller lignende.

13.2.2.2. Nye faktiske eller privatretlige forhold nødvendiggør en ændring af handelsbetingelserne, herunder praktiske- sikkerhedsmæssige forhold

13.2.2.3. Ændring i produktets indhold og betingelser for benyttelse grundet ændrede vilkår for afvikling af arrangementet, hvortil kort eller billet er gyldig.  

13.2.3. Væsentlige ændringer til priser, vilkår og betingelser bliver varslet minimum 30 dage før, ændringen træder i kraft pr. e-mail og på vores hjemmeside. Ændringer vil træde i kraft den første dag i en måned, dvs. den 1. i hver måned.

13.2.4. Hvis du ikke ønsker at fortsætte dit abonnement til den nye pris eller under de nye betingelser, kan du opsige dit abonnement med det opsigelsesvarsel, der følger af pkt. 2.9 eller pkt. 3.8, alt efter abonnementstype.

 

14. Dataansvarlig

Dansk Boldspil-Union

DBU Allé 1

2605 Brøndby

CVR: 21299014

Telefon: 43262222

dbu@dbu.dk