21 spillere i Ligalandsholdstrup

Landstræner Morten Olsen har udtaget 21 spillere fra otte SAS Liga-klubber til Ligalandsholdets træningstur til Californien, El Salvador og Honduras. ”Fødekæden” fungerer med seks spillere direkte fra U/21-landsholdet. Ser bort fra Jesper Grønkjær, Michael Silberbauer og Per Nielsen.

Landstræner Morten Olsen har mandag eftermiddag sat navne på de 21 spillere, der udgør Ligalandsholdet 2007.
 
Truppen skal i perioden fra 15. til 29. januar på træningstur til Californien og Mellemamerika med kampe mod USA, El Salvador og Honduras.
 
Træningsturen omfatter en kamp mod USA i Los Angeles lørdag den 20. januar, hvorefter truppen rejser et par timer sydpå til de mellemamerikanske stater El Salvador og Honduras.
 
Her spiller holdet mod El Salvador i hovedstaden San Salvador onsdag den 24. januar og mod nabostaten Honduras lørdag den 27. januar i hovedstaden Tegucigalpa. Derefter går turen hjem via USA den 28. og 29. januar.
 
 
Ligalandsholdet 2007:
 
Spiller
Klub
Født
P
A
U/21
Liga
09-11-1979
G
0/0
3/0
1/0
24-04-1978
G
6/0
5/0
3/0
26-07-1977
D
0/0
0/0
0/0
27-07-1977
D
0/0
0/0
2/0
20-10-1982
D
0/0
1/0
3/0
20-09-1979
D
8/0
26/0
4/1
03-04-1978
D
0/0
3/0
11-09-1981
M
0/0
1/0
0/0
08-04-1981
M
0/0
2/0
0/0
20-02-1984
M
0/0
18/2
0/0
22-10-1984
M
1/0
12/2
0/0
19-04-1985
M
0/0
5/0
0/0
22-08-1982
M
0/0
0/0
0/0
18-09-1983
M
4/0
29/1
0/0
17-04-1983
M
0/0
0/0
0/0
28-02-1976
M
0/0
16/1
0/0
24-02-1985
M
0/0
5/0
0/0
24-05-1981
F
2/0
23/2
3/0
25-05-1982
F
1/0
1/0
3/3
08-06-1983
F
0/0
0/0
0/0
07-10-1984
F
0/0
11/1
0/0
 
 
 
Fra Liga- til A-landsholdet
 
Ligalandsholdet består traditionelt af aktuelle og potentielle A-landsholdsspillere fra de danske klubber.
 
Den aktuelle trup består af syv spillere, som allerede har fået deres debut på A-landsholdet; Jesper Christiansen, Lars Jacobsen, Michael Gravgaard, Rasmus Würtz, Dennis Sørensen, Jesper Bech og Mikkel Thygesen.
 
Lars Jacobsen fik så at sige sit gennembrud på Ligalandsholdets seneste træningstur i januar og februar, som resulterede i udtagelsen til A-landskampen mod Israel i Tel Aviv i marts måned, hvor han fik sin debut. Siden har han spillet samtlige A-landskampe i år.
 
Og han er langt fra den eneste af de aktuelle Ligalandsholdsspillere fra seneste trup eller tidligere trupper, der har taget turen fra Ligalandsholdet til A-landsholdet.
 
Otte af spillerne er gengangere fra den seneste Ligalandsholdstrup, som i januar i år var på træningstur til Singapore og Hong Kong; Jesper Christiansen, Casper Ankergren, Lars Jacobsen, Chris Sørensen, Michael Gravgaard, Kristian Bak Nielsen, Dennis Sørensen´og Jesper Bech.
 
De to sidstnævnte, Dennis Sørensen og Jesper Bech, blev indlemmet i A-landsholdstruppen dette efterår efter deres indsats på Ligalandsholdet for 10 måneder siden. Sørensen fik sin debut på A-landsholdet i EM-kvalifikationskampen mod Liechtenstein, mens Jesper Bech fik den i onsdags mod Tjekkiet.
 
 
Fødekæden fungerer
 
Med den aktuelle Ligalandsholdstrup står det igen klart, at fødekæden mellem U/21-landsholdet og senior-landsholdene fungerer optimalt.
 
Seks af spillerne i Ligalandsholdstruppen kommer således direkte fra den seneste årgang U/21-landsholdsspillere med holdets tidligere anfører Rasmus Würtz som den mest prominente. Würtz har faktisk været med i truppen eller periferien af A-landsholdstruppen i over halvandet år samtidig med, at han hele foråret var ”reserveret” til U/21-landsholdets forberedelse og deltagelse ved EM-slutrunden.
 
De øvrige er Mikkel Thygesen, der nåede at få sin A-landsholdsdebut i sidste uge, Simon Poulsen, Martin Bergvold, William Kvist samt Niki Zimling, der alene på grund af en skade måtte melde fra til A-landsholdstruppen i sidste uge.
 
Og faktisk har Rasmus Würtz, Mikkel Thygesen og Niki Zimling overhalet Ligalandsholdet ”indenom”, med deres nomineringer til A-landsholdstruppen, før de nu for første gang kommer med på Ligalandsholdet.
 
”Der er tale om et rigtigt godt talentarbejde fra klubbernes side og hos Flemming Serritslev på U/21-landsholdet, når vi vurderer, at så forholdsvis mange spillere fra den seneste U/21-årgang er klar til Ligalandsholdet,” forklarer Morten Olsen med henvisning til de seks spillere.

Også nybagte landsholdspiller og Ligalandsholdsspiller, Mikkel Thygesen, forventer at turen vil give ham et udviklingsmæssigt skub.

"Jeg forventer selvfølgelig, at turen først og fremmest bliver en stor oplevelse. Samtidig er det rigtig godt for min udvikling, da jeg får mulighed for at træne med nogle af SAS Ligaens bedste og samtidig spille mod nogle gode modstandere, især USA er jo en rigtig hård modstander," lyder det fra FC Midtjyllands Mikkel Thygesen. 

De 21 spillere i den samlede trup repræsenterer i alt otte forskellige SAS Liga-klubber.
 
 
Ser bort fra kendte profiler
 
Spillerne får gennem træningspas og kampe lejlighed til at stifte bekendtskab med A-landsholdets spillestil og kravene på internationalt niveau.
 
Samtidig opnår de træningsmæssig sparring med de alt andet lige bedste danske spillere fra SAS Ligaen og international erfaring, som de både kan bruge individuelt og til gavn for de af deres respektive klubhold, der kvalificerer sig til UEFAs klubturneringer.
 
Træningsturene giver landsholdstrænerne et mere indgående kendskab til spillernes individuelle kvaliteter med henblik på kommende A-landsholdsopgaver.
 
Af samme årsag – og med den store talentmasse, der er repræsenteret i den aktuelle trup – har landstræner Morten Olsen tilmed valgt at se bort fra FC København-profilerne Jesper Grønkjær og Michael Silberbauer samt Brøndby-veteranen Per Nielsen.
 
”Jesper Grønkjær er landsholdsveteran, så på den baggrund behøver vi ikke indlemme ham i truppen. Efter sin langvarige skade dette efterår har han bedst af en solid gennemoptræning efter jul med sit klubhold. Michael Silberbauer har vi også indgående kendskab til fra både Ligalandsholdet og A-landsholdet, og det samme gælder for Per Nielsen,” forklarer Morten Olsen som årsag til, at han vælger at se bort fra de tre oplagte Ligalandsholdsemner, og uddyber:
 
”Afhængig af hvordan det går FC København og OB i UEFAs turneringer, er vi indstillede på også at se bort fra eksempelvis Michael Gravgaard og muligvis også en spiller fra OB, hvis klubberne er interesserede i det.”
 
SAS Ligaens tophold, FC København, er repræsenteret med seks spillere i den aktuelle trup, mens OB og FC Midtjylland har fire spillere med hver.
 
 
Fra Ligalandsholdet til A-landsholdet
 
”Træningsturene tjener et fælles formål. Spillerne opnår individuelt international erfaring, som de forhåbentligt også kan bruge hjemme i deres klubber. Og turene giver os som landsholdstrænere mulighed for at teste nogle af de største hjemlige talenter og give dem indsigt i spillestilen på A-landsholdet,” udtaler landstræner Morten Olsen, og uddyber:
 
”I denne sæson har vi så sent som i sidste måned høstet frugterne af Ligalandsholdets træningstur til Hong Kong og Singapore i januar måned, da vi med kort varsel hentede Jesper Bech og Dennis Sørensen ind i truppen til EM-kvalifikationskampen mod Liechtenstein.”
 
Træningsopholdet i Californien bliver Ligalandsholdets femte i solskinsstaten, der byder på et fodboldmæssigt fremragende klima for årstiden. De tidligere træningsture lå tilbage i 1986, 1993, 1997 og senest i 2004.
 
Sidst Ligalandsholdet var på de mellemamerikanske breddegrader var med Bo Johansson som landstræner i 2000, hvor holdet spillede i Colombia, Equador og Venezuela.
 
 
Ligalandshold siden 1983
 
DBU har arbejdet med det såkaldte Ligalandshold – de aktuelle og potentielle A-landsholdsspillere fra primært SAS Liga-klubberne – siden 1983.
 
I vintersæsonen 2005 lykkedes det ikke DBU at sikre en træningstur, der havde tilstrækkelig sportslig værdi og fornuftig økonomi, idet DBU dengang også havde forberedelserne til og VM-kvalifikationskampen mod Grækenland i Athen den 11. februar som bagkant.
 
DBU har til den kommende udgave af Ligalandsholdet været i kontakt om træningsophold og kampe i blandt andet Kina, mens en række af de potentielle asiatiske modstandere er optaget af kampe i andre turneringer på samme tidspunkt.
 
For så vidt angår Ligalandsholdet i forhold til de danske klubbers deltagelse i Royal League blev det ved vedtagelsen af den skandinaviske klubturnering fastslået af DBUs bestyrelse, at forberedelserne til og kampene i denne turnering ikke måtte have negativ indflydelse på DBUs forskellige

Du kan læse meget mere om Ligalandsholdet her.
 
Spørgsmål og svar om Ligalandsholdet her.
Af: Lars Berendt - 20. november 2006, 01:28

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første