Ingen facitliste for fairplay

Tipsbladet omtaler fredag DBUs fairplay-konkurrence, der har til formål at sætte fokus på fairplay - og derigennem sikre en ekstra UEFA Cup-plads til et dansk SAS Liga-hold. Vi gengiver her alle 17 plus tre ekstra spørgsmål og svar om konkurrencen, der er defineret af UEFA.

Tipsbladet omtaler i dets udgave fredag den 15. februar DBUs fairplay-konkurrence.
 
Baggrunden for og deltagelsen i fairplay-konkurrencen er egentlig meget enkel. Den er et tilbud fra det europæiske fodboldforbund, UEFA, om at sikre international deltagelse til tre klubber, der ikke kvalificerer sig gennem deres resultater efter 90 minutters fodboldspil i hver enkelt kamp, men som lever op til nogle fundamentale, holdningsmæssige forudsætninger for fodboldspillet.
 
Fairplay-konkurrencen er derfor et ”take it, or leave it”-tilbud fra UEFA til dansk fodbold. Vi har selvfølgelig taget imod det. Dels for generelt at fokusere på betydningen af fairplay. Dels for specifikt at forsøge at få en ekstra dansk klub ud i Europa - gennem fairplay!
 
Kriterier for deltagelsen er defineret af UEFA. Men vurderingerne er i sagens natur individuelle.
 
Esbjerg i UEFA Cup gennem fairplay
 
Konkurrencen blev indført i sæsonen 1998/99, hvor UEFA, som led i omstruktureringen af Intertoto Cup’en og UEFA Cup’en, valgte at afsætte tre pladser i UEFA Cup’en til hold, der alene kvalificerede sig gennem fair og positivt fodboldspil samt sikrede, at miljøet omkring kampene også levede op til forventningerne om fairplay. Eksempelvis opførslen blandt rollemodellerne på udskiftningsbænken. Og tilskuerne.
 
Udover antallet af gule og røde kort i en kamp, som er helt objektive kriterier, ligger der i sagens natur alene subjektive bedømmelser bag begreber som positivt spil og publikums opførsel.
 
Der er derfor ingen facitliste for fairplay, men der er en række kriterier, som fairplay-bedømmerne skal forhold sig til og give points for indenfor en nærmere defineret skala.
 
Ved etableringen af den danske fairplay-konkurrence for ni år siden indkaldte DBU derfor SAS Liga-klubberne til et informationsmøde, hvor kriterierne for deltagelsen blev gennemgået. Ved samme lejlighed blev der enighed om, at de mest oplagte personer til at varetage fairplay-bedømmelserne i SAS Liga-kampene måtte være de per definition neutrale dommerudviklere.
 
Første lodtrækning om UEFA Cup-pladser blev foretaget af UEFA i 1999, og siden har Danmark deltaget i lodtrækningen ikke mindre end syv ud af de ni mulige lodtrækninger, der kun kan have deltagelse af forbund med en fairplay-koefficient på 8,0 eller derover.
 
I sæsonerne 2003/04 og 2005/06 vandt DBU lodtrækningerne om to af de tre pladser, og i begge tilfælde blev den danske vinder, Esbjerg fB, begunstiget med en plads i UEFA Cup’en.
 
Kun i 2001 og 2006 spillede de danske hold sig til en lavere koefficient end 8,0, og dermed kom den danske fairplay-vinder ikke i betragtning de år.
 
Hensyn til klubberne og konkurrencen
 
DBU har lige siden etableringen af fairplay-konkurrencen herhjemme ugentligt offentliggjort den aktuelle stilling.
 
Tipsbladet fokuserer derimod unødvendigt meget på, at selve bedømmelserne ikke er blevet offentliggjort.
 
Det forhold besvarer vi ellers tydeligt i vores svar til Tipsbladet, men svaret kommer derimod ikke så tydeligt igennem i bladets spalter.
 
DBU har nemlig i de første år, hvor alle parter lige først skulle vænne sig til den nye konkurrence, taget hensyn til, at der kunne være elementer i bedømmelserne, som klubberne helst ville holde indenfor egne fire vægge. Men hvis klubberne selv ønskede at offentliggøre bedømmelserne, stod det dem helt frit for.
 
Indførelsen af konkurrencen har været en pædagogisk proces. Nu betyder erfaringerne med konkurrencen imidlertid, at der blandt de primære interessenter – klubberne og fodboldforbundet – ikke længere eksisterer den samme form for sunde skepsis til konkurrencen, og derfor har DBU med klubbernes billigelse valgt at offentliggøre bedømmelserne på DBUs website, dbu.dk, fra sæsonstarten i år.
 
DBU står heller ikke alene med sin tilgang til offentliggørelsen af bedømmelserne siden konkurrencens start, og kan fortsat konstatere, at en række af de fodboldforbund, vi almindeligvis sammenligner os med, hverken har haft eller fortsat ikke har den samme form for åbenhed omkring bedømmelserne.
 
UEFA offentliggør heller ikke bedømmelserne fra de internationale kampe, der indgår i UEFA’s fairplay-konkurrence.
 
Svarede på Tipsbladets 17 spørgsmål!
 
Tipsbladet anfører i dets artikel, at DBU ikke har ønsket at medvirke i et interview om fairplay-konkurrencen!
 
Med besvarelsen af først 17 spørgsmål per mail og nu yderligere tre, supplerende spørgsmål fra journalisten stiller vi os undrende overfor dén påstand, idet DBUs administrativt ansvarlige for fair play-konkurrencen, Enrique Cordova-Jensen, ved henvendelsen fra Tipsbladet tilbød at besvare samtlige spørgsmål per mail for derigennem også at kunne sikre bladet så grundige svar som muligt.
 
Og tillige tilbød bladets journalist, at han kunne stille opfølgende spørgsmål, som også ville blive undersøgt og besvaret per mail, hvilket vi også gør i denne nyhed.
 
Tipsbladet bringer imidlertid kun ganske få at dets spørgsmål og DBUs svar i artiklen om fairplay-konkurrencen, men vi vil ikke snyde interesserede for alle de første 17 spørgsmål og svar – og nu også de ekstra tre - som du finder herunder:
 
 
1. 1.-Hvorfor valgte I at følge UEFA’s retningslinjer for Fairplay-bedømmelserne i 1999?
 
”Kvalifikation til UEFA Cup'en gennem fair play er et tilbud fra UEFA's side. Det er en forudsætning for at kunne sikre et dansk holds deltagelse i UEFA Cup'en gennem fair play-konkurrencen, at de enkelte fodboldforbund følger UEFA's kriterier for konkurrencen.”
 
 
2. 2.-Føler I, at kriterierne og bedømmelserne er dækkende, eller overvejer I at ændre på nogle punkter?
 
”Fair play-konkurrencen er i bund og grund et tilbud til SAS Liga-klubberne. Derfor må vi forvente, at konstruktive forslag til ændringer må komme fra klubberne.
 
Vi har selv overvejet nogle justeringer, men UEFA har utvetydigt gjort opmærksom på, at en fravigelse fra kriterierne vil betyde, at vi ikke får en dansk klub i betragtning til UEFA Cup-pladserne.
 
Vi har dog fået UEFAs accept på en simplificering af pointsgivningen ifm. positivt spil, og vi har justeret til danske forhold. Eksempelvis gennem en koordinering med dommernes indberetninger.”
 
 
3.3 Hvordan føler I, at klubberne reagerer på bedømmelserne?
 
”De negative bemærkninger om fair play-konkurrencen kommer typisk til udtryk hos jer eller på bold.dk, mens klubberne stort set aldrig fremfører kritik på de møder, vi har haft med dem. Og her kan vi jo også kun gentage, at det er en form for "take it, or leave it" fra UEFA's side. Men enhver subjektiv bedømmelse giver i sagens natur anledning til debat.”
 
 
4.4 Hvor ofte evaluerer I – internt i DBU og med klubberne – på kriterierne og bedømmelserne?
 
”De konkrete bedømmelser bliver evalueret ugentlig, inden stillingen opgøres. Eksempelvis med dommernes indberetningsskemaer. På den lange bane drøftes konkurrencen løbende gennem den daglige kontakt med dommerudviklerne samt årligt på deres møder, og kriterierne vurderes med en indstilling til fair play-udvalget, hvor klubberne i øvrigt er repræsenteret af Brøndby's direktør, Per Bjerregaard.”
 
 
5.5 Hvilke muligheder har klubberne for at klage over eller få omstødt bedømmelser?
 
”Vi retter selvfølgelig påviselige, objektive fejl. Men kompetencen for så vidt angår de konkrete, subjektive vurderinger ligger fremdeles hos den pågældende dommerudvikler.”
 
 
6.6 Er forholdet mellem fx spillernes disciplinære opførsel på banen og spillestil retvisende?
 
”De to bedømmelsespunkter kan ikke sammenlignes, så vi må bede dig tjekke kriterierne på dbu.dk først:”
 
 
 
7.7 Hvilke forudsætninger har en dommerbedømmer for at vurdere *positivt spil?*
 
”Udfyldelsen af fair play-skemaerne indgår i dommerudviklernes uddannelse.”
 
 
8.8 Hvordan kan DBU sikre, at holdene vurderes ud fra samme objektive forudsætninger, når fem af seks kriterier er subjektive?
 
”Udfyldelsen af fair play-skemaerne indgår i dommerudviklernes uddannelse, og evaluering af fair play-konkurrencen indgår som fast punkt på dommerudviklernes årlige møde.”
 
 
9.9 Hvilke kontrolmuligheder har DBU for at sikre, at bedømmelserne er objektive?
 
”De objektive forhold i bedømmelserne - og det begrænser sig alene til antallet af gule og røde kort - tjekkes med dommerens indberetning i form af holdskemaerne. De subjetkive bedømmelser følges af sekretæren for fair play-udvalget og evalueres efter behov med den pågældende dommerudvikler, hvis der tegner sig et billede, som adskiller sig fra normen.”
 
 
10.10 Hvilke kontrolmuligheder har offentligheden for at sikre, at bedømmelserne er objektive, når det kun er DBU og klubberne, der kan se bedømmelserne?
 
”Implementeringen af fair play-konkurrencen har også været en pædagogisk proces, hvor det indtil i år har været hensigtsmæssigt at betragte fair play-bedømmelserne som et anliggende mellem klubberne og fodboldforbundet.
 
Klubberne har imidlertid haft lov til at offentliggøre bedømmelserne efter eget valg. Eksempelvis har Silkeborg IF haft stor glæde af at offentliggøre holdets bedømmelser, idet det blandt andet har resulteret i en høj grad af selvjustits blandt klubbens tilskuere.
 
Erfaringerne i selve processen har nu gjort, at der er langt mindre skepsis overfor en offentliggørelse af bedømmelserne fra interessenternes side, og det betyder, at vi med deres billigelse fra i år offentliggør alle bedømmelserne på dbu.dk.”
 
 
1111. Er det tilfredsstillende, at bedømmelserne kun kan ses af DBU og klubberne, når DBU selv nævner "synlighed" som et af tre væsentlig Fairplay kriterier?
 
”Dette spørgsmål er uden sammenhæng til den kontekst, du benytter udtrykket "synlighed", og fra i år kan bedømmelserne også ses af offentligheden på dbu.dk, som det fremgår af ovenstående svar.”
 
/(Websitet bold.dk fandt eksempelvis en fejl i bedømmelsen af kampen mellem Viborg-Brøndby den 10. Oktober 2006, som ikke var blevet opdaget, hvis ikke Viborg havde udleveret sine bedømmelser til bold.dk)/
 
”Det er efterhånden længe siden, at jeres konkurrenter på bold.dk kunne påpege en fejl i en bestemt bedømmelse. Vi har beklaget, at der i et enkelt tilfælde har været tale om en fejl i et bedømmelsesskema, og det forhold har fået os til at stramme op på kontrol-proceduren.”
 
 
1112. Hvorfor er der kun klubberne, der kan se bedømmelserne, når der ikke er noget juridisk til hinder for, at kampbedømmelserne offentliggøres på fx DBU’s egen hjemmeside?
 
”Gentagelse af tidligere svar:
 
Implementeringen af fair play-konkurrencen er en også pædagogisk proces, hvor det indtil i år har været hensigtsmæssigt at betragte fair play-bedømmelserne som et anliggende mellem klubberne og fodboldforbundet.
 
Klubberne har imidlertid haft lov til at offentliggøre bedømmelserne efter eget valg. Eksempelvis har Silkeborg IF haft stor glæde af at offentliggøre holdets bedømmelser, idet det blandt andet har resulteret i en høj grad af selvjustits blandt klubbens tilskuere.
 
Erfaringerne i selve processen har nu gjort, at der er langt mindre skepsis overfor en offentliggørelse af bedømmelserne fra interessenternes side, og det betyder, at vi med deres billigelse fra i år offentliggør alle bedømmelserne på dbu.dk.”
 
 
1313. Hvordan fordeles dommerbedømmerne til kampene? Er det de samme folk, der dækker de samme hold og områder, eller roteres der tilfældigt?
 
”Dommerudviklerne påsættes af DBUs Elitedommergruppe, der - under hensyntagen til en række forhold - forsøger at sikre en geografisk spredning i udviklernes opgaver.”
 
 
1414. Flere sportsdirektører giver udtryk for, at der foregår en (u)bevidst forfordeling af de to klubber, Brøndby IF og FC København, som eksempelvis ikke er blevet straffet for episoder med tilskueruroligheder og romerlys.
 
Hvordan kan DBU kontrollere dette?
 
”Vi vil som udgangspunkt ikke forholde os til udokumenterede og anonyme påstande.
 
Men vi vil gerne henlede opmærksomheden på, at netop Brøndby IF og FC København tværtimod har vanskeligere forhold på dette område på grund af de større tilskuertal til deres kampe samt det forhold, at Brøndby IF p.t. er placeret tredjesidst på fair play-konkurrencen blandt andet som følge af romerlys. Men at en generel god stemning på tilskuerpladserne til en kamp mellem Brøndby og FC København kan betyde karakteren 2 for et romerlys, der ellers som udgangspunkt - alt andet lige - ville give karakteren 1.
 
Endelig skal det understreges, at der ved introduktionen af fair play-konkurrence fra klubbernes side var enighed om, at den mest oplagte person til at foretage fair play-bedømmelserne ville være dommerudviklerne, da DBU på et informationsmøde i 1998 lagde op til en drøftelse om, hvor opgaven skulle placeres. Der var tilsvarende enighed om, at den eksempelvis ikke skulle ligge hos journalister!”
 
 
1515. Efter 12 spillerunder af denne sæson lå AaB placeret som nummer 9 på Fairplay-listen, hvad der fik websitet bold.dk til at skrive en undrende artikel omkring dette. Seks spillerunder senere ligger AaB på en 2. Plads i konkurrencen. Er det normalt med så markante hop på så kort tid?
 
”Det er der en helt logisk forklaring på.
 
For det første kan en klubs bevægelse på fair play-listen ikke betragtes isoleret, for den afhænger også af de øvrige klubbers karakterer.
 
En gennemgang af AaBs points viser, at klubben på det pågældende tidspunkt blandt andet var blevet straffet af et stort antal kort, hvorefter klubbens sportslige succes med 10 sejre i 12 kampe afspejlede sig i fair play-bedømmelserne. I sidste spillerunde modtog AaB eksempelvis den højeste score på 10 points på "positivt spil" efter 5-3 sejren over Lyngby, hvor klubben på negativsiden heller ikke modtog nogle kort.”
 
 
1616. Hvorfor var det først i denne sæson, I besluttede at offentliggøre stillingen i Fairplat-konkurrencen?
 
”Forudsætningerne for spørgsmålet er forkerte. Fair play-stillingen har altid været offentliggjort på dbu.dk.
 
 
(Er "fairplat" en trykfejl, eller skal vi betragte det som udtryk for jeres holdning til fair play-konkurrencen, uden at I kender vores svar på jeres spørgsmål.)”
 
 
1717. Har DBU planer om at tilføre Fairplay-konkurrencen og det nuværende system flere ressourcer?
 
”Vi vurderer løbende dette tiltag som alle andre tiltag og aktiviteter i organisationen.
 
Vi har skabt et konstruktivt, tværfagligt samarbejde i organisationen omkring gennemførelsen af Fair play-konkurrencen - mellem turneringsafdelingen, dommersektoren og fair play-udvalget - som på nuværende tidspunkt ikke kræver yderligere, ressourcemæssig tilførelse.”
 
 
Ekstra spørgsmål 1: Danmark ligger nummer 6 på UEFA's liste med 8,064 points, men holdene i SAS Ligaen har fra 6,931 til 7,333 points. Hvordan omregner man egentlig fra "danske tal" til europæiske?
 
”Som vi oplyste i vores første svar på spørgsmål 2, har vi UEFAs accept på en simplificering af pointsgivningen i forbindelse med blandt andet ”positivt spil”, og vi derfor ikke arbejder med samme ”spænd” som UEFA. Derfor er pointsgivningen i UEFA’s og DBUs konkurrencer ikke direkte sammenlignelige. Forskellen er også uden betydning, idet vi alene skal indstille en vinder gennem vores pointsgivning.”
 
 
Ekstra spørgsmål 2: I den første mail skriver du, at "dommerudviklerne påsættes af DBUs Elitedommergruppe, der - under hensyntagen til en række forhold - forsøger at sikre en geografisk spredning i udviklernes opgaver". Kan du ikke uddybe det yderligere:
- Hvor mange forskellige dommerudviklere bruger I?
- Hvor stort et område dækker hver enkelt dommerudvikler?
- Hvor ofte vurderer de det samme holds kampe?

”- DBUs Elitedommergruppe arbejder med en gruppe på mellem 24 og 30 dommerudviklere for dommer i Danmarksturneringen.
 
- Dommerudviklerne påsættes primært i relation til faglige opgaver omkring dommerne.
 
- I forbindelse med fairplay-konkurrencen spurgte du i din første mail konkret ind til forhold omkring AaB, uden dog at bruge besvarelse i din artikel. Hvis vi igen bruger AaB som eksempel, kan vi konstatere, at der har været påsat 14 forskellige dommerudviklere til AaB’s 18 kampe i efterårssæsonen. I holdets 18 kampe har der dermed kun været gengangere i de fire kampe, og de pågældende har højest bedømt AaB to gange hver.”
 
 
Ekstra spørgsmål 3: I den første mail skriver du, at "enhver subjektiv bedømmelse giver i sagens natur anledning til debat". Hvorfor må offentligheden ikke være en del af denne debat ved at få adgang til karaktererne for de enkelte kampe?
Personligt kan jeg da kun forestille mig, at mere åbenhed i høj grad vil afmystificere systemet og den måde, det foregår på?
 
”Vi har besvaret dette spørgsmål direkte i din første mail, og vi besvarer det også i indledningen af denne nyhed.
 
Hensynet til diskretion i forhold til klubberne har vejet tungere end et krav om offentliggørelse fra DBUs side. Vi noterer os også, at du ikke har gengivet vores svar om, at det i hele fasen har stået klubberne frit for selv at offentliggøre deres bedømmelser, hvis de fandt det hensigtsmæssigt overfor deres fans.
 
Fra DBUs side håber vi naturligvis, at offentliggørelsen af bedømmelserne vil give anledning til en mere konstruktiv debat om fairplay i og omkring SAS Liga-kampene, men de enkelte bedømmelser vil naturligvis og fremdeles ikke være til debat. De er - som nu slået fast med syvtommersøm - subjektive.”
 
Ikke tilfældigheder over en hel sæson
 
Alle fodboldforbund med en koefficient på over 8,00 i UEFA’s fairplay-konkurrence deltager i lodtrækningen om to af de tre fairplay-pladser i UEFA Cup’en. Vinderen af konkurrencen deltager automatisk med sit lands interne fairplay-vinder.
 
Koefficienten beregnes på baggrund af de points, hvert enkelt fodboldforbunds A-landshold og ungdomslandshold samt klubholde i Champions League og UEFA Cup’en opnår.
 
Tipsbladet omtaler fairplay-konkurrencen under overskriften ”tilfældighedernes spil om UEFA Cup-plads”.
 
Selv om ”tilfældigheder” ikke et ukendt begreb i fodbold, er det DBUs overbevisning, at resultatet af dommerudviklernes vurderinger af definerede kriterier indenfor fairplay-begrebet over en hel sæson er meget mere end rene tilfældigheder.
 
Lige som det næppe er helt tilfældigt, hvem der bliver nummer ét og nummer to i SAS Ligaen efter 33 kampe med en dommer som neutral opmand.
 
Du finder mere om fair play-konkurrencen her.
Af: Lars Berendt - 15. februar 2008, 03:34

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første