Nederlag i Pretoria

U/21-landsholdet tabte lørdag eftermiddag 2-0 i træningsturens andet opgør mod Sydafrikas U/23-landshold. Seks nye i startopstillingen i forhold til i onsdags.



Startopstillingen til U/21-landsholdets anden kamp mod Sydafrika

U/21-landsholdet sluttede årets træningstur lørdag eftermiddag med den anden kamp mod Sydafrikas U/23-landshold. I forhold til det første opgør havde U/21-landstræner Keld Bordinggaard seks ændringer i startopstillingen, og kun Janus Drachmann, der har døjet med feber i de sidste dage, nåede ikke at få en kamp fra start på træningsturen.
 
Første halvleg bød på flere åbne chancer end i det første målløse opgør - blandt andet havde sydafrikanerne to forsøg på overliggeren. Kort før pausen var det dog danskerne, der var tæt på at komme foran, men Jesper Lange nåede ikke at få bolden videre til en helt udækket Thomas Enevoldsen.
 
Samme spillere var umiddelbart efter pausen tæt på at lykkes med en god kombination, men Thomas Enevoldsens forsøg endte i sidenettet.
 
I det 49. minut blev Eleazor Rodgers spillet fri i feltet, og han scorede sikkert bag en chanceløs Michael Tørnes i det danske mål.
 
Resten af kampen blev en seværdig affære med mange flotte tekniske detaljer fra værternes side, men først i kampens allersidste minut blev sejren slået fast, da Kermit Erasmus flot sparkede et langskud op i det ene målhjørne.
 
”Varmen og den tynde luft satte atter dagsordnen for kampen”, forklarer U/21-landstræner Keld Bordinggaard.
 
”Det kræver mange kræfter at fastholde og generobre bolden, og det var sydafrikanerne bedre til end os. Jeg har dog stor ros til spillerne for deres indsats under træningsturen, og i kampene der krævede meget teknisk, taktisk, fysisk og mentalt. Det eneste minus er vor manglende skarphed i de afgørende situationer,” slutter Keld Bordinggaard.
 
Da Sydafrika efter aftale med DBU stillede med deres U/23-landshold, der i marts skal spille den sidste OL-kvalifikationskamp, registreres kampen ikke som officiel U/21-landskamp.
 
U/21-landsholdet flyver umiddelbart efter kampen tilbage til Danmark, hvor holdet lander søndag morgen. Allerede mandag aften samles U/21-landsholdet igen med henblik på onsdagens venskabskamp i Holland.
 
Kamprapport
Hold
 U/21-landsholdet
Kamp
Sydafrika - Danmark
Tid
2. februar 2008
Sted
Caledonian Stadium, Pretoria
Status
Venskabskamp
Resultat
2-0 (0-0)
Tilskuere
1.700
Dommer
Victor Hlungwani, Sydafrika
Linjedommere
Sandile Dilikane & Andrew Mdluli, Sydafrika
4. dommer
Assistance Tsokela, Sydafrika
Startopstillingen
Nr
Spiller
Klub
1
Michael Elvers Tørnæs
Brøndby IF
2
Michael Jakobsen, anfører
AaB
3
Frederik Krabbe
AGF
4
Anders Degn Randrup
Brøndby IF
5
Michael Lumb
AGF
6
Bo Storm
FC Nordsjælland
7
Søren Christensen
FC Nordsjælland
8
Jonas Damborg
Randers FC
9
Thomas Enevoldsen
AaB
10
Jens Gjesing
AGF
11
Jesper Lange
Esbjerg fB
Kampforløb
Min
Status
Spiller
49
1-0
Eleazor Rodgers
90+3
2-0
Kermit Erasmus
Ind- og udskiftninger
Min
Ind
Ud
46
12, Leon Jessen, FC Midtjylland
Michael Lumb
46
14, Magnus Troest, FC Midtjylland
Anders Randrup
62
17, Søren Rieks, Esbjerg fB
Michael Jacobsen
69
15, Ken Ilsø, SønderjyskE
Bo Storm
78
13, Janus Drachmann
Jonas Damborg
Ikke benyttet
16
Lasse Heinze
FC Midtjylland
18
Nicklas Pedersen
FC Nordsjælland
Af: Christian Bordinggaard - 03. februar 2008, 11:55

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første