MENU

U17: Klar til revanche mod Schweiz

Det danske U17-landshold skal senere på måneden møde Schweiz over to kampe. Holdet er klar til revanche efter seneste indbyrdes kamp endte 0-0, hvilket betød, Danmark ikke kom videre til Eliterunden.


Foto: fodboldbilleder.dk


Der bliver tale om to vaskeægte revancheopgør, når det danske U17-landshold den 15. og 17. april møder Schweiz i to venskabskampe. 

Schweiz var også en af modstanderene i den første EM-kvalifikation, hvor den indbyrdes kamp endte 0-0, hvilket betød Danmark ikke kom videre til den afgørende Eliterunde. Det gjorde Schweiz derimod og de klarede også denne runde og står nu tilbage som en af otte deltagere til sommerens EM-slutrunde.

”Det er et hold, som har kvalificeret sig til EM, så det er et stærkt hold. Vi har mødt dem før i EM-kvalen i en kamp, som vi dominerede fuldstændig, og som vi burde have vundet, men den endte 0-0. Så vi vil gerne have revanche og vise, at vi igen er de bedste på dagen,” siger landstræner Jan Michaelsen, som netop har udtaget truppen, der skal forsøge at revanchere sig:

”Det er en rigtig stærk trup denne gang. Markus Bay fra Ajax, har ikke kunne være med, og efter aftale med AaB har jeg set bort fra deres spillere, da de er i træningslejr i USA, men ellers der har været en hård konkurrence om pladserne, hvilket jo er et positivt problem. Alle spillerne er vant til at blive valgt til i klubberne, men det kan de ikke nødvendigvis regne med her,” siger den danske U17-landstræner.

Jan Michaelsens trup består denne gang af 22 spillere. De seks af spillerne, skal dog kun spille en kamp. For at imødekomme nogle af klubberne, som spiller internationale turneringer i samme periode, har Jan Michaelsen valgt at skifte tre spillere ud efter den første kamp. 

Derfor vil Lasse Askou Mikkelsen, Alexander Munksgaard og Stefan Gartenmann blive erstattet af Viktor Anker, Adam Mansa og Lars Troensegaard efter den første kamp.

Kampene mod Schweiz vil være de sidste U17-landskampe for årgang 97, som efter sommeren rykker op som U18-spillere, men Jan Michaelsen er tryg ved, at sende drenge videre i systemet:

”Det er et rigtig godt hold, som har udviklet sig meget, og som er blevet stærke i vores koncept. Der sker rigtig meget, på de her otte-ni måneder vi er sammen som U17-hold. Både fysisk og mentalt har de taget store skridt, og alle spillerne har udnyttet de muligheder landsholdet har givet dem, siger Jan Michaelsen, som ser meget frem til kampene mod Schweiz.

Kampene spilles den 15. og 17. april på henholdsvis Otterup Stadion og Bogense Stadion. Kampen den 17. april er arrangeret, som et led i Bogense G&IFs 100 års jubilæum og sættes i gang klokken 14.00, mens kampen den 15. i Otterup har kick-off klokken 17.00 

Truppen er som følger:

Spiller Klub Født Pos U17 U-kampe U17-Debut
Andreas Raahauge AC Horsens 29-06-1997 2/0 6/0 28-08-2013
Lasse Askou Mikkelsen Esbjerg fB 18-01-1998 0/0 3/0
Viktor Anker Brøndby IF 10-01-1998 0/0 2/0
Adam Mansa FC København 30-01-1997 Fo 4/0 9/0 06-08-2013
Alexander Munksgaard FC Midtjylland 13-12-1997 Fo 10/0 13/0 06-08-2013
Benjamin Lund FC Nordsjælland 12-03-1997 Fo 0/0 0/0
Jacob Hansen Niklassen AGF 11-04-1997 Fo 1/0 1/0 19-12-2013
Jacob Rasmussen OB 28-05-1997 Fo 9/0 18/0 05-08-2013
Kristian D. Riis FC Midtjylland 17-02-1997 Fo 6/0 6/0 27-08-2013
Lars Troensegaard AGF 21-12-1997 Fo 2/0 12/1 05-08-2013
Nicklas Halse Hvidovre IF 03-05-1997 Fo 0/0 4/0
Stefan Gartenmann SC Heerenveen 02-02-1997 Fo 10/2 19/3 05-08-2013
Frederik Lauenborg Randers Freja 18-05-1997 Mi 2/0 2/0 17-12-2013
Mathias Kristensen Esbjerg fB 21-03-1997 Mi 9/0 19/0 05-08-2013
Sammy Skytte Silkeborg IF 20-02-1997 Mi 0/0 0/0
Daniel Stückler Brøndby IF 13-04-1997 An 11/6 22/11 05-08-2013
Emre Mor Lyngby BK 24-07-1997 An 7/0 7/0 05-08-2013
Kasper Dolberg Silkeborg IF 06-10-1997 An 6/2 13/3 27-08-2013
Mads D. Thychosen Vejle BK 27-06-1997 An 10/0 18/4 05-08-2013
Mikkel Duelund FC Midtjylland 29-06-1997 An 2/0 3/0 17-12-2013
Mikkel Kallesøe Randers Freja 20-04-1997 An 1/0 5/1 17-12-2013
Rezan Corlu Brøndby IF 07-08-1997 An 9/6 20/12 05-08-2013

Log ind