U18 landsholdet mod Østrig

U18-landstræner Henrik Clausen har udtaget 18 spillere, der møder Østrig i en venskabskamp onsdag den 16. april. I truppen er der to mulige debutanter.


Foto: fodboldbilleder.dk


Årgang 1996 samles for sidste gang som U18-landshold, når de i perioden 13.-16. april er samlet for at spille en venskabskamp mod Østrig. 

Efter et forløb med en samling i starten af april måned og tidligere landskampe mod Schweiz og Tyrkiet, så samles holdet i Taastrup for at spille den sidste landskamp som forberedelse for det kommende U19-landshold.

Henrik Clausen ser frem til kampen.

”Det er årgangens sidste U18-landskamp, og det er mod Østrig, som er endnu en stærk modstander i samme lag som Schweiz og Tyrkiet, som vi har mødt tidligere. Jeg glæder mig til at se, om vi kan vise samme gode attitude, og have mange gode perioder i kampen ligesom i de seneste kampe mod Tyrkiet,” siger Henrik Clausen og fortsætter:  

”Der er mange gengangere fra seneste landskamp, men vi har set bort fra spillere fra udenlandske klubber. Spillere som Mathias Jensen, FCN og Jens Stage, Brabrand, gjorde en fin figur i samlingen 1. april og er udtaget igen og har dermed mulighed for landsholdsdebut”

”Det overordnede mål for U18-landsholdet har hele tiden været at forberede arbejdet med det kommende U19 landshold, som har en vigtig EM-kvalifikation til efteråret. Jeg synes, at vi har fået set mange spillere an, og på den måde er vi klar til at sende en god trup videre til U19. Desuden har drengene udviklet sig fra at være en meget stille og anonym årgang henimod at være mere levende på banen – det vil vi godt have mere af, og vi snakker lidt om at vores udtryk skal gå fra at være grå til at blive orange,” siger Henrik Clausen.

Kampen spilles klokken 17.30 onsdag den 16. april på Taastrup Idrætspark. Der er gratis adgang.

Truppen er som følger:

Spiller Klub Født

P

Debut
Daniel Iversen Esbjerg fB 19-07-1997

G

06-09-2013
Sebastian Linnet John Viborg FF 26-03-1996

G

21-02-2014
Emil Kjeldsen Randers Freja 04-07-1996

D

06-09-2013
Jonas Bager Randers Freja 18-07-1996

D

06-09-2013
Kristian Larsen Brøndby IF 10-01-1996

D

19-02-2014
Mads Pedersen FC Nordsjælland 01-09-1996

D

06-09-2013
Magnus Pedersen OB 23-11-1996

D

06-09-2013
Malthe Johansen Brøndby IF 01-02-1996

D

06-09-2013
Marcus Mathisen FC København 27-02-1996

D

08-09-2013
Jens Stage Brabrand IF 08-11-1996

M

Jens J. D. Thomasen OB 25-06-1996

M

06-09-2013
Mads Kaalund Lyngby BK 16-08-1996

M

19-02-2014
Mathias Jensen FC Nordsjælland 01-01-1996

M

Robert Skov Silkeborg IF 20-05-1996

M

06-09-2013
Casper Olesen SønderjyskE 10-05-1996

F

06-09-2013
Mads Raben OB 08-02-1996

F

19-02-2014
Marcus Ingvartsen FC Nordsjælland 04-01-1996

F

Sebastian Czajkowski B93 15-09-1996

F

19-02-2014



Log ind