Imponerende indsats af Old Boys-landsholdet

Der skulle hårdt arbejde til for Old Boys landsholdet, for at hive en 2-1-sejr hjem mod Brædstrups unge Jyllandsserie-mandskab.


"Tøffe" var med på Old Boys-landsholdet, da de mødte Brædstrup. Foto: fodboldbilleder.dk



Da Old Boys-Landsholdets sagde tak til invitationen fra Brædstrup IF i anledning af klubbens 90 års jubilæum, gik aftalen på en kamp mod klubbens gamlekoryfæer med et par enkelte nuværende spillere på holdet.

Landsholdet blev dog mødt af en anden virkelighed, da aftenens gamle landsholds spillere så aftenens modstander under opvarmningen. Landsholdet skulle opimod Brædstrups Jyllandsserie-hold med en gennemsnitalder på omkring 24-25 år. Noget af en mundfuld når landsholdet samtidig var blevet ramt af afbud sammedag fra tre vitale spillere, som Flemming Povlsen (dårlig hofte) og Brian Priske (arbejde) og Michael Gravgaard.

Holdets træner Allan Michaelsen måtte derfor lave ændringer i opstillingen i sidste øjeblik, og med kun en indskiftning vidste holdet, at det ville bliveen hård kamp.

Landsholdet kom godt fra start idet Allan K. Jepsen med et flot langskud gjorde det til 0-1 efter bare seks minutter, herefter bølgede spillet lidt frem ogtilbage, hvor Brædstrup dog var de mest toneangivende.

Landsholdet havde dog også et par gode chancer, idet Jeppe Tengbjerg misbrugte en friløber, og Palle Sørensens langskud strøg lige uden om målet.

Brædstrups unge, letbenede spillere satte sig mere og mere på kampen, og desværre for publikum blev kampen aldrig en opvisningskamp, men en ren pokalkamp,hvor Landsholdet dog klogt spillede sig ud af vanskelighederne.

En storspillende Peter Skov Jensen udgjorde sammen med Rene Henriksen, Michael "Mio" Nielsen, John Sivebæk og Allan K. Jepsen en sikker bagkæde.

Varmen gjorde, at det var en flok trætte Landsholdsspillere, der gik til pausen, velvidende at der ikke var udskiftnings muligheder, idet Jeppe Tengbjergmåtte udgå med en fibersprængning efter 25 minutter.

I anden halvleg dominerede Brædstrups unge spillere, og de scorede til 1-1 efter 42 minutter, da Mik Kruse scorede fra nært hold efter fire-fem fremragenderedninger i samme minut fra Peter Skov Jensen. Et rent ”hula hula mål”.

Brædstrup pressede og pressede, men Landsholdet var farligere på deres omstillinger, hvor bl.a. Risom, Sivebæk, og Allan K. kom flot over kanterne. IsærSivebæk spillede, som i ungdommens vår.

Kampens fremragende Superliga-dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen, som kommer fra Brædstrup, indlagde efter 55. minutter fornuftigt nok en drikkepause,som især landholdet havde behov for, og hvor Allan Michaelsen samtidig lige fik lagt brikkerne på plads til de sidste 15 minutter.

I kampens døende minutter skete miraklet så, idet Stig Tøfting fik skubbet bolden det sidste stykke over stregen til 1-2 efter et godt indlæg fra Allan K.Jepsen, hvor Lars Jakobsen kiksede sit forsøg, der gik videre til "Tøffe".

”Jeg tager hatten af for mine spillere, der nok mødte den stærkeste modstander i de sidste år. Vi har ikke tidligere mødt et Jyllandsserie-hold, men påtrods af varmen og få spillere, fulgte spillerne vores taktiske oplæg. Imponerende, at et hold med en gennemsnitalder på omkring de 40 år kan levere ensådan indsats og spille lige op med unge Jyllandsserie-spillere. Jeg har også givet dem træningsfri i morgen og lov til fadøl og rødvin efter kampen. Detrænger virkeligt til, at få genoprettet væskebalancen,” Sagde Allan Michaelsen efter kampen og tilføjed:

”Med den indstilling og vilje, som spillerne leverer i dag, har jeg mange valg til årets sidste kamp i Thisted den 22. august. De spillere, som bliverudtaget til denne kamp, har virkeligt noget at leve op til efter aftenens helt unikke præstation”.

Brædstrup IF - Old Boys Landsholdet 1-2 (0-1)

Fredag d. 8. august 2014 kl. 18.30 på Brædstrup Stadion.


Tilskuere:
ca. 1.000.


Mål:

6. 0-1 Allan K. Jepsen
42. 1-1 Mik Kruse
70. 1-2 Stig Tøfting

Peter Skov Jensen, KB - John Sivebæk, Vejle BK, Rene Henriksen, AB, Michael "Mio" Nielsen, KB, Allan K. Jepsen, AGF - Henrik Risom, Vejle BK, Rene O. Hansen, Lyngby BK, Stig Tøfting, AGF (anf.), Palle Sørensen, AGF - Thomas Thorninger, AGF og Jeppe Tengbjerg, FCVestsjælland ( 25.: Lars Jakobsen, Middelfart).

Log ind