Ny modstander til U20-landsholdet

U20-landsholdets kamp mod Ukraine i Horsens den 5. september er blevet aflyst. I stedet møder holdet De Forenede Arabiske Emirater i Slovakiet.

Landsholdsudtagelse - motiv



Det danske U20-landshold er i øjeblikket samlet i Svendborg, hvor de i aften, torsdag, møder Liverpool FCs U21-mandskab. Næste opgave skulle have væretUkraine på hjemmebane i Horsens, men det ukrainske fodboldforbund har desværre måtte aflyse turen på grund af situationen i Ukraine.

”Det er naturligvis en streg i regningen med det sene afbud fra Ukraine, men vi har samtidig en forståelse for at ukrainerne har andet end fodbold at tænkepå i øjeblikket,” siger U20- og U21-landstræner Jess Thorup.

I stedet for kampen mod Ukraine tager U20-landsholdet nu til Slovakiet, hvor en landskamp mod De Forenede Arabiske Emirater venter.

De Forenede Arabiske Emiraters U20-landshold er i perioden på træningslejr i Slovakiet, hvor de også møder værtslandet, som opvarmning til deresforestående kvalifikation til U20 VM i New Zealand næste år.

”Vores fokus er nu i stedet på kampen i Slovakiet mod De Forenede Arabiske Emirater, hvor det bliver spændende at møde en anderledes spillestil ogfodboldkultur, end de europæiske fodboldnationer, som vi oftest møder,” siger Jess Thorup.

U20-landsholdets tur til Slovakiet bliver kort men effektiv med afrejse til Senec i Slovakiet den 1. september, hvor kampen bliver spillet dagen efter. Den3. september skal holdet træne inden hjemrejsen til Danmark.

Til kampen mod De Forenede Arabiske Emirater vil det være U16-landstræner, Per Holm, som står i spidsen for holdet, da Jess Thorup, som normalt er trænerfor både U20- og U21-landsholdet, er optaget af EM-kvalifikationskampe med U21-landsholdet, der bliver spillet henholdsvis den 3. og 9. september iAalborg.

U20-landsholdstruppen til kampen mod De Forenede Arabiske Emirater udtages blandt andet på baggrund af den i gangværende træningssamling i Svendborg. Derforventes at blive sat navne på om to uger.

Log ind