U17: Bronze ved Open Nordic

Danmark vandt kampen mod England 1-0 på et straffespark. Dermed blev det til bronzemedaljer for U17-landsholdet ved Open Nordic turneringen.


Foto: fodboldbilleder.dk



Det danske U17-landshold stod over for England i kampen om tredjepladsen ved Open Nordic. Udover bronzemedaljerne var der også revanche på spil for dedanske spillere, som sidste sæson mødte det samme engelske hold på U16-niveau.

Og det blev til revanche for Danmark, som vandt kampen 1-0 på et straffespark sat ind af Nicklas Røjkjær godt ti minutter før tid.

Danskerne fik en fin åbning på kampen. Drengene sad godt på spillet og formåede at skabe et par gode muligheder allerede inden for det første kvarter – dog udenat komme igennem til de helt store chancer. Danskerne var dygtige til at finde gode rum mellem de engelske spillere og fik også sat spillet fornuftigt.

Efter 20 minutters spil begyndte kadencen at falde lidt og englænderne kom mere ind i kampen og sætter også danskerne under pres. Ingen af holdene kom dogtil de helt store chancer og stillingen var derfor stadig 0-0 ved pausen.

Anden halvleg startede fint for danskerne, som formåede at holde et godt tryk på det engelske hold. Drengene fandt igen gode mellemrum at spille i og havdeogså et par muligheder for at skabe chancer dog uden at komme helt frem til afslutningen.

20 minutter inde i anden halvleg fastholdt Danmark stadig spillet og fandt gode løsninger, men formåede desværre ikke at skabe de store åbne chancer.

Med godt ti minutter tilbage af kampen opstår en chance til Danmark. Mark Brink dribler forbi en englænder, men bliver nedlagt i feltet. Danmark blivertilkendt straffespark, som Nicklas Røjkjær sætter sikkert ind og bringer Danmark på 1-0.

Danmark var inde i en god periode. Der bliver holdt fast i bolden og spillet godt rundt og samtidig også lukket ned for modstanderne, som ikke kom tilnogen chancer. Det blev dog heller ikke til mere for danskerne, som derfor vandt kampen 1-0 og dermed både fik revanche og bronzemedaljer med hjem fraturneringen.

Læs mere om Open Nordic på www.dbu.dk/opennordic

Kamprapport

Log ind