Danske dommere fortsætter i Europa

Igen er fire danske dommere er påsat kvalifikationen i de UEFA's europæiske klubturneringer.

Jakob Kehlet er en af de danske dommere, der trods Superligaens pause ikke holder sommerferie, men har flere opgaver i de europæiske klubturneringer. Foto: www.fodboldbilleder.dk.


Kvalifikationsrunderne i de europæiske klubturneringer, Champions League og Europa League, er i fuld gang – også for de danske dommerkvartetter. I første kvalifikationsrunde var fire danske dommere påsat kampe i de internationale turneringer, og i anden runde er der igen fire dommere, som skal i aktion.

I første runde stod der Europa League-kvalifikation på programmet for Jakob Kehlet. I denne runde er det Champions League-kvalifikationen, som den 33-årige dommer er blevet påsat.

Jakob Kehlet dømmer nemlig kampen mellem walisiske The New Saints FC og ŠK Slovan Bratislava fra Slovakiet, der bliver spillet den 22. juli i Rhyl. Til kampen assisteres Kehlet af Lars Rix og Heine Sørensen på linjerne og Jens Maae som 4. dommer.

Den 17. juli skal både Michael Tykgaard og Michael Johansen på opgave i Europa League-kvalifikationen. Tykgaard skal en tur til Norge, hvor danskerklubben Rosenborg BK tager imod Sligo Rovers FC, mens Johansen drager til Skotland, hvor kampen mellem Motherwell FC og  Stjarnan venter.

Til kampen får Tykgaaard assistance af Jakob Bille og Henrik Kristensen på linjerne og Jens Maae, som 4.dommer. Johansen får assistance af Lars Hummelgaard og Derya Oguz som linjedommere og Anders Poulsen som 4.dommer.

Den sidste danske dommer som skal i aktion er Mads-Kristoffer Kristoffersen, som også var i ilden i første kvalifikationsrunde af Europa League. Denne gang er det kampen mellem FK Vojvodina fra Serbien og slovakiske AS Trenčín den 24. juli i Serbien. Mads-Kristoffer Kristoffersen tager Henrik Sønderby og Jakob Bille med som linjedommere, mens Michael Johansen denne gang har fået opgaven som 4.dommer.

Alle fire dommere er FIFA-dommere – Jakob Kehlet og Michael Tykgaard er indrangeret i kategori 2, mens Mads-Kristoffer Kristoffersen og Michael Johansen er indrangeret i kategori 3.

Log ind