MENU

DBU VM Tour sparket i gang

15.000 fodboldfans var med til at skyde DBU VM Tour og VM i Straffe i gang i Fælledparken før jubilæumslandskampen mod Sverige.

Der blev scoret masser af mål, da DBU Street DM og VM i Straffe blev sparket i gang som en del af DBU VM Tour.


Der var masser af rød/hvide trøjer, feststemte mennesker og fodbold i adskillige variationer, da DBU inviterede til fodboldfest i Fælledparken onsdag den 28. maj som optakt til jubilæumslandskampen mod Sverige.

DBU VM Tour blev sparket i gang, og op mod 15.000 mennesker tog del i fodboldfesten, der bød på både live musik, fodboldaktiviteter, en specialbygget jubilæumscontainer samt DBU Street DM og premieren på det helt nye koncept VM i Straffe.

I VM i Straffe løb fem gutter fra Ringsted Idrætsforening med førstepladsen, og de var meget begejstrede for den nye fodboldturnering:

”Det har været vildt sjovt at spille med, og der har været en fantastisk stemning i Fælledparken hele dagen. Straffespark er ret 50/50, men der er konstant noget på spil, og derfor er det underholdende for både spillere og publikum – vi har i hvert fald hygget os,” sagde Steen Poulsen fra vinderholdet.

Alle fire semifinalister fra stævnet kvalificerer sig til det store finalestævne lørdag den 12. juli i Fælledparken, hvor de bedste hold fra hele Danmark og inviterede hold fra hele verden deltager.

DBU VM Tour er nemlig kun lige blevet sparket i gang, og forude venter besøg i otte danske byer, før touren afsluttes med en seks dages fodboldfest i Fælledparken den 8.-13. juli, hvor de afgørende VM-kampe også spilles.

Kom og tag del i fodboldfesten i din by og oplev blandt andet VM-kampene på storskærm. Husk at du stadig kan nå at tilmelde dit hold til DBU Street DM (13-18-årige) eller til VM i Straffe (16 år og opefter).
DBU VM Tour 2014
Afvikling Dag Dato By Plads Aktivitet
Kl. 15-20 Onsdag 28. maj København Fælledparken Street DM / VM i Straffe
Kl. 12-17 Fredag 30. maj  Esbjerg Torvet  Street DM
Kl. 10-15 Lørdag 31. maj Esbjerg Torvet  VM i Straffe
Kl. 15-20 Torsdag  12. juni  Odense  Flakhaven  Street DM 
Kl. 15-20  Fredag  13. juni  Odense Flakhaven VM i Straffe
Kl. 15-20 Torsdag 19. juni Helsingør Axeltorv Street DM 
Kl. 15-20 Fredag 20. juni Helsingør Axeltorv VM i Straffe
Kl. 10-15 Lørdag 21. juni Køge Torvet VM i Straffe
Kl. 10-15 Søndag 22. juni Køge Torvet Street DM
Kl. 15-20 Onsdag 25. juni Horsens Rådhustorvet Street DM 
Kl. 15-20 Torsdag 26. juni Horsens Rådhustorvet VM i Straffe
Kl. 10-15 Lørdag 28. juni Herning Torvet VM i Straffe 
Kl. 10-15 Søndag 29. juni Herning Torvet Street DM
Kl. 15-20 Mandag 30. juni Aalborg Havnen  Street DM 
Kl. 15-20 Tirsdag 1. juli Aalborg Havnen VM i Straffe
Kl. 15-20 Fredag 4. juli Aarhus Store Torv / Bispetorv Street DM
Kl. 15-20 Lørdag 5. juli Aarhus Store Torv / Bispetorv VM i Straffe
Kl. 10-20 Lørdag 12. juli København Fælledparken VM i Straffe - FINALE
Kl. 12-10 Søndag 13. juli København Fælledparken Street DM - FINALE

Kontakt
:
Projektleder Kenneth Holm: keho@dbu.dk / 6166 5467 
Marketingkoordinator Ebbe Delfs: ebbe@dbu.dk / 3170 0231

Læs mere
Gratis fodboldfest i Fælledparken (DBU-nyhed, 26. maj 2014)
Verdenspremiere på VM i Straffe (DBU-nyhed, 25. april 2014)
DBU Street DM 2014
VM i Straffe

Log ind

c