Hvad kan vi lære af de bedste hold i Superligaen?

Store Trænerdag: Over 400 trænere på alle niveauer har allerede tilmeldt sig Store Trænerdag 29. maj for blandt andet at høre flere store fodboldprofiler diskutere de nyeste globale og nationale tendenser i fodbolden. Tilmeld dig nu!


Per Frimann vil sammen med blandt andet Morten Olsen og Poul Hansen diskuterere globale og nationale fodboldtrends på Store Trænerdag. Foto: www.fodboldbilleder.dk.



Mens alle de store ligaer er ved at lukke ned for denne sæson - trappes spændingen om, hvem der skal høste medaljerne op. Men på den lange bane handler det ikke kun om, hvilke hold der kommer til tops. Det handler også om hvilken slags fodbold, der klarer sig bedst.

Når Per Frimann på Store Trænerdag i Brøndby den 29. maj ser tilbage på fodboldsæsonen, der er ved at rinde ud, så er der et element ved spillet, som han vil fremhæve. Spillernes intelligens! Sammen med andre store trænerprofiler, herunder landstræner Morten Olsen, vil han diskutere de seneste fodboldtrends fra de bedste ligaer og turneringer i verden. 

’Det kendetegner alle de store ligaer i dag, at det er de klogeste spillere, der gør en forskel. Det er ikke tilfældigt, hvilke hold der topper, og at det for eksempel er AaB, der løber med mesterskabet i Danmark. I dag handler det ikke kun om at have speed eller udnytte en stærkere fysik. Den har alle AaB-spillerne jo for eksempel ikke,’’ forklarer  tv-medkommentatoren, der gerne uddyber, hvad han mener med det brede begreb ”fodboldintelligens”.

’Det handler om måden, du bevæger dig på, og måden du opsøger de  frie rum på. Det afgørende i dag er evnen til at få det meste ud af omstillingerne og være dygtige til at udnytte modstandernes fejl. Du skal kunne fange dem på det forkerte ben, spille dem tynde og have spillere, der kan tage ansvar i systemerne.’

Det kræver en indsigt, som ikke bare kommer ved at løbe intervalløb. Men det kan trænes, slår tv-eksperten fast og sætter udviklingen ind i et lidt større perspektiv.

’Moderne fodbold handler også om, at man som fodboldledere er gode til at vælge de rigtige spillere. De bedste akademier har både midlerne og ressourcerne til det i dag, og man gør meget ud af at træne i netop at tage beslutninger og opfatte spilsituationer på et splitsekund. Opfattelsesevne, perception og evnen til at arbejde optimalt sammen med spillerne ved siden af dig er helt centrale elementer i dagens topfodbold.’

Når Per Frimann sammenligner dansk fodbold med de internationale ligaer, så synes han også, at vi er blevet bedre til at arbejde med spilintelligensen i Danmark, og han fremhæver topholdet AaB.

’AaB spiller hurtigt og er blandt andet sindssygt dygtige til at bryde igennem på banens midte. Der er en høj grad af spilintelligens på nordjydernes hold, hvor de evner at udnytte, når modstanderne giver dem plads. Det kræver indsigt.’

Du kan også nå at være med ved at tilmelde dig Store Trænerdag her

Danmark møder dagen forinden Sverige i en jubilæumskamp i Parken. Derfor kan du få to store fodboldoplevelser i træk og opnå rabat ved overnatning. Find mere information her.

Log ind