19 gengangere i Olsens trup
Der er genvalg til samtlige af de 19 spillere, som Morten Olsen i dag udtog til EM-kvalifikationskampen mod Serbien og den efterfølgende landskamp mod Rumænien.
Morten Olsen udtog i dag de første 19 spillere til de to kommende landskampe den 14. og 18. november mod henholdsvis Serbien i Beograd og Rumænien i Bukarest.På forhånd måtte den danske landstræner se bort fra Lars Jacobsen, som døjer med knæproblemer, men ellers blev der plads til 19 af de 23 spillere, som udgjorde truppen, der tabte 1-0 til Portugal på et mål af Ronaldo i overtiden.
Det er første gang at A-landsholdet møder Serbien i en landskamp, mens Danmark har stået over for Rumænien 17 gange tidligere. Seneste kamp ligger dog tilbage i 2003, hvor Martin Laursen i Parken i kampens overtid fik skubbet bolden over stregen til dansk 2-2 udligning. Pointet viste sig efterfølgende at blive afgørende for, at Danmark og ikke Rumænien endte på førstepladsen i EM-kvalifikationsturneringen.
Truppen
Truppen vil i løbet af ugen blive suppleret yderligere.
Kampen mod Serbien spilles i Beograd på FK Partizan Stadion for lukkede døre klokken 20.45, men vises på Kanal 5. Rumænerne tager imod på deres National Arena i Bukarest 20.30 (19.30 dansk tid)