19 gengangere i Olsens trup

Der er genvalg til samtlige af de 19 spillere, som Morten Olsen i dag udtog til EM-kvalifikationskampen mod Serbien og den efterfølgende landskamp mod Rumænien.

Morten Olsen udtog i dag de første 19 spillere til de to kommende landskampe den 14. og 18. november mod henholdsvis Serbien i Beograd og Rumænien i Bukarest.

På forhånd måtte den danske landstræner se bort fra Lars Jacobsen, som døjer med knæproblemer, men ellers blev der plads til 19 af de 23 spillere, som udgjorde truppen, der tabte 1-0 til Portugal på et mål af Ronaldo i overtiden.

Det er første gang at A-landsholdet møder Serbien i en landskamp, mens Danmark har stået over for Rumænien 17 gange tidligere. Seneste kamp ligger dog tilbage i 2003, hvor Martin Laursen i Parken i kampens overtid fik skubbet bolden over stregen til dansk 2-2 udligning. Pointet viste sig efterfølgende at blive afgørende for, at Danmark og ikke Rumænien endte på førstepladsen i EM-kvalifikationsturneringen.

Truppen

Spiller Klub Pos A-hold U-hold Debut
Kasper Schmeichel Leicester City FC 8 /0 26/0 06-02-2013
Stephan Andersen FC København 28 /0 26/0 31-03-2004
Andreas Bjelland FC Twente Fo 18 / 2 21/0 17-11-2010
Daniel Agger Brøndby IF Fo 66 / 12 19/4 02-06-2005
Kian H. Hansen FC Nantes Atlantique Fo 0/0 1/0  
Nicolai Boilesen AFC Ajax Fo 11 / 1 52/2 10-08-2011
Peter Ankersen FC Red Bull Salzburg Fo 9 /0 0/0 14-08-2013
Simon Kjær OSC Lille Fo 44 / 1 14/1 06-06-2009
Simon Busk Poulsen AZ Alkmaar Fo 26 /0 25/1 28-03-2007
Christian Eriksen Tottenham Hotspur FC Mi 48 / 5 38/12 03-03-2010
Jakob Poulsen FC Midtjylland Mi 30 / 1 28/1 11-02-2009
Lasse Schöne AFC Ajax Mi 20 / 3 22/3 12-08-2009
Lasse Vibe IFK Göteborg Mi 4 / 1 0/0 03-09-2014
Pierre Emile Højbjerg FC Bayern München Mi 5 / 1 35/12 28-05-2014
Thomas Kahlenberg Brøndby IF Mi 45 / 5 43/11 30-04-2003
William Kvist Jørgensen Wigan Athletic FC Mi 51 / 2 42/4 22-08-2007
Michael Krohn-Dehli Celta de Vigo An 46 / 6 23/6 11-10-2006
Uffe Bech FC Nordsjælland An 2 /0 41/15 11-10-2014
Yussuf Yurary Poulsen RB Leipzig An 1 /0 51/18 11-10-2014

Truppen vil i løbet af ugen blive suppleret yderligere.

Kampen mod Serbien spilles i Beograd på FK Partizan Stadion for lukkede døre klokken 20.45, men vises på Kanal 5. Rumænerne tager imod på deres National Arena i Bukarest 20.30 (19.30 dansk tid)

Log ind