Ny chef skal styrke DBU’s partnerskaber

DBU A/S har ansat en Chef for Kommercielle Partnerskaber, der skal implementere DBU’s nye kommercielle strategi og udvikle DBU’s partnerskaber.


 
Markedet for sponsorater og partnerskaber er i konstant forandring. Kommercielle partnere ønsker indhold og aktiviteter - og ikke bare profilering af deresnavn og brand.

For at styrke denne content-fokuserede udvikling har DBU i 2014 lanceret en ny kommerciel strategi og netop ansat den 33–årige Mikkel Grove Lindsted som cheffor kommercielle partnerskaber. Mikkel Grove Lindsted tiltræder den 1. marts og kommer fra Carlsberg Group.

”Det kommercielle marked for sponsorater og partnerskaber gennemgår mange forandringer i disse år, og kravene til udbydere er skærpet. Vi skal hele tidentilbyde kundevendte løsninger, som tilfører forretningsmæssig værdi, og som kan være indtægtskabende for DBU´s samlede arbejde for fodbolden i Danmark.Strategien for vores kommercielle partnerskaber er at strukturere vores rettighedsportefølje og etablere samarbejder med flere partnere, hvor vi p.t. harindgået aftaler med Adidas og Carlsberg. Med ansættelsen af Mikkel Grove Lindsted får vi en chef for kommercielle partnerskaber med solid erfaring indenfor salg, udvikling og ledelse,” udtaler Katja Moesgaard, administrerende direktør i DBU A/S.

Mikkel Grove Lindsted ser selv frem til de nye udfordringer, der venter ham i jobbet som chef for kommercielle partnerskaber:

”Jeg er utrolig stolt over at blive en del af DBU og det stærke kommercielle team, der allerede er etableret. Jeg ser det som en unik mulighed for atarbejde med en række fantastiske produkter under et af Danmarks stærkeste brands. Den forandringsproces, som DBU er i gang med, er rigtig positiv. Isærdeleshed glæder jeg mig til, sammen med vores nuværende og kommende partnere, at folde budskabet ’En Del af Noget Større’ ud.”

”Vi skal videreudvikle en klar, langsigtet salgsstrategi, der fortsat underbygger DBU’s overordnede målsætninger og værdier. Vi skal eksempelvis væreblandt de bedste, når det handler om at forstå vores partnere, deres forretning og mål,” lyder det fra Mikkel Grove Lindsted.

Fakta om Mikkel Grove Lindsted

33 år

Erhverv

2014 - i dag: Carlsberg Group, Business Process Manager

2013 - 2014: Gruppo Campari, Area manager South East Asia

2011 - 2013: Carlsberg Thailand, Commercial Manager

2011 - 2011: Carlsberg Vietnam, Modern Trade Sales Manager

2009 - 2011: Carlsberg Danmark A/S, En del af On-Trade Business Unit Øst ledergruppe

2006 - 2011: Carlsberg Danmark A/S: Regional Account Manager

Uddannelse

2008 - 2010: HD(O) ‘Corporate Communication and Strategic Management’, CBS

2004 - 2006: Akademimerkonom i international handel og markedsføring, Niels Brock

Log ind