MENU

U17: Anders Dreyer sikrede Danmark uafgjort

Det danske U17-landshold mødte i dag det svenske ditto i den første kamp i fire nationers turneringen på La Manga.


     
Det blev en fysisk præget kamp, hvor der var masser af duelspil.

Det danske hold åbnede kampen fint og skabte nogle gode muligheder i starten af kampen. Og man fik ligeledes skabt to gode chancer, som desværre ikke gavnoget resultat.

I stedet ramte en svensk spiller bolden helt perfekt, og med hjælp af lidt medvind pev bolden ind bag Lasse Mikkelsen.

Det gav lidt uro i de danske linjer, men holdet kom godt igen og gav ikke mere end en enkelt chance væk i halvlegen.

Anden halvleg var knap startet, før Danmark udnyttede en svensk åbning på bagerste stolpe, og Anders Dreyer sparkede Danmark på 1-1.

Det åbnede så for nyt godt dansk spil, hvor holdet producerede flere fine muligheder og pænt opbygningsspil.

Som halvlegen skred frem, blev svenskernes fysik mere fremtrædende, og danskerne måtte arbejde hårdt i alle dueller for at hindre en svensk scoring.

Og med en fint spillende Lasse Mikkelsen i målet stod holdet fast og hentede det første point i denne turnering mod de nordiske mestre.

Efter kampen udtalte landstræneren:

”Vi lægger stærkt ud i første halvleg og spiller dejligt aggressivt og arbejder godt. Vi får sat spillet og skabt to rigtig gode chancer. Jeg er megettilfreds med åbningen. Vi mister lidt kvalitet i pasningerne, og dermed kommer svenskerne mere med. Ligesom vi ikke får vendt spillet nok, så vi ikke fåråbnet det svenske hold."

Vi får ændret opbygningsspillet til anden halvleg, og det giver resultat omgående. Vi har igen en fin åbning på halvlegen, men uden de helt store chancer.Den fysiske dimension spiller ind til sidst, og de sidste 10 minutter må vi arbejde hårdt for resultatet. Men alt i alt en godkendt indsats,” slutter landstræneren.

Det danske U17-landshold møder Norge på fredag kl. 13:00.

Kamprapport

Log ind