En ukrainsk futsal-lektion

Det blev en hård dansk start for det danske futsallandshold, der sent onsdag eftermiddag mødte Ukraine i den første af tre EM-kvalifikationskampe i Aserbajdsjan i kampen om en EM-billet. 5-2 blev resultatet i en kamp hvor de to nationer havde en halvleg hver.



Det danske futsallandshold havde første træning i går i Aserbajdsjan. Onsdag mødte de et af Europas bedste futsal-hold. Foto: DBU


Det blev en hård dansk start for det danske futsallandshold, der onsdag eftermiddag mødte Ukraine i den første af tre EM-kvalifikationskampe i Aserbajdsjan i akmpen om en EM-billet.

Der var ikke meget at tage fejl af i statistikken efter kampen 24 skud på mål i ukrainsk favør og 10 i dansk.

Det var på forhånd en svær kamp og hård modstander, som Danmark var oppe i mod i sin første optræden nogensinde i UEFA Mail Round.

Ukraine ligger i toppen af europæisk futsal og viste fra start, at de bestemt var kommet for at sikre tre point mod Danmark, der dog var godt med i kampens start.

Men godt fire minutter inde i den effektive spilletid og uden chance for en ellers velspillende Haagh i målet kunne Bilotserkivets score til en ukrainsk føring på 1-0 og bare et minut senere øgende han føringen til 2-0.

Danmark havde svært ved at finde både benene og bolden i et højt ukrainsk pres, men kom bestemt også til adskillige chancer foran det ukrainske mål – desværre forbi.  I de første 11 minutter blev det både til 3-0, 4-0 og 5-0, inden det lykkedes Rasmus Lucht at reducere til 5-1 inden pausen.

Danmark kom meget bedre ud til anden halvleg, hvor det lykkedes den danske defensiv at afholde ukrainerne at komme for tæt på, og Kevin Jørgensen fik ligeledes scoret eneste mål i 2. halvleg - med tre minutter igen og en dansk reducering til 5-2, der også blev kampen resultat.

Det blev en kamp, hvor Danmark var overmatchet i første halvleg og havde tydeligvis svært ved at vænne sig til det høje pres og hurtige spil fra de erfarne ukrainere. Men en langt bedre anden halvleg, som Nikolai Saabye og tropperne vandt, og bestemt også kan tage positive elementer med frem mod den ikke mindre svære kamp allerede torsdag mod Aserbajdsjan.

En kamp der ligeledes kan følges på både Facebook og www.uefa.com

Få reaktioner og highlights efterfølgende på www.facebook.com/DBUfutsal

Se kampstatistik her


Log ind