Futsal: Ærgerligt nederlag til Belgien

Danmark fik godt nok ikke point men masser af vigtig futsal-erfaring, da holdet røg ud af danmarks første deltagelse i EM-kvalifikationens Man Round. En turnering, der sluttede lørdag aften med et sluttede med et 5-3-nederlag til Belgien.



Christoffer Haagh & co måtte se sig slået af Belgien, selv om Danmark kom godt tilbage i 2. halvleg. Foto: www.fodboldbilleder.dk


Der manglede gejst i første halvleg af kampen, hvor Danmark kom bagud 1-3. Anden halvleg startede som første med et par mål til belgierne, så stillingen pludselig var 1-5. Danskerne fik dog kæmpet sig tilbage i slutningen af kampen, som endte med de respektfulde cifre 3-5.

Louis Veis blev dobbelt målscorer for Danmark, hvor også Mads Falck kom på tavlen. Danmark viste endnu engang, at de godt kan være med mod hold, der ligger betydeligt højere på verdensranglisten, men at der også mangler lidt for at hente point.

Der var kun spillet 38 sekunder, før Belgien havde bragt sig i spidsen af opgøret. Canaris fik sparket bolden ind uden chance for Haagh i kassen. Den føring lod Belgien aldrig glide ud af hænderne, og det tidligere mål har måske også rystet det danske hold, der ikke spillede med samme gejst i første halvleg, som de havde gjort i de to foregående opgør mod Ukraine og Aserbajdsjan. Ligesom mod Ukraine i den første kamp kom de første 10 minutter da også til at blive afgørende. Det blev efter lidt over 4 minutter til 0-2 ved Sababti, der kun 3 minutter senere blev dobbelt målscorer, da han også gjorde det til 0-3.

Det tvang landstræner Saabye til at tage en timeout, som da også hjalp en smule, selvom der stadig ikke var gejst i spillet. Spillerne fik heller ikke sammenspillet til at køre, og Danmarks spil var derfor i første halvleg bundet meget op på individuelle præstationer. En af disse kom fra Louis Veis. JB-torjägeren bragte Danmark tilbage i opgøret med kun et par minutter tilbage af første halvleg. Målet gav desuden spillerne større tro på, at de faktisk kunne få et godt resultat med fra opgøret.

Desværre blev der ikke fulgt op på målet i starten af anden halvleg, og efter 4 minutter øgede Rahou den belgiske føring til 1-4. En lidt for nem scoring af den målfarlige spiller fra mesterklubben Charleroi, der i øjeblikket ligger 3 point fra førstepladsen i årets turnering. Efter 8 minutter var det så den 32-årige anfører Chaibai, der netop havde assisteret sin klubkammerat til 1-4 målet, der kom på scoringstavlen. Efter en simpel frisparkskombination kunne han ligge bolden ind i nettet uden chance for Nis Andersen, der var kommet ind i pausen. 1-5 til belgierne.

Danmark pillede i forbindelse med en timeout 6 minutter før tid Nis Andersen ud. Kevin Jørgensen trak i stedet for i målmandstrøjen, og Danmark angreb med 5 spillere. Det gav pote. Kort efter kunne Louis Veis ligesom Sababti blive dobbelt målscorer. MOM fra DM-finalen, Mads Falck, assisterede sin klubkammerat til målet, og Falck kom da også selv på scoringstavlen med et par minutter tilbage af kampen. Hans mål til 3-5 blev kampens sidste. Et okay resultat. Danmark har alt i alt spillet 3 gode kampe.

Kampreferat af www.dkfutsal.dk

Se kampstatistik her

Log ind