MENU

Køb din billet til Danmark-Serbien i dag!

Det danske landshold brager sammen med Serbien den 13. juni – og du kan komme med til et sandt fodbolddrama i Telia Parken. Billetsalget til kampen starter i dag.


Bendtner må meget gerne gentage sit hattrick fra kampen mod USA. Foto: www.fodboldbilleder.dk



Danmarks EM-gruppe er efter weekendens kampe meget tæt. Albanien hev med en 2-1-sejr over Armenien og Portugal slog Serbien og overtog med de tre point førstepladsen i gruppen. Gruppe I er med andre ord fuldstændig åben.

Danmarks kamp i Telia Parken kan derfor blive afgørende for Danmarks videre færd i kvalifikationen til EM i Frankrig 2016 – og nu kan du sikre dig billet til denne nervepirrende fodboldoplevelse.

Kampen spilles lørdag den 13. juni klokken 20.45 og billetterne til kampen sættes til salg i dag.

Køb_billet_knap

De Danske Fanbusser – stemning hele vejen til Telia Parken
Hop ombord på De Danske Fanbusser og oplev stemningen hele vejen til og fra Telia Parken. 

I samarbejde med LA Travel sender vi danske fans fra hele landet afsted til København i samlet flok, så du kan lade bilen stå derhjemme og ikke være afhængig af offentlig transport. Busserne har opsamlingssteder i hele landet og kører dig direkte til Telia Parken med masser af højt humør undervejs. Priserne for en returbillet starter ved 500 kr. for en voksen og 450 for børn under 16.

Busserne lander ved Telia Parken minimum en time før kampstart, og du modtager nærmere information om tidspunkt samt det præcise sted for afhentning minimum tre uger før kampen. Du køber din plads på busserne i trin to af dit billetkøb – nemmere kan det ikke blive. 

VM i Straffe og Fanzone i Fælledparken
Inden landskampen disker vi op med en dag fyldt med aktiviteter i Fælledparken bag D-tribunen. Det hele starter kl. 12 med VM i straffe, og kl. 17 tager fanzonen over med en masse sjove aktiviteter.

Du kan blandt andet teste dine fodboldfærdigheder i Speed Cage og på Driblebanen, og samtidig kan du blive malet i ansigtet eller lave dit eget banner.

Derudover vil der være masser af præmier på højkant og mulighed for at købe øl og vand i det store telt, hvor der også vil være livemusik for at sætte ekstra tryk på stemningen.

Køb_billet_knap

Log ind