MENU

Hey kvinder, ved I, at I må bruge en lettere bold?

Vidste du, at der findes en fodbold, der er særligt udviklet til kvinder? Og at man i dansk fodbold har givet dispensation til, at kvinderne kan bruge disse bolde? Vidste du ikke det, så læs lige med her!


Piger og seniorkvinder kan et år endnu spille med en lettere bold. Foto: DBU

I håndbold bruger mænd og kvinder forskellige håndbolde. I basket bruger mænd og kvinder forskellige basketbolde. Og i fodbold forsøger man sig altså også med en lettere fodbold til ære for kvindekønnet fra U16.

For kvindekroppen og mandekroppen er forskellige, og derfor er man i DBU netop blevet enige om at forlænge forsøget, hvor man lader kvinderne benytte sig af en lettere bold end den, man traditionelt spiller med hos både mænd og kvinder.

SELECT-bolden vejer ca. 20 gram mindre, end den gode, gamle velkendte 5´er-størrelse. Om den lettere bold gør en forskel for kvinderne på grønsværen, kommer der snart svar på, fortæller Jakob Koed, formand for DBU Ungdomsgruppe.

”Vi vil gerne vide noget mere om hvordan bolden bliver brugt i praksis i ude klubberne. Derfor har vi forberedt et spørgeskema, som vi gennem Lokalunionerne under DBU sender ud til spillerne, så vi kan se på om bolden på længere sigt skal blive en inkorporeret del af kvindefodbolden,” siger Jakob Koed.

Dispensationen gælder ikke for U18 Piger Liga, 3F-ligaen og 1. division. Benytter I bolden fra starten af en kamp, skal den samme type bold benyttes hele kampen. 

Hvis du og dit hold kunne tænke sig at mere om den lettere fodbold, så kontakt Annette Westermann på mail anwe@dbu.dk eller telefon 43262222.


Log ind