MENU

To nye i startopstillingen

Åge Hareide har justeret startopstillingen til kampen mod Bulgarien med to nye i forhold til kampen mod Japan. Kampen begynder klokken 9 dansk tid og vises på Kanal 5 fra klokken 8.30



Peter Ankersen er tilbage i den danske startopstilling for første gang siden oktober 2014, hvor Danmark delte point med Albanien, og sammen med William Kvist er han de to nye i Åge Hareides startopstilling før dagens kamp i Osaka mod Bulgarien.

Hareide udgangsformation er stadig 3-5-2 med Schmeichel på mål og Vestergaard, Andreas Christensen og Kjær i bagkæden.

Midtbanen består af de to wing-backs Durmisi og Ankersen. Centralt ligger Højbjerg og Kvist, som har Eriksen foran sig og med Morten Rasmussen og Fischer på toppen.

Lasse Vibe forlod truppen søndag formiddag. Dermed består truppen blot af 21 danske spillere

Den danske trup

Startopstilling
1 Kasper Schmeichel

3 Simon Kjær
6 Andreas 'AC' Christensen
12 Jannik Vestergaard

2 Peter Ankersen
7 William Kvist Jørgensen
10 Christian Eriksen
23 Pierre Emile Højbjerg
5 Riza Durmisi

11 Viktor Fischer
20 Morten 'Duncan' Rasmussen
Udskiftningsspillere
16 Frederik Rønnow
22 Jonas Lössl
4 Mathias 'Zanka' Jørgensen
9 Mike Jensen
13 Henrik Dalsgaard
14 Lasse Schöne 
15 Lasse Nielsen
17 Thomas Delaney
18  Nicolaj Thomsen
19 Lucas Andersen

Danmark har mødt Bulgarien 15 gange tidligere, og selvom Bulgarien har fire sejre mod Danmarks tre skal man alligevel helt tilbage til 1986 for at finde det sidste danske nederlag, som var i en venskabskamp i Sofia. Siden da er det blevet til tre danske 2-0 sejre og fem 1-1 kampe.

Log ind